LÆS OGSÅ: Kend din kirkeklokke
For mange danskere er kirkeklokkens klang anledning til en eftertanke eller et minde, for andre er den påtrængende som isbilen. Den nystiftede forening Vi Elsker Stilhed lægger blandt andet ud med at opfordre partiernes miljøordførere til at sørge for, at der bliver skruet ned for kirkeklokkerne, der hvor de er et problem.
LÆS OGSÅ: Hvem ringer klokkerne for
Kirkeklokkerne hører ikke under den almindelige miljølovgivning og det betyder, at man ikke kan stille krav om, hvor højt de må lyde. Vi har fået en række henvendelser fra mennesker, som føler deres livskvalitet forringet, især når de gerne vil sove længe om morgenen. Det er vigtigt for os at sikre, at den enkelte frit kan vælge uønskede lyde fra, siger formanden for Vi Elsker Stilhed, psykoterapeut og tidligere sognepræst Ilse Sand.
LÆS OGSÅ: Vi skal kunne høre stilheden
Kirkeklokker hører ligesom udrykningssirener under det officielle begreb samfundsaccepteret støj, som ikke er omfattet af regler om begrænsninger i decibelstyrken. Foreningen ønsker klokkerne ind under den almindelige miljølovgivning, men indtil det sker, opfordrer Ilse Sand folkekirken til at være imødekommende over for problemet.
Hver dag stort set hele året rundt kan man høre organist og klokkenist Hans Ole Thers spille salmer og sange på Helligåndskirkens klokkespil midt i København. Det har han aldrig modtaget klager over.
Men jeg kan godt forstå, at det er et problem, hvis man bor lige op og ned ad en kirke og gerne vil sove længere end til klokken otte, hvor morgenringningen begynder. Især lørdag og søndag. Jeg mener, at man som kirke må være imødekommende over for de lokale beboere og eventuelt forhøre sig, om der er problemer med kirkeklokkerne. Det er faktisk muligt at dæmpe dem på forskellig vis, siger Hans Ole Thers.
De Konservatives miljøordfører, Tage Leegaard, vil ikke være med til at lovgive på området, men derfor er han alligevel forstående over for eventuelle støjproblemer.
Der er jo tale om en ældgammel kultur, som i generationer har ringet ugen igennem og til gudstjenester. Det er svært at indvende noget imod det. Men jeg kan godt forstå, det kan være irriterende, når man bor tæt på kirken for eksempel i byen og bliver vækket tidligt om morgenen. Er der problemer, skal de løses rundt om i stifterne i samarbejde med biskoppen og menighedsrådet, siger Tage Leegaard.
Biskop Peter Fischer-Møller i Roskilde Stift er parat til at se på løsninger, hvis der skulle opstå konkrete problemer med kirkeklokker i hans stift.
Indtil videre har jeg ikke modtaget klager over kirkeklokker. Men er det pragmatiske løsninger, der skal til at løse et konkret problem med for eksempel mange ringninger om lørdagen, så er jeg parat til at se på det. Men jeg vil understrege, at kirkeklokken signalerer kristendom og gudstjeneste i det offentlige rum og har gjort det i tusind år. Det er ikke bare et privat foretagende. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og staten har givet den nogle særlige muligheder for at udtrykke sit væsen, siger Peter Fischer-Møller.