Bevæbnet somalisk pirat. Ifølge internetavisen Somalia Report, oplyser "kilder tæt på piraterne", at de danske gidsler vil blive frigivet i løbet af denne uge. En oplysning, som det danske udenrigsministerium dog hverken vil be- eller afkræfte.
- Scanpix.
Lea Holtze |
16. august 2011
I knap seks måneder har en dansk familie og to gaster været holdt som gidsler af somaliske pirater. Måske får mareridtet snart en ende, men familien vil være belastet af det resten af livet
173 dage. Så længe har den danske familie Quist Johansen og dens to gaster nu siddet i fangenskab, efter at deres skib blev kapret af somaliske pirater den 24. februar 2011. Oplevelserne kommer til at mærke forældreparret, deres tre børn og to gaster for livstid, vurderer Henrik Lyng, der er ledende psykolog i Beredskabsstyrelsen med speciale i kriser, traumer og angst.
LÆS OGSÅ: Pirater vil udsende video med danskere”De kommer hjem til et Danmark, som i virkeligheden ligner sig selv rigtig meget, men det gør de ikke. Man taler typisk om, at gidsler skal hjem og have en hverdag tilbage, men det er snarere hverdagen, der skal have dem tilbage,” siger Henrik Lyng.
Og det skal den muligvis snart. For ifølge internetavisen Somalia Report oplyser ”kilder tæt på piraterne”, at de danske gidsler vil blive frigivet i løbet af denne uge. En oplysning, som det danske udenrigsministerium dog hverken vil be- eller afkræfte.
Men hvis familien bliver sat fri, er det med så voldsom en oplevelse i bagagen, at det kan medføre personlighedsændringer hos gidslerne. Og den generelle reaktion på en gidseltagning er desuden forhøjet angstniveau og en øget risiko for depression, siger Henrik Lyng.
”De kan blive mere utålmodige, opfarende, kede af det og have svært ved at omgås andre mennesker. I begyndelsen vil de måske virke lettede uden dog at være voldsomt euforiske, men senere kan der komme en efterreaktion,” siger Henrik Lyng.
Alt afhænger dog af, præcis hvilke typer mennesker gidslerne er. For der er stor forskel på, hvor robuste folk er i krisesituationer. Desuden afhænger det af, hvor meget familien har kunnet kommunikere med deres gidseltagere, og om de har kunnet opretholde en form for hverdag, siger Henrik Lyng.
”Det har betydning for, om man kan få lov til at føle sig som et normalt menneske. Vil man drive folk til vanvid, skal man bare fjerne al form for normalitet,” siger han.
Chefpsykolog hos Falck Healthcare Rikke Høgsted vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men fortæller, at man ved fra mennesker, der har været ufrivilligt tilbageholdt, at det kan virke fremmedgørende at vende tilbage til en civiliseret hverdag.
”Det kan tage tid at vænne sig til den danske bagatelgrænse for problemer. De kommer hjem klogere på livet i et omfang, som vi andre ikke er. At leve så tæt på truslen om døden gør én ydmyg og meget fokuseret på det væsentlige i livet. Derved er man både belastet og beriget. Omvendt kan det dog tage tid at genvinde tilliden til verden igen,” siger hun.
Derfor er det ifølge psykologerne afgørende, at familien får tilbudt professionel hjælp til at bearbejde oplevelserne. Og at de i den proces væbner sig med tålmodighed og accept af at være forandret for evigt, siger Henrik Lyng.
”De skal lære at acceptere, at de skal se sig selv som en version 2.0.”
holtze@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad