Fire uger går hurtigt

Min bror og jeg blev derfor opdraget af min mor, idet far var ude det meste af tiden med slæbebåden ”Lindormen”.

Derfor levede min mor sådan set som rigtig sømandskone, der måtte klare alle tingene på hjemmefronten. Hun ønskede, som de fleste andre koner i byen, at manden kom hjem hver dag og var med i arbejdet og ansvaret omkring hjemmet.

Dog var det ikke alle koner, som havde det sådan. En dag var der en sømandskone, som stod nede i hovedgaden og talte med en af konerne fra byen.

Sømandskonen sagde: ”Min mand, han er jo kun hjemme fire uger om året.” Hvortil den anden svarede: ”Jamen, det kan du da ikke leve med!”.

Og sømandskonen svarede: ”Åh jo, men på den anden side, de fire uger, de går såmænd ”møj”hurtigt!”

Den historie har jeg brugt ved bryllup i kirken, for i den gode anekdote findes altid noget dybere. Historien giver anledning til at tale lidt om, hvad det er, vi måske gør ved hinanden i et ægteskab. Ligegyldighed er det modsatte af kærlighed, og den er kærlighedens værste fjende.

Og apropos sømandskonen. Da jeg endelig gik på pension, sagde folk drillende: ”Hvad skal du så få tiden til at gå med?”.

Ihukommende, at mange gennem årene har drillet mig med, at præsten jo ingenting laver bortset fra den sølle time søndag formiddag, hvor der er gudstjeneste, kunne jeg, når de bekymrede spurgte: ”Hvad skal du nu få tiden til at gå med?”, triumferende svare: ”Åh, den time søndag formiddag, den går såmænd møj hurtigt!”

Christen Væver,

pastor,

Strandvejen 218,

Hornslet