Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Lav ikke vidtgående lovgivning ud fra enkeltsager til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lav ikke vidtgående lovgivning ud fra enkeltsager

Kommenter Hold mig opdateret

LAV IKKE VIDTGÅENDE lovgivning ud fra enkeltsager! Det er en god politisk grundregel. I hvert fald høres det ofte, hvor uhensigtsmæssigt det kan være med for hurtig lovgivning ud fra enkeltsager, som sættes på spidsen i pressen. Det fører til hovsaløsninger med mange skadelige bivirkninger.

”Reglerne om sognebåndsløsning bør ændres.” Det mener ifølge Kristeligt Dagblad både biskop og provst i forlængelse af den nye præsteansættelse i Kolding, som medfører, at ingen af de tre faste præster i sognet vil vie fraskilte. Ændringen skal så medføre, at sognebåndsløsere ikke kan udøve valgret eller stille op til menighedsrådet i det sogn, de løser sognebånd til.Det vil da være at rette smed for bager! For hvis ikke dette længere skal kunne lade sig gøre, vil mange bysogne få svært ved at finde kandidater nok til et velfungerende menighedsråd. Ikke mindst da i København.I mange byer er sognegrænserne ophørt med at fungere i praksis. Man går i kirke og er aktiv i menighedsarbejdet ud fra mange andre kriterier end lige de geografiske grænser. Tilvalget gælder på kryds og tværs af teologiske holdninger.Så vidt jeg ved, er sognet i Kolding det eneste med tre så ens præster på den missionske fløj. Så skulle der ”lovgives” eller præciseres noget ud fra dette eksempel, måtte det være at pålægge biskoppen mulighed og pligt til at sørge for, at præst nummer tre så vidt muligt altid skulle være af en anden observans end de to øvrige. Det ville være en passende reaktion.Det ville det også være i den forstand, at så ville det også hjælpe den modsatte vej! Nemlig, at når der på forhånd er to præster, som ikke er missionske, så bør den tredje repræsentere de missionske i sognemenigheden. Skal hensynet til andre end menighedsrådets flertal indskærpes, må det jo gælde til begge sider!Pudsigt nok bliver der sjældent råbt op i medier af ledende kirkefolk og kirkekendisser, når missionsfolk køres over ved præstevalg. Og denne skjulte diskriminering er immervæk forekommet nogle flere gange end enkeltsagen i Kolding!Hvis man nu vil ændre loven for sognebåndsløsning som foreslået af Haderslevbiskoppen, vil man altså for det første vanskeliggøre menighedsrådsarbejdet i mange bysogne. For det andet vil man forstærke afgangen af missionsfolk fra sognemenighederne ud i valg- og frimenigheder. Det er ikke lige den udvikling, vore kirkelige ledere og lovgivere skal skubbe til for øjeblikket.Brug anledningen til at indskærpe frihed og mangfoldighed til både den ene og anden side i folkekirken! At lave en vidtgående lovgivning ud fra en enkeltsag vil have ødelæggende bivirkninger og lægge mange sognemenigheder øde.

Thomas B. Kristensen er sognepræst i Hvide Sande

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​