De senere år har man i kirken i Danmark været vidne til, at gamle kristne skikke har fået nyt liv. Det er blandt andet sket gennem pilgrimsvandringer og retræter, hvor mennesker gennem en praksis prøver at give troen krop. Mark Scandrettes ”Jesus-vejen” skal ses som et led i den bevægelse. Det er en bog, hvor læserne udfordres til at gøre troen gennem et bredt socialt engagement.

Mark Scandrette har slået sig ned i den amerikanske by San Francisco i Californien, hvor han bor med sin kone og tre børn i et kvarter, som huser både kunstnere og fattige.

”Der er to steder, hvor vi helt sikkert kan finde Gud i vores verden: i stille bøn og i lidende menneskers ansigt,” siger han.

Mark Scandrette leder et kirkeligt og socialt fællesskab, ReIMAGINE (at forestille sig på ny, red.), som blandt andet arrangerer arbejdsgrupper, hvor deltagerne eksperimenterer med at sætte handling bag deres tro, og står bag blandt andet gadefester for hjemløse. Når det for eksempel står i Lu-kasevangeliet, at Jesus siger til disciplene, at de skal sælge alt, hvad de ejer og har, så mener Mark Scandrette, at det er værd at prøve.

”For mig er det ikke bare et billede på generøsitet, men en mulighed for en praksis. Jesus er en lærer, og vi er inviteret til at deltage i hans undervisning, for kristendommens ærinde er ikke primært at nære religiøse følelser,” siger han og fortæller, hvordan han og en gruppe venner skilte sig af med en stor mængde ejendele, som de mente, de kunne undvære. De solgte blandt andet cykler, tøj og møbler og delte de penge ud, som kom ind.

”Jeg kommer fra et land, hvor folk lever med en bestandig frygt for, at deres penge ikke vil slå til. Den økonomiske krise har fået folk til at fokusere endnu mere på deres økonomi, og generelt hylder den amerikanske kultur grådighed som en dyd. Men i kristendommen har Jesus et anderledes syn på økonomi. Han opfordrer os blandt andet til ikke at bekymre os,” siger han og fortæller, hvordan han og familien selv har valgt at leve i, hvad han beskriver som ”radikal simpelhed”.

Mark Scandrette medgiver, at ”radikal simpelhed” er et relativt begreb, og han vil nødig diktere standarder for, hvordan andre skal leve. Men det er mere end et årti siden, han har købt tøj. I dag er han klædt i en enkel, pæn sort jakke, som han fiskede op af en container. Ægtefællen og de tre børns tøj er også enten fundet eller købt brugt, ligesom mange af familiens andre ejendele er fra genbrugsbutikker eller klunset.

”De fleste kristne beder fadervor, og her bliver Jesu syn på økonomi præsenteret. Vi beder ’Giv os i dag vores daglige brød’. Der er ingen grund til at være grådige, for de ressourcer, vi har brug for, bliver altid givet,” siger han.

Mark Scandrette er ikke talsmand for en kristen massebevægelse. Når han arrangerer en arbejdsgruppe, hvor deltagerne i solidaritet med verdens fattige beslutter sig for at prøve at leve for to dollar om dagen i en periode, så kommer der mellem 20 og 30 deltagere. Men selvom han hverken er prædikant i en megakirke eller har grundlagt en massebevægelse, mener han, at flere går i samme retning.

”Grundlæggende er det et spørgsmål om, hvordan du ser på Jesus. I amerikansk kristendom er Jesus nærmest udelukkende blevet set på som frelser, og præsterne var optaget af, hvordan de kunne få folk til at komme til tro på Jesus og forberede sig på døden. I dag begynder flere at læse Bibelen med fokus på Jesus som en lærer, som ville ændre verden. Det er en langt mere holistisk tilgang til kristendommen, der særligt harmonerer med en længsel hos unge, som ønsker en tro, der er knyttet til en praksis, ligesom hinduismen har yogaen, og buddhismen mindfulness. I kirken har vi traditionelt været gode til at tænke tanker, men Jesus inviterer os ind i en træningssal, hvor vi udfordres til at sætte handling bag vores tro. Som kristne skal vi ikke bare være tilskuere, men være deltagere.”

nygaard@k.dk