En utrættelig menneskekender

Fra barnsben på Sømandshjemmet i Aarhus over alderdomshjemmet i Tårs i Vendsyssel, hvor hendes forældre begge steder var bestyrere, lærte Lis Munksgaard tidligt at omgås alle slags mennesker.

Den evne fik hun i høj grad brug for, da hun i 1964 giftede sig med boghandleren Leif Munksgaard og sammen med ham tog til Mellemøsten som missionær.

De begyndte på børnehjemmet Fuglereden i Libanon, hvor Lis Munksgaard blandt andet var dybt involveret i en afdeling for 50 armenske drenge. Arbejdet var så inspirerende, at turen dernæst gik til Bahrain, Kuwait og Iran.

I 1979 vendte ægteparret tilbage til Danmark, hvor Lis Munksgaard blev en værdsat værtinde for indere, pakistanere, arabere og mange andre på besøg i Det Danske Missionsselskabs hovedbygning i Hellerup.

Men missionsarbejdet i udlandet trak i ægteparret, og seks år senere gik turen tilbage til Mellemøsten. Gennem de næste 14 år stod Lis Munksgaard for udviklingen af kirkens ressourcecentre i Bahrain og Kuwait, hvorfra der blev solgt bibler og kristne medieprodukter.

Derefter blev ægteparret ledere af Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense. Her kom hendes menneskekundskaber og store vilje for alvor i spil i mødet med de hundredvis af flygtninge og indvandrere, som kom på centeret og til gudstjenester i domkirken.

Siden 2007 har Lis Munksgaard været pensionist, men det har ikke stoppet hendes arbejde. Hun er nu blandt andet engageret i projektet ”Din Tro – Min Tro”, hvor hun sammen med jøder og muslimer tager rundt til københavnske skoler og fortæller om, hvad hun som kristen tror på.

Lis Munksgaard har fire børn og otte børnebørn.