Det er ganske rigtigt at et lands eller kulturs "farlighed" afhænger af hvorvidt der er voldelige ideologier "om en kultur er farlig, kommer da an på, hvilke værdier eller idéer den indeholder, og om man vil realisere dem i handlinger".

Herfra begår Birgit desværre den fejl at tro at der er lighedstegn mellem det skrevne ord og det levede liv. En religiøs tekst kan ikke gøre noget selv, den kan tilgengæld bruges. I et samfund hvor en gruppe mennesker har et had til Vesten kan Koranen bruges til at give en religiøs baggage der legitimere hadet. Igen kan Koranen også bruges til at prædike åbenhed og kærlighed.

Problemet er altså ikke at terrorister følger passager fra Koranen på en bogstavelig, fremfor allegorisk, måde. Problemet er at terrorister gør grimme ting ved andre folk.

Problemet er ikke islam, Koran eller Hadith. Problemet er når folk læser Koranen som Fanden læser Koranen. Koranen har ligeså mange voldelige passager som Biblen, Kristen terror har vi også oplevet en del af.

Morten I Jensen

Du har ret Birgit. Tingene hænger ikke sammen. Det erfarer man gang på gang, hvis man vover sig ind i en debat (samtale) med mennesker, der tilhører islam. De insisterer på, at det er en fredelig og fredselskende religion, men meget ofte bliver de hurtigt aggressive, hvis man stiller spørgsmåltegn ved deres argumentation. Faktisk kan man ikke undgå at blive totalt forvirret i hovedet af alt det, der bare ikke "hænger sammen".
Og fordi det hele tydeligvist ikke hænger sammen, kan man ikke undgå at frygte, at den religion bliver udbredt og får magt i vores samfund. For på trods dens påståede fredelighed og vidunderlighed, viser virkeligheden et andet billede.

Jeg synes nu ikke det er Birgit der begår fejlen med at sætte lighedstegn mellem det skrevne ord og det levende liv, men det er ikke til at komme udenom, at det er der desværre en del andre der gør, og efterlever.

Morij86 synes jeg har helt ret i at.

"En religiøs tekst kan ikke gøre noget selv, den kan tilgengæld bruges. I et samfund hvor en gruppe mennesker har et had til Vesten kan Koranen bruges til at give en religiøs bagage der legitimere hadet. Igen kan Koranen også bruges til at prædike åbenhed og kærlighed."

Og ret i at.

"Koranen har ligeså mange voldelige passager som Biblen, Kristen terror har vi også oplevet en del af."

Hvem har ikke læst om inkvisitionens uhyrligheder?

Jeg ved ikke rigtig, om jeg kan bruge Britts påstand som noget vægtigt argument, det med at de meget hurtigt bliver aggressive, hvis man stiller spørgsmål ved deres argumentation, det forekommer bestemt masser af steder i masser af situationer, så jeg synes ikke der kan generaliseres sådan.


Når det er skrevet, må jeg dog også medgive nogen sandhed i det Birgit Bertung skriver, - der er ingen grund til at sove i timen.

Det er f eks. utilstedeligt at muslimske grupperinger udskriver dødsdomme over forfattere med en anden mening end deres egen og udlover dusør til den der eksekverer dommen.

Tilfældet Taslima Nasrin.

"Den landflygtige kvindesagsforkæmper og bangladeshiske forfatter Taslima Nasrin går en ny svær tid i møde. For to uger siden blev hun angrebet af muslimske aktivister under lanceringen af en oversættelse af en af hendes bøger til det lokale sprog, telugu. Nu udlover imam Syyed Noor-ur Rehman Barkati og lederne af bevægelsen Majlish Banchao Tanjim (MBT) “ubegrænsede belønninger” til den, der myrder hende. Imam Barkati understreger, at der er tale om en fornyelse af den fatwa, Nasrin fik nedkaldt over sig, da hun i 1993 udgav sin roman Lajja (Skam).

“Talisma har talt imod islam og profeten Muhammed, og vi vil ikke sky noget middel for at eliminere hende,” supplerede lederen af MBT, Majid Ullah Khan. Han tilføjede, at MBT agtede at få Indiens premierminister, Manmohan Singh, i personlig tale for at kræve Taslima Nasrins udvisning.
Angrebet i presseklub

Den 9. august befandt Taslima Nasrin sig ved en bog-reception i en presseklub i den sydindiske by Hyderabad. Pludselig brød omkring 60 demonstranter ind i lokalet.

Anført af tre delstatsparlamentarikere begyndte de at slå vaser og blomsterkrukker itu og true hende med stole og andet forhåndenværende kasteskyts. Mødearrangørerne lagde sig imellem og fik Nasrin ført ud til en bil, så den synligt rystede forfatter slap med blå mærker.

46-årige Taslima Nasrin måtte i 1994 flygte fra Bangladesh efter lignende trusler fra ekstremistiske muslimer, der havde fordømt hendes forfatterskab som “islamkrænkende”og krævet, at hun blev henrettet.

I sin af muslimer så udskældte roman Lajja beskriver Taslima Nasrin livet i en hinduistisk familie i Bangladesh, som udsættes for muslimers vrede. Bogen er stadig forbudt i Bangladesh, hvis majoritet er muslimsk.
Nægtet statsborgerskab

Nasrin gik først under jorden og flygtede dernæst med hjælp fra organisationer som PEN og Amnesty International.

Hun fik asyl i Sverige og har siden levet i Tyskland, Frankrig og USA og nu i Calcutta i Indien, hvor hun opholder sig på et turistvisum, der flere gange er blevet forlænget. Hendes anmodning om indisk statsborgerskab er hidtil blevet afvist.

Taslima Nasrin har blandt andre hædersbevisninger modtaget Europaparlamentets Sakharov-pris og UNESCO’s ‘Madanjeet Singh-pris til fremme af tolerance og ikkevold’, og hendes bøger er oversat til 20 sprog.

Også i marts i år blev der sat en pris på hendes hoved, da det muslimske All India Ibethad Råd udlovede 500.000 rupier til den, som kunne halshugge hende. Skønt sådanne trusler er i strid med indisk lov, erklærede rådets præsident, Taqi Raza Khan, at han kun ville trække den tilbage, hvis “Nasrin undskylder, brænder sine bøger, og forlader Indien.”

Men også Taslima risikerer retsforfølgelse. Hun blev i sidste uge sigtet efter en paragraf, der forbyder at ‘opflamme til religiøst had’ og risikerer op til to års fængsel."

Ak ja.
Indimellem kunne jeg godt ønske en reformering af islam, men er det for håbefuldt at ønske at det kan lade sig gøre?

Peter skrev:

Så længe den nuværende udgave bliver beskyttet af naive vestlige kulturrelativister, så kan vi godt komme til at vente meget meget meget længe... For islam er for voldelig og magtfuld til at det kan ske indefra...

Inkvisitionen En katolsk opfindelse. Intet med kristendommen at gøre.

Inkvisitionen var retslige institutioner eller domstole, der blev fastlagt ved den romersk katolske kirke for at søge ud, så prøv og sætning mennesker, at den romersk-katolske kirke menes at være skyldig i kætteri. Formålet med inkvisitionen var at sikre og vedligeholde religiøse og doctorial enhed i den romersk-katolske kirke og i hele det romerske imperium, enten gennem konvertering eller forfølgelse af påståede kættere. Historikere generelt kategorisere eller skelne de inkvisitioner baseret på fire forskellige tidshorisonter og områder, som de fandt sted i. Disse er: Middelaldercentret eller episkopale inkvisition, den spanske inkvisition, Det portugisiske inkvisition, og den romerske inkvisition.

Forud for grundlæggelsen af den romersk-katolske kirke og etablering af deres version af kristendommen som den officielle statsreligion i Romerriget i det 4. århundrede, blev straffen for kætteri blandt kristne normalt bandlysning fra kirken. Men med ægteskabet mellem kirke og stat, som opstod i det 4. århundrede, mennesker, at den romersk katolske kirke for at være kættere kom også til at blive betragtet som fjender af staten, og var genstand for mange former for ekstrem straf, herunder dødsfald. Det var først i det 12. århundrede, at de officielle inkvisitioner var organiseret og sanktioneret af den romersk-katolske kirke officielt at beskæftige sig med, hvad de så som en stigning i den organiserede kætterske grupper i det romerske imperium.

Den første af de inkvisitioner er kendt som den middelalderlige eller episkopale Inkvisitionen og henviser til de forskellige inkvisitioner, der startede omkring 1184. Det omfatter den episkopale inkvisitionen (1184-1230), samt den pavelige inkvisition (1230), der opstod som reaktion på store folkelige bevægelser i Europa, som blev anset for at være kættersk af den romersk-katolske kirke. Det var i denne periode (1231), som Pave Gregor IX flyttet magt til at straffe kættere væk fra de lokale biskopper og sætte inkvisitorer under den særlige jurisdiktion og myndighed pavedømmet. Han havde også etableret strenge straffe for dem, der findes skyldige i at begå kætteri, og hans dekret fastsat nye retningslinjer for at undersøge og straffe kætteri i det romerske imperium. Generelt, når en Inkvisitionen blev nedsat for at undersøge kætteri i et bestemt område af det romerske imperium, ville paven udnævne to inkvisitorer, som hver havde lige myndighed i den inkvisitionen eller domstol. Fordi disse inkvisitorer havde magt til at undersøge og bandlyser selv prinser, de gav en enorm magt og indflydelse i det romerske imperium.

Mens nogle af de inkvisitorer havde ry for at være mænd af retfærdighed og barmhjertighed, andre var kendt for at udsætte folk for grusom og usædvanlig straf, herunder mange forskellige former for tortur, hvilket er, hvad inkvisitioner er generelt husket for. Fordi de kunne fængsle mistanke om, at de troede de drev løgn, nogle inkvisitorer brugte tortur som et forsøg på at få dem til at indrømme, hvad inkvisitoren ønskede at høre. I 1252 Pave Innocens IV officielt sanktioneret tortur som en måde at udvinde "sandheden" fra mistænkte. Forud for det tidspunkt, blev denne form for ekstrem straf fremmed for kirken tradition og praksis. Under den spanske inkvisition alene, skøn nogle historikere, at så mange som 2.000 mennesker blev brændt på bålet inden for et årti efter inkvisitionen begyndte.

Den næste store inkvisition periode er kendt som den spanske inkvisition. Det blev oprettet af kong Ferdinand og dronning Isabella af Spanien i 1478 med godkendelse af pave Sixtus IV. I modsætning til den tidligere inkvisition, var det helt under kongelig myndighed og var bemandet af sekulære præster. Det drejer sig hovedsageligt fokuseret på jøder, der havde foregivet at være konverteret til katolicismen, men der var mistænkt for at have fortsat med at praksis jødedommen. Senere, med udbredelsen af protestantismen til Spanien, ville inkvisitionen også begynde at forfølge protestanter, der løsrev sig fra den romersk-katolske kirke. Men efter nedgangen i religiøse stridigheder i det 17. århundrede, den spanske inkvisition hovedsagelig blev mere og mere som et hemmeligt politi, der ville undersøge og repressalier mod interne trusler til de spanske myndigheder. Den spanske inkvisition er nok den mest berygtet for sin tortur og antallet af personer henrettet som et resultat af det. Én historiker skønnes, at i løbet af sin historie den spanske inkvisition har taget 341.021 mennesker, hvoraf mindst 10% (31.912) blev henrettet.

En anden vigtig inkvisition periode er kendt som den portugisiske inkvisition og blev etableret i Portugal i 1536 af kongen af Portugal, Joao III, og drives ligesom de mere berømte spanske inkvisition. Senere i 1560 i Indien og andre dele af det portugisiske imperium i Asien, var Goa inkvisitionen oprettet i den indiske by Goa til at beskæftige sig med konvertitter fra hinduismen, der var mistænkt for fortsat at praktisere eller holde til nogle hinduistiske tro.

Den sidste inkvisitionen periode er kendt som den romerske inkvisition, og det blev etableret i 1542, da Pave Paul III etableret "The holy Office" "Det hellige rum/kontor" som den endelige appelret i alle forsøg med kætteri. Denne gruppe bestod af kardinaler og andre embedsmænd, hvis opgave var at fastholde og forsvare doktriner den romersk-katolske kirke. Denne gruppe spillede en vigtig rolle i kontra-reformationen, og det var også dette organ, der fordømte Galileo til "alvorlige mistanke om kætteri" og forbød alle hans værker i 1633 til undervisning, at solen var universets centrum, og at Jorden roteret omkring den. I 1965 Pave Paul VI reorganiserede "The Holy Office" og omdøbt det som Kongregationen for troslæren og den er stadig i kraft i dag.
http://en.wikipedia.org/wiki/Congregation_for_the_Doctrine_of_the_Faith
Læs "Christianity Through the Centuries, Expanded Third Edition" af Earle E. Cairns.

Den sjove Inkvisition
http://www.youtube.com/watch?v=CqgZnvfJ9Jg

Læs bogen Nomaden af Ayaan Hirsi Ali. Købte den for 70 kroner i Super brugsen.

Reform islam.Christian Reformation.Islamic Reformation.
http://alisina.org/the-illusion-of-reforming-islam/

Tak for det gode indlæg Birgit Bertung.

http://www.politicalislam.com/blog/the-political-violence-of-the-bible-and-...
The religion of peace.
http://www.thereligionofpeace.com/Pages/Jesus-Muhammad.htm
http://www.thereligionofpeace.com/Pages/Games-Muslims-Play.htm#other
http://www.thereligionofpeace.com/Pages/Myths-of-Islam.htm#terrorism
http://www.thereligionofpeace.com/Pages/Quran-Hate.htm

Der er ingen frygt i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed kaster frygten ud "(1 Joh 4:18).

Muhammad er Allahs Sendebud. Og dem med ham er hårde mod de vantro og barmhjertige indbyrdes (48:29)

MVH Tina
En hilsen fra nord.

"Inkvisitionen En katolsk opfindelse. Intet med kristendommen at gøre."

Nej Tina, det kan vi godt blive enige om, men måske er/var den katolske kirke ikke så enig med dig. Måske har du læst.
"Danske domstole hårdere end inkvisitionen" af Irene Berg Sørensen.
Ellers kan du læse her.

http://videnskab.dk/kultur-samfund/danske-domstole-hardere-end-inkvisitionen

Hekse jagt.
Salem hekseprocesser var en række høringer og undersøgelser for at retsforfølge personer anklaget for hekseri i amterne af Essex, Suffolk, og Middlesex, Massachusetts, mellem februar 1692 og maj 1693. Og i Danmark efter 1536. Hundreder af mennesker blev arresteret, fængslet og retsforfulgt for forbrydelser af hekseri og nitten af dem blev hængt i Essex, Suffolk, og Middlesex, Massachusetts. Den ene blev knust under tunge sten, og mindst yderligere fem døde i fængsel. Mange sociale, religiøse, psykologiske og politiske grunde er blevet lagt frem som medvirkende faktorer til den bizarre begivenhed, men én ting er sikkert: "Salem Witch Trials" var ikke bibelske fra en række perspektiver.

Nogle fortalere for denne type aktion, har peget på Gamle Testamente kommandoer som Mosebog 22:18, "Du må ikke lide under en heks til at leve" eller Mosebog 20:27, "En mand også eller kvinde, der har et velkendt ånd, eller er en guiden, skal lide døden "som begrundelse for forsøg. De ville sige, at da Gud befalede døden for alle fundet skyldige, så er vi forpligtet til at udføre disse kommandoer i dag. Hvis det var tilfældet, så ville vi have svært ved at forstå, hvad der skete i ApG 19:19. Som Paulus tjente i Efesos, mange, der havde praktiseret heksekunst bragte deres bøger og brændte dem, bekendte deres syndige gerninger. I stedet for stening disse mennesker, velkomte Paulus dem, når de tilstod og angrede deres synder. Ligeledes blev Simon "the Sorcerer" i ApG 8:09 ikke stenet, men blev irettesat af Peter.

Hvorfor ikke Peter og Paulus adlyde Guds kommandoer fra Det Gamle Testamente? Først og fremmest blev loven givet til nationen Israel som grundlag for et teokrati. Israel var den eneste nation i hele historien til juridisk og politisk kommer under direkte myndighed af Gud. Han ville oprindeligt ikke skabe en konge til at herske over dem, men erklærede sig i at blive deres eneste sande konge (1 Sam 10:19). På det tidspunkt af Jesus og apostlene, var Israel ikke længere en suveræn nation, og ikke længere kunne udføre alle de love, Gud havde givet dem. Da Jesus blev præsenteret for korsfæstelsen før Pilatus, de jødiske ledere var nødt til at få tilladelse fra den romerske statholder til at udføre deres planer. For det andet, i denne kirke alder, er vi ikke længere er under loven, men under nåden (Romerbrevet 6:14). Dette giver ikke en undskyldning for at synde, men åbner døren til nåde til alle, der vil bekende og aflægge deres synd, uanset hvor alvorlig, en synd er.

En anden grund hekse forsøgt var ubibelsk var den måde, hvorpå de blev udført. Den historiske regnskaber forsøgene gør det temmelig klart, at de fleste af de anklagede blev virkelig ofre for massehysteri, smålige jalousi, eller sladder. Lille beviser blev produceret for at kontrollere nivelleret gebyrer, og det, der blev produceret var rygter og indicier. I de fleste tilfælde var det en persons ord mod en andens, og når gebyret blev foretaget, var offerets ord afvist. De ansvarlige for forsøgene var i de fleste tilfælde formentlig skyldier af synd end dem, der blev anklaget. Løgne, sladder og bagvaskelse blev reglen om dagen, og Gud var bestemt ikke hædret i noget, der skete der. Første Korintherbrev 13:4-7 står som en anklage mod dem, der udførte hekseprocesser, der viser, at de ikke har Guds kærlighed i dem.

Omkring mellem 400 og 1000 kvinder i danmark blev dømt til døden ved hekse jagten.

Du har ret i, at det var en rå og vild periode i historien, og det er meget svært for os at sætte os ind i. Det var nu ikke kun kvinder, der blev brændt som hekse. En meget stor procentdel var mænd; nogle sagkyndige siger helt op mod halvdelen. Ofte var det i øvrigt nærmest ligbrænding, idet den pågældende først var blevet henrettet - hvis man synes, det lyder lidt mindre makabert så siger jeg det på den måde.

I nutiden næres der også meget overdrevne forestillinger om, hvor mange det drejede sig om, ligesom man også i dag har svært ved at forestille sig andet, end at det skyldtes ren fantasi og hysteri, at man dengang forholdt sig til hekseri og troldom som en reel trussel. Det er på en måde paradoksalt, at man i dag med en overlegen bedrevidenhed tager afstand fra datidens overbevisninger om virkeligheden i troldom og hekseri, samtidig med at okkultisme og satanisme griber om sig.

l4-l600-tallets barbariske straffe og de uretfærdigheder, der utvivlsomt blev begået i forbindelse med hekseprocesserne er et stykke brutal historie. Det var ikke specielt katolikkerne, der stod for dem. Det gik mindst lige så voldsomt til i de protestantiske lande, også i Danmark. Faktisk fortsatte denne praksis længere tid hos os end i de katolske områder. Så sent som i l693 blev en kvinde dømt som heks og halshugget og derefter brændt på Falster.

Hvad med hekseri og troldom i dag?
Meget af vore dages hekseri og trolddom er utvivlsomt pjank og drengestreger. Men jeg kan ikke lade være med at understrege, at hekseri og troldom ikke er noget, man skal lege med. De onde ånders rædselsverden er så virkelig i dag som nogen sinde, og det er dér, man hurtigt havner, hvis man indlader sig med okkultisme af nogen art. For ikke at tale om den regulære satanisme. Når medierne rapporterer om grufulde ritualer og mord i satanistiske kredse, er der ingen grund til at undre sig, som offentligheden plejer at gøre. Sådan er den Onde.

Hekse og troldmænd bliver ikke brændt i dag, nej. Lad os være taknemmelige for, at vi lever i en tid og i en del af verden, hvor kristendommen har gennemsyret samfundet i en sådan grad, at det er slut med barbariske straffe. Men vi skal ikke være naive med hensyn til det onde. Det er lige så ondt, som det altid har været og altid vil være i denne verden indtil Kristi genkomst. Det våben, vi som kristne har imod det, er først og sidst bønnen. Men det er så også et meget mægtigt våben, for Gud er altid større end den Onde.
Der var og er mange hylkere derude, men må gud vise dem fornuft.

Den protestantiske reformation tog afstand fra den katolske inkvisition, men har sin egen beskidte historie. Heksen som man havde i Amerika blandt nogle Puritanerne og i danmark er et eksempel. De tillod deres paranoia og uvidenhed at overhale fornuft og skriften. Som følge heraf blev mange mennesker dræbt, fordi de blev beskyldt for at være hekse og selvom de ikke var det.

Igen, dette betyder ikke, at kristendommen er falsk længere end politiets kraft, er falsk, fordi en eller to betjente gjorde dårlige ting i navnet på loven. I stedet for at se på de to betjente, skal hele politistyrken, dens mål, andre politi, og dens histories offer og beskyttelse blive undersøgt så godt. Det samme gælder for kristendommen. Det har en fantastisk historie om at hjælpe utallige mennesker, oprettelse af børnehjem, bygge shelters, hjælpe hungersnød-hærgede lande, og søger at hjælpe de undertrykte.

Hvis nogen ønsker at fordømme kristendommen på grund af svigt af sine medlemmer, vil de også se på dens succeser og godkende af kristendommen Det ville kun være rimeligt at se på hele den kristne historie og endnu vigtigere på, hvad Bibelen faktisk lærer, især Det Nye Testamente, hvorfra kristendommen stammer.

Tro på kristendommen, fordi Jesus Kristus hævdede at være Gud i kød, døde for vore synder, opstod fra de døde, og har givet os det Nye Testamente. Tro på Jesus, fordi han udførte mirakler foran øjenvidner, og han sagde, at han var vejen, sandheden og livet (Joh 14:6). Tro kristendommen på grund af, hvem Jesus er, ikke på grund af, hvad nogle såkaldte kristne gjorde ved en fejl.

Matt. 5:43-44, "Du har hørt, at der er sagt:" Du skal elske din næste og hade din fjende. '"Men jeg siger jer, elsk dine fjender og bed for dem, der forfølger jer. '"

Rom. 16:19, "For rapporten af din lydighed er nået til alle, derfor er jeg jubel over jer, men jeg vil have dig til at være kloge i, hvad der er god, og uskyldig i hvad der er ondt."

Kol 4:5-6, "adfærd jer med visdom mod outsidere, hvilket gør det meste af lejligheden. Lad dine indlæg altid være med ynde, krydret, da det var med salt, så du kan vide, hvordan du skal reagere i hver person. "

1 Tim. 03:07, "Og han skal have et godt ry med dem uden for kirken, så han kan ikke falde i bebrejdelse og snare af djævelen."

Det ville være en fejl at lægge skylden for hekseprocesser ved foden af protestanter. Paven Innocens VIII startede bolden op med sin tyr Summis desiderantes affectibus, der er forbundet hekseri til kætteri og den tyske dominikanske inkvisitorer brugte den som grundlag for deres Malleus Maleficarum.
http://en.wikipedia.org/wiki/Summis_desiderantes_affectibus
http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemin...
Katolske Frankrig og Köln var lige så aktive i heksejagt som protestantiske Tyskland og Skotland. Det er ironisk derfor, at heksejagt var sjældne i Italien og Spanien, hvor inkvisitionen var mest stor del af ansvaret for at udføre dem. Det var dels fordi inkvisitionen var altid mere lempelige end verdslige myndigheder og mindre tilbøjelige til at idømme dødsstraf. For at almindelige mennesker denne temmelig mindsket attraktion for indberetning naboer hævngerrig årsager. Desuden havde inkvisition højere standarder for beviser, som havde tendens til at se bort fra tilståelser af hekse belastende hinanden og inkvisitorer var markant skeptiske over nogle af de mere fantastiske historier om kosteskafter og djævle. Den mest berømte sag drejede sig om frigivelse af 1.500 påståede hekse, som det spanske inkvisition efter en undersøgelse af en inkvisitor udækket massive mangler og uoverensstemmelser i beviserne.

Må hellere komme tilbage til emnet.:)

"Døm ikke efter udseende, men døm med rette dom."
John 7:24

Mvh Tina
En hilsen fra nord.

Tina fremhæver.
"Døm ikke efter udseende, men døm med rette dom."
John 7:24

Jeg mener at vide, at det skriftsted ikke drejer sig om, appetitligheden ved en rød pølse til forskel for en grøn, eller en fin anretning velkomponeret mad. Det drejer sig om at se ind i mennesker, men det er ikke kun forbeholdt kristne at se eller lytte til sin intuition – jeg undlader at skrive, – lytte til sit hjerte for der står jo, at hjertet er bedragerisk, og det er sikkert også sandt, indtil hjertet kommer sig af den første forelskelse, der indimellem kan gå over i kærlighed, der giver menneskelige forskelligheder accept,- bemærk venligst at jeg skriver menneskelige; derfor mener jeg ikke, at det giver et særlig objektivt syn at være forelsket i troen, for forelskelse gør ofte at vi overser fejl. Selv om det siges at det er kærlighed der gør blind bliver postulatet ikke mere sandt deraf, - det er forelskelsen, der kan gøre blind ikke kærligheden, kærligheden ser - og min intuition fortæller mig at den er i stand til at se det store i det små, uden at den af den grund kan betegnes som snæversynet eller småtskåren.

Ikke at det er det du gør Tina! Men, jeg ved, at jeg selv skal passe meget på med at tage enkelte passager ud af en sammenhæng, for jeg kan meget let komme til at putte dem ind i, en sammenhæng der lige passer min overbevisning, eller det jeg vil udtrykke, men det bliver skriftstedet nødvendigvis ikke mere rigtig af endsige sandt af. men.

”Matthæus 5,28 Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.”

Tanker ser umiddelbart ikke ud til at være toldfrie, selv om tanken, ikke føres til handling.

Hvilken mand kan dog overholde sådan et bud uden at være gildet = kastreret = mangle noget han normalt er skabt med/til kan man indvende, - ja jeg kan altså ikke ser det ud til, men jeg vælger at kalde det andet end lystent, det lyder og klinger så grimt lige her, jeg vil hellere kalde det sans for skønhed, og hvis nogle korrigerer mig i det, vil jeg replicere med at spørge om vedkommende så bare er begærlig.

Tina fra nord. Ved du, at jeg synes du er smuk? Nå men nu ved du – at jeg synes det. Håber du selv ved det. Dermed mener jeg selvfølgelig IKKE, at du skal være forelsket i dit eget spejlbilledede som en anden Narcissus.

Vælg bare at overse denne kommentar fra mig, bare du selv er bevidst om dit smukke jeg, for det giver så meget! Det giver dig overskud til at elske din næste på en god måde uden at du af den grund lader dig forblinde, men det ved du sikkert godt ikke?

Jeg har undret mig noget over dit uddrag i denne skrifts formulering; er det din egen tolkning? Hvis ikke hvor har du så fundet den/det?

”Kol 4:5-6, "adfærd jer med visdom mod outsidere, hvilket gør det meste af lejligheden. Lad dine indlæg altid være med ynde, krydret, da det var med salt, så du kan vide, hvordan du skal reagere i hver person. "

Fra 92 oversættelsen. Samme skriftsteder.

”v5 Vær vise i jeres omgang med dem udenfor, og brug det gunstige øjeblik. v6 Jeres tale skal altid være venlig, krydret med salt, så I ved, hvordan I skal svare hver enkelt.”

Ikke fordi jeg vil hænge mig i petitesser, men den oversættelse du kommer med er krydret eller saltet noget anderledes end det jeg ellers kan finde om det.

Vil godt påpege en oversættelse hvis forskelligartede udtryk giver et ændret syn på det der læses. Ikke fordi denne oversættelse skal ses som en parallel til din.

Uddrag fra Joh kap 10:29

”Mine får hører min røst... V29 Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget ud af min Faders hånd.” Fra en 1936 oversættelse.

”Mine får hører min røst... V29 Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. ” 1992 oversættelsen.

Dvs. I 1936 Var Faderen større end alt andet. I 1992 er det forholdet mellem Jesus og menneskeheden der er større end alt andet. I 1936 fremhæves Guds ophøjethed - hvorimod ny oversættelse sætter fokus på hvordan Gud ”bøjer sig ned” til menneskeheden gennem – eller i kraft af Jesus.

Om det er et fremskridt, med denne ændring i teksten kan der jo altid strides om, tror nu ikke det bliver med mig.

Mvh. Peter. også fra nord (vendsyssel)

John 7:24 mener i virkeligheden At dømme - forkert. Der er mindst tre typer af dømme: 1) korrekt evalueringer fra et hjerte af kærlighed, 2) korrekt evalueringer med en negativ holdning, og 3) forkert evalueringer, men af andre mennesker. Jesus talte om den første type i Johannes 7:24, 51. Men vi typisk praktiserer, andet og tredje typer. James beskriver en form for dom, der er forkert. Det kaldes bagvaskelse.

Tak for din gode kompliment Peter
Må du altid gå i lyset af Jesus Kristus.

Mvh Tina