Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Stort er smukt – forandring viser handlekraft til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort er smukt – forandring viser handlekraft

På Venstres sommergruppemøde på Bornholm fastslog sundheds- og indenrigsminister Bertel Haarder (tv.) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (nummer to fra højre), at landets fem regioner skal afskaffes om halvandet år, hvis partiet stadig er ved regeringsmagten. På billedet ses desuden gruppeformand Kristian Jensen og politisk ordfører Ellen Trane Nørby.

- Mads Nissen/Scanpix.

Emneord for denne artikel

politik | udvikling | forandringer | offentlig | KU | region
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Idéen om at erstatte de fem regioner med tre nye enheder efter kun fem års levetid er ikke bare valgtaktik. Den er også en del af en generel udvikling, hvor stadig hurtigere forandringer, stadig større enheder og stadig mere statsstyring præger den offentlige sektor

”Tid til forandring” lød Venstres valgslogan i 2001. Sloganet kunne passende tages i anvendelse igen, da partiet i går lancerede planen om at nedlægge de fem regioner. Regionerne har eksisteret, siden de den 1. januar 2007 afløste amterne. Men nu skal de afløses af tre regionale sygehusadministrerende enheder, som ikke består af folkevalgte politikere, men professionelle bestyrelser.

LÆS OGSÅ: Kan Løkke arbejde sig ud af regeringskontoret

Venstres motiv kan være rent taktisk. Det kan være, at partiet op til et nyt valg vil vise handlekraft og skabe sammenhold med De Konservative og Dansk Folkeparti, som alle dage har været modstandere af regionerne. Men der kan også være andre motiver, vurderer Christian S. Nissen, tidligere direktør for Rigshospitalet og generaldirektør i Danmarks Radio:

”Når regionerne så hurtigt skal laves om, er det tegn på en vis desperation. Selvom man havde håbet på nogle økonomiske rationaliseringsgevinster med kommunalreformen, er sygehusudgifterne bare steget. Det er ikke regionernes skyld, men et kæmpe problem for regeringen.”

Annonce
Derudover peger han på, at der i mange år har været tre generelle tendenser i den offentlige sektor, som alle kommer til udtryk i Venstres plan.

”Dels er der overalt en tendens til, at blækket næppe er tørt fra én reform, før den næste sættes i værk. Dels ser man, at enheder skal være stadig større. Og endelig ser vi en udvikling i retning af, at staten styrer stadig tættere og mere detaljeret,” siger Christian S. Nissen, som nævner gymnasier og universiteter som eksempler på enheder, der er blevet forandret, forstørret og formelt selvejende, men reelt statsstyrede.

LÆS OGSÅ: "Farvel til regionerne"

Anne Reff Pedersen er ph.d., lektor ved Center for Sundhedsledelse på CBS Handelshøjskolen i København og forsker i regionernes rolle i styringen af sundhedsvæsenet. Hun konstaterer, at der er gået en bølge af centralisering og større enheder gennem den offentlige sektor siden 1970, og at bølgen ikke er slut.

”Der er brug for, at sygehuse har en vis størrelse, for at specialister har tilstrækkeligt patientgrundlag til at få faglig rutine. Men om de i alt 12 danske sygehuse, vi nu er på vej imod, er den rette størrelse, ved vi ikke. Enheder kan også blive så store, at de mister effektivitet og får sværere ved at koordinere behandling med andre enheder,” siger hun og tilføjer:

”Det er svært i den aktuelle debat at se den langsigtede plan med at nedlægge regionerne. Det kan være en modernisering af et offentligt styret sundhedssystem, men også en begyndende privatisering. I hvert fald ser det ud til at være sygehusenes livsbetingelse, at der sker forandringer hele tiden. Det giver ikke stabilitet, og selvom forandringerne kan lede til besparelser, er det ikke billigt hele tiden at lave systemerne om.”

Ulrik Kjær, kommunalforsker og professor ved Syddansk Universitet, mener, at en ny regional struktur efter kun fem år kan ses som erkendelsen af, at den seneste reform var en fejl.

”Strukturreformen i 2007 kom, fordi virkeligheden havde ændret sig. Borgernes og dermed også politikernes krav til den service, som den kommunale sektor skulle kunne levere, var blevet større. Derfor måtte man skabe bedre faglige miljøer og et større kundeunderlag. Men nu kan man spørge, om der i så fald er sket noget de senere år, som har ændret tingene i en grad, at man må ændre strukturerne igen. Mit umiddelbare svar vil være nej. Så det taler enten for, at nedskæringerne af regionerne er unødvendige eller et udtryk for, at man traf den forkerte beslutning dengang,” siger Ulrik Kjær.

Han advarer samtidig om, at en ny strukturændring måske er med til at flytte fokus fra andre årsager til problemer i den offentlige sektor. Det kunne for eksempel være de offentligt ansattes indstilling til arbejdet:

”Faglig bæredygtighed og økonomiske stordriftsfordele kan opnås på mange måder. Det kan være fristende at vælge at lægge kommuner sammen eller lukke regioner ned, fordi den løsning er meget konkret. Det er langt mindre konkret at arbejde med normerne hos de offentligt ansatte, men i nogle sammenhænge er det måske netop ikke strukturerne, der er problemet, men snarere måden at tænke på.”

holtze@k.dk

mikkelsen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​