Karakterlister skal tages med forbehold

Der var i går grund til jubel på den kristne friskole Gideonskolen i Vallensbæk, på Atheneskolen i Gladsaxe og på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole. Alle tre skoler lå nemlig placeret i top fem på Undervisningsministeriets nye hitliste over Danmarks bedste skoler, som blev offentliggjort i går.

Knap så megen grund til jubel var der på Nysted Efterskole og Center 10, Aarhus High School, som indtager listens to sidste pladser.

LÆS OGSÅ: Skoler skal rangeres efter bløde værdier

Men den helt store overraskelse var der ikke grund til nogen af stederne. De tre førstnævnte skoler henvender sig nemlig åbenlyst til bogligt stærke elever, mens de andre to er en efterskole for dem, der har ”lidt svært ved boglige fag”, og et 10. klassescenter for unge, ”der efter 9. klasse ikke er klar til videre uddannelse”.

Det nye ved ranglisten skulle ellers være, at den – i modsætning til de seneste syv års skoleranglister – er korrigeret for såkaldt socioøkonomiske faktorer. Det betyder, at skolerne ikke kun bliver ranglistet efter karakterer.

På skoler, hvor eleverne har velstillede forældre, skal der ekstra høje karakterer til for at komme højt op på listen. På den måde skal listerne give et billede af, hvor skolen rent faktisk flytter eleverne fagligt.

Men som de nævnte eksempler på top- og bundskoler antyder, er der en anden faktor, som mangler i regnestykket: Hvilke evner kommer det enkelte barn med?

”Det ideelle ville være, hvis elevernes evner indgik i analysen. Når en privatskole som Gideonskolen slår stort op, at her har man engelskundervisning fra 1. klasse, er der allerede her begyndt en udvælgelse af de elever, hvis forældre tror, de kan klare dét. Når vi så samtidig først måler resultaterne i 9. klasse, kan vi være ret sikre på, at de fagligt svage, som måtte være begyndt på den fagligt ambitiøse privatskole, til den tid er gået ud,” siger Beatrice Schindler Rangvid, forskningsleder ved AKF – Anvendt Kommunalforskning.