Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen En samler keder sig aldrig til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En samler keder sig aldrig

Søren Kjær Nielsen har samlet på alt muligt, siden han var barn og gør det stadigvæk. Bogsam-lingen med illustrerede bøger er i dag hjørnestenen i hans samling. –

- Lars Horn/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Der er kun én ting, der er sjovere end at samle, og det er at snakke om sin samling. Det mener Søren Kjær Nielsen, der lever med sin store bogsamling – og alle mulige andre samlinger – i en stor og tætpakket lejlighed midt i Aalborg

Samlere og lystfiskere er to alen ud af ét stykke, når det handler om at fortælle historier om deres hobby.

Det mener Søren Kjær Nielsen fra Aalborg, der ikke er sen til at finde sin egen bedste ”lystfiskerhistorie” frem: Det var dengang, han tilfældigt kom ind i en helt almindelig genbrugsbutik og fandt Georg Brandes’ ”Hovedstrømninger” med en dedikation til J.P. Jakobsen og købte bøgerne for bare 200 kroner!

LÆS OGSÅ: Bøgerne giver mig udsyn

Annonce
Han fortæller historien, mens vi sidder ved hans spisebord i en 165 kvadratmeter stor og tætpakket lejlighed lige over for Budolfi Kirke i Aalborgs absolutte centrum. At træde ind i lejligheden er at træde ind i et hjem, hvor det er tydeligt, at ting har betydning. Ikke fladskærme, moderne møbler og afstemt nips, men ting, der fortæller en historie. I spisestuen er de rødmalede vægge tæt besat med indrammet kunst, store og små værker mellem hinanden, hvoraf langt de fleste er figurative tegninger og malerier. Det er ikke bare væggene, der er fyldte. I vindueskarme, på skabe, borde, ja, overalt hvor der er en vandret flade, står der ting: sten og krystaller, keramik, tøjdyr ... alt muligt. Det samme gør sig gældende i dagligstuen og i lejlighedens øvrige rum. Ting, ting, ting og altid mere end tre af hver – for så snart man har tre af en ting, er der tale om en samling, mener både Søren Kjær Nielsen og hans kone Jonna, der er lige så bidt af samlermanien.

Lejligheden har også et bibliotek, og her findes den samling, vi egentlig er kommet for at tale om. Stigereoler fra gulv til loft er fyldt med bøger, og fælles for langt de fleste af dem er, at de er illustrerede. Nu 36-årige Søren Kjær Nielsen har, siden han var barn og læste ”Lange Peter Madsen” og ”Palle alene i verden”, været fascineret af historier og tegninger, der udgør en helhed.

Da han for 16 år siden som nyuddannet boghandler blev ansat i Antikvariat Pilegaard, der i øvrigt er beliggende i stueetagen i den ejendom, hvor han bor, begyndte han for alvor at samle på illustrerede bøger. I dag har han en af landets største, om ikke den største, samling af Ib Spang Olsen, Arne Ungermann og Ernst Clausen. Over 5000 bøger udgør samlingen, der også rummer skønlitteratur og bogvæsen, og dertil kommer 300-400 indrammede værker på papir.

”Ud over at have en komplet samling af illustratorernes bøger, går jeg også efter eksemplarer, der har en særlig historie, dedikation eller et godt og smukt udført bind, og derfor er det hele tiden muligt at udvide samlingen,” siger Søren Kjær Nielsen.

Det forklarer samtidig, at han har fire eksemplarer af Ernst Clausens ”Lange Peter Madsen” og lige så mange af Halfdan Ramussen og Ib Spang Olsens ”Halfdans ABC”.

Igennem Ernst Clausens enke, Sys Clausen, har Søren Kjær Nielsen fået bøger med særlige dedikationer, eksempelvis fra Halfdan Rasmussen til Ernst Clausen, og han har fået Ernst Clausens efterladte scrapbøger. Gennem årene har han også udviklet et helt særligt venskab med Ib Spang Olsen. Da tegneren for nylig fylde 90 år, var Søren Kjær Nielsen med til at levere udstillingsgenstande til fødselsdagsudstillingen ”Fortællende streger” i Møstings Hus i København. Ib Spang Olsen har tegnet Jonna og Søren Kjær Nielsens dørskilt, som de fik i bryllupsgave, og han har også kreeret et exlibris til deres bogsamling.

”Det har været fantastisk for mig at lære Ib Spang Olsen at kende. Det giver simpelthen samlingen en ekstra dimension, for når man er så optaget af en kunstners værker, så tænker man altid: Hvad er historien bag? Og den har jeg så i mange tilfælde fået fortalt, og det er jeg meget lykkelig for,” siger han.

Når Søren Kjær Nielsen fortæller om sin samling, ligger ord som glæde og lykke lige for i hans mund, og man tror ham, når han med eftertryk hævder, at ”samle-re er lykkeligere mennesker”.

”Det er en basal glæde for mig at få nye bøger til min samling, men det er en lige så stor glæde at sætte mig hen og kigge på dem, jeg har. Jeg har ikke blot min samling, jeg lever med den. Det sker dagligt, at jeg tager en bog ud af reolen og giver mig til at bladre i den. Det handler om at nyde sin samling,” siger han og kaster et blik rundt i lejlighed for at understrege, at her lever man med tingene – de er bestemt ikke pakket væk i kasser på loftet.

”Jeg får jævnligt øje på nye ting i mine bøger og billeder. Når man som jeg køber meget, så har man måske en tendens til i første omgang at sætte det hen i bogreolen, men så er det, jeg dykker ned i det på ny og måske genoptager en bog eller et billede på en ny måde. Som samler keder man sig aldrig.”

Søren Kjær Nielsen kan ikke gå forbi en genbrugsbutik eller et loppemarked uden at dykke ned i bogstakkene – noget han selv betragter som lidt af en erhvervsskade, men som er helt nødvendigt for at gøre de gode fund. Med internettet er det blevet betydeligt lettere for ham at finde de bøger, han mangler i sin samling, og han har også en klar fordel i at arbejde i et antikvariat, men der er stadig mest sport i at finde sjældenheder til spotpris, der hvor han mindst venter det. Og så det at kunne fortælle om det bagefter.

”Jeg har nogle meget gode bogsamler-venner, og når vi sidder og snakker sammen, kan man rigtig høre, hvor nørdet det er. Sommetider er det bare så småt og så internt, det vi snakker om, men det er jo det, der er det inter-essante, det kan aldrig blive for detaljeret,” siger Søren Kjær Nielsen, som er medlem af Dansk Bibliofilklub, der tæller omkring 70 medlemmer.

Som samler tror han aldrig, at han bliver mæt. Der vil altid være en sult efter lige det bestemte eksemplar af en bog eller lige den særlige stregtegning. Men Søren Kjær Nielsen ved også godt, at pladsen i den ellers meget rummelige lejlighed sætter sin begrænsning. Han er allerede begyndt at overveje skiftende udstillinger på væggene og har etableret ”museumskasser” til grafiske blade og tegninger, men samtidig byder det ham imod. Ting skal kunne ses og mærkes. Lige nu ved han ikke, hvordan han løser det dilemma, men én ting er sikker: Han holder ikke op med at samle.

washuus@k.dkBidt af fast ryg og papir

I Danmark findes en række bogentusiaster, der ikke lader sig imponere af e-bøger og tanken om det papirløse samfund. Disse bibliofile danskere sværger til fast ryg og knitrende papir og vil gå langt for at få fingrene i et helt specielt unikt værk, der mangler i deres samling. I denne serie inviterer en række bogsamlere os ind i deres imponerende biblioteker og fortæller om deres passion. Dette er anden artikel i serien.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​