Den jødiske litteratur har siden 1950erne stået stærkt i USA, hvor forfattere som Saul Bellow og Philip Roth erobrede mainstreamlitteraturen og skabte en unik jødisk-amerikansk tradition.
Et af de kendetegnende temaer hos den første generation var immigration og udfordringerne med at komme udefra og tilpasse sig den nye verden, hvor østeuropæiske jødiske skikke måtte vige for the American Way of Life.
Siden udviklede den jødisk-amerikanske litteratur sig i et væld af retninger både tematisk og stilistisk; Bellow og den gamle garde døde, og nye stemmer tog over. Blandt de vigtigste navne i den nyeste generation er Gary Shteyngart, der er søn af russisk-jødiske immigranter til USA, og som fik sit gennembrud med romanen Absurdistan fra 2006, der blev rost overalt og også blev oversat til dansk.
Nu er Shteyngart (født 1972) så atter aktuel med Super sørgelig sand kærlighedshistorie, der udkommer i dag.
Den foregår i Rom og New York i en ikke så fjern fremtid. USA er på fallittens rand efter en fejlslagen invasion af Venezuela og kommer mod romanens slutning ud i en borgerkrigslignende tilstand.
Det politiske system er nedsmeltet, og landet er blevet en étpartistat med den krigeriske forsvarsminister Rubenstein som diktator-lignende hersker. Manhattan er blevet et tabersted; nu foregår alt det sjove på Staten Island i nye barer på eksklusive parceller.
Ydermere er iPhones for længst forældede; nu har alle ansigtet limet til et såkaldt äppärät, en mini-computer, der ud over at kunne alt det, som en mobiltelefon kan i dag, også kan beregne andre menneskers finansielle værd og øjeblikkelige sindstilstand. Nogle af indbyggerne har genkendelige job som restaurantejere og taxachauffører, men mange andre er i futuristiske brancher som eksempelvis Lenny Abramov, der arbejder for firmaet Post-Human Services med livsforlængelse, det vil sige beregninger af elite-borgere og deres potentiale for at leve længere end rosset, der langsomt vil dø ud.
Lenny er romanens hovedperson og den afgørende grund til, at det skræmmende fremtidsbillede med tydelige hip til Bush-æraens USA, som Shteyngart tegner, ikke er spor deprimerende, men faktisk meget morsomt at give sig i lag med.
Lenny er en skøn skabning: en utilpasset russer med cirka samme alder som forfatteren, single og socialt akavet, men ekstremt velbegavet. Som den eneste i vennekredsen, der stadig ejer og læser bøger, er han lidt af en nørd, og som han sidder der ved ph.d.-lampens skær i sin nussede lejlighed på Taber-manhattan er han svær ikke at holde af.
Det mener koreaneren Eunice også. De to mødes i Rom, hvor Lenny i romanens begyndelse er udstationeret. Efter en del indledende følelsesmæssig tumult, hvor især Eunice skal komme sig over deres store forskelle hun med lynhurtige replikker, smukt udseende og kristen-koreansk baggrund med en voldelig far, han med sløvt optræk, lurvet krop og jødisk-russiske nationalistiske forældre, som han elsker dybt finder de sammen i USA.
Og helt uden egenskaber er Lenny nu ikke, for som han her skriver om sig selv: Tre fordele havde jeg stadig: en medfødt russisk villighed til at blive fuld og kammeratlig, en indavlet jødisk villighed til at le strategisk ad mig selv og, mest imponerende, min nye äppärät.
Forholdet mellem Lenny og Eunice er virkelig skildret rørende og uironisk, og det er en af romanens store styrker, at Shteyngart udvider sin fantastiske sprogbeherskelse til ikke kun at omfatte ironi, rammende replikker og sjove samfundsiagttagelser, men også skriver inderligt om kærlighedens vilkår for to indvandrere fra dybt forskelllige dele af verden, der nu er havnet i USA.
Og her er vi så tilbage ved den første generation af jødiske forfattere, der også havde immigration som tema. Selvom Shteyngart er meget anderledes end Roth og Bellow, er det alligevel det samme emne, der gennemsyrer denne roman: at finde sin plads som jøde i USA. Det andet afgørende tema i romanen er, hvordan man finder og fastholder kærligheden i en overfladisk, materialistisk, krigerisk og ekstremt selvreflekterende tid.
Med disse to emner i hånden og en suveræn skabning i Lenny er Shteyngart godt på vej mod at skrive en af årets bedste amerikanske romaner.
Desværre er Super sørgelig sand kærlighedshistorie for lang. Stilistisk veksler romanen mellem Lennys dagbogsnotater og Eunices e-mail til familie og venner, hvorved Shteyngart kan vise, hvor forskelligt de to elskende opfatter de samme situationer, for eksempel første gang Lenny skal møde sine svigerforældre.
Til dagbogen betror han, at det gik strygende; til veninden skriver Eunice, at mødet var en katastrofe. Det er ganske komisk, men også trættende i længden, fordi tricket overgøres.
Romanen ville intet have tabt ved at blive beskåret med 100 sider, men det gælder flere aktuelle amerikanske romaner som også Jonathan Franzens Frihed, at de er for lange.
Men bortset fra det bekræfter Gary Shteyngart med denne sin tredje roman renomméet som et af de vigtigste nye navne i amerikansk litteratur.
Forfatteren kommer til Danmark den 1.-4. september, hvor han deltager i festivalen Louisiana Literature. Kristeligt Dagblad har tidligere interviewet Gary Shteyngart. Læs artiklen påk.dk/kultur