Syrisk uro kan ændre spillet i Libanon

Sådan et styre, hvad enten det hælder i den religiøse eller mere sekulære retning, vil være mere tilbøjeligt til at søge naturlige alliancer med Tyrkiet, Egypten og Saudi-Arabien og altså ikke med shia-muslimerne i Hizbollah eller Iran. Mange af de sunni-muslimske oprørere i Syrien har Tyrkiet som rollemodel og ikke Iran, og de føler, at det er Tyrkiet, der i løbet af den seneste krise har hjulpet mest hvad angår politisk støtte og hjælp til for eksempel at arrangere konferencer, hvor oppositionen kan diskutere Syriens fremtid.

Om oprøret i Syrien sagde Hassan Nasrallah i marts i år, at regeringens fald vil være ensbetydende med at ”gøre USA og Israel en stor tjeneste”.

Mens sådan en udtalelse normalt kan vække konspirationsteorierne og hadet til ærkefjenderne, tyder meget alligevel på, at mange libanesere og syrere ikke først og fremmest har Israel og USA i tankerne i kampen mod det syriske regime. At Assads fald i Syrien og en deraf følgende svækkelse af Hizbollah i Libanon på længere sigt kan være med til at gøde jorden for en ændring i forholdet mellem Libanon og Syrien på den ene side og Israel og USA på den anden, er stadig kun en teori.

Assads paniske reaktioner over for oprøret og Hizbollahs egne og reelle bekymringer for den nære fremtid er meget tydeligere og langt mere håndfaste. Ifølge mellemøstlige kilder har Hizbollah haft travlt med at flytte nogle af sine syriske våbendepoter til libanesisk jord, hvilket tyder på, at gruppens egen analyse af den nuværende situation er, at Hizbollah i fremtiden må indstille sig på at klare sig selv i langt større omfang end tidligere.

allan@k.dk