Lutheranere og ortodokse strides om kirker

En af årsagerne til konflikten ligger i Kaliningrads tidlige historie. Byen blev grundlagt af en tysk ridderorden i 1200-tallet. Derefter udviklede den sig til en driftig hansestad under navnet Königsberg, og fra denne periode stammer en række middelalderkirker. I 1523 blev den første lutherske messe holdt i domkirken i Königsberg, og efter Reformationen blev Königsberg en protestantisk forpost mod øst. De mange katolske middelalderkirker blev herefter omdannet til lutherske kirker.

Efter Anden Verdenskrig blev Königsberg, som et led i fredsforhandlingerne, givet til Sovjetunionen. I de følgende år blev langt størstedelen af den tyske befolkning deporteret, og den lutheranske kulturhistorie blev udvisket fra området – selv gravpladserne blev jævnet med jorden.

I stedet koloniserede sovjetborgere regionen, som nu fik navneforandring til Kaliningrad, opkaldt efter Sovjetunionens daværende præsident, Mikhail Kalinin.

Kaliningrads mange kirker undergik derefter samme skæbne som i resten af Sovjetunionen: De blev revet ned, brugt som lagerbygninger, omdannet til museer eller fik lov til at forfalde.

Rejser man rundt i regionen, er det således ikke noget særsyn at støde på middelalderlige kirkeruiner.

I dag er Kaliningrad-regionen et sært lille landområde. På den ene side er den en del af Rusland, hvor størstedelen af indbyggerne er russere. På den anden side ligger området afskåret fra Rusland, klemt inde mellem Litauen og Polen. Derfor huser regionen også immigranter fra disse katolsk dominerede nabolande.

Det er et særsyn, men ikke uden en lang række fortilfælde, at et område skifter konfession. Danmarks middelalderkirker er alle bygget som katolske kirker, og i dag ser vi, at mange migrantmenigheder er mere end parate til at overtage småt besøgte lutherske kirker. Sådanne kirkeovertagelser er ofte følelsesladede for de mennesker, der har deres personlige historie knyttet til kirken.

I Kaliningrad mener den ortodokse kirkes repræsentanter, at hovedparten af kirkerne bør overgå til patriarkatet i Moskva, som har det største behov for bygninger. De lutherske og katolske kirkers repræsentanter påberåber sig til gengæld behovet for at genoprette den historiske uretfærdighed, der fandt sted i forbindelse med den sovjetiske overtagelse, og dertil kirkernes lutherske kulturhistorie. Den lutherske kirke ønsker for eksempel at få tilbageleveret kirken i Mühlhausen, hvor Martin Luthers yngste datter, Margrethe, ligger begravet. Indtil videre uden held.

Stridighederne har den konsekvens, at de gamle kirker forfalder. Konflikten er et trist eksempel på en politisk hårdknude, hvor mange gode intentioner i stedet betyder, at Kaliningrads unikke kulturarv går tabt.

Annika Hvithamar er lektor i religions­videnskab ved Syddansk Universitet.