Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Løkke: DF kommer ikke i regering til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Løkke: DF kommer ikke i regering

Så gode venner var de...Men nu slår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fast, at Dansk Folkeparti ikke kommer med i en mulig kommende borgerlig regering efter valget.

- Søren Bidstrup/Scanpix Denmark

6 debatindlæg Hold mig opdateret

MED AFSTEMNING Dansk Folkeparti bliver ikke en del af regeringen, hvis blå blok vinder efterårets valg, siger statsministeren

Mener du, at Dansk Folkeparti bør være medlem af en kommende regering?
 
 
 
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udelukker nu, at Dansk Folkeparti kan komme med i hans regering efter valget. Det skriver Politiken onsdag.

- Hvis jeg synes, at Dansk Folkeparti skulle i regering, så ville jeg gå til valg for at få skabt en sådan regering. Jeg ønsker, at VK-regeringen skal fortsætte, og derfor går jeg til valg på det. Og derfor skal Dansk Folkeparti ikke i regering, siger Lars Løkke Rasmussen.

LÆS OGSÅ:  Kan Løkke arbejde sig ud af regeringskontoret?

Det var tirsdag aften ikke muligt for Politiken at få Pia Kjærsgaards kommentar, og Dansk Folkepartis øvrige ledelse ønsker ikke at kommentere statsministerens udtalelser. Pia Kjærsgaard har dog flere gange understreget, at hun selv bestemmer.

- Venstre skal forstå, at den dag, vi er klar til at gå i regering, der bliver det sådan. Det skal regeringen tage positivt imod, og det må Lars Løkke Rasmussen gøre helt klart, sagde hun til avisen for et år siden.

Dengang genoprettede Løkke sammenholdet mellem Venstre og Dansk Folkeparti ved at kalde støttepartiet for "regeringsdueligt". Men nu får Kjærsgaard altså den kolde skulder af Løkke.

- Det siger sig selv, at man ikke bare kan bestemme, om man vil i regering. Sådan fungerer det ikke. Det skal der være flere parter om, siger Lars Løkke Rasmussen nu.

De konservatives formand Lars Barfoed glæder sig over statsministerens melding.

- Det er helt i overensstemmelse med, hvad jeg selv har givet udtryk for flere gange. Vi har simpelthen for forskellige opfattelser af en række grundlæggende ting, og der er ikke det nødvendige værdifællesskab til, at vi kan sidde i regering sammen, siger Lars Barfoed.

Oppositionen har længe planlagt at bruge valgkampen på at advare borgerlige vælgere mod Dansk Folkeparti i regeringen. Og trods Løkkes afvisning, mener Helle Thorning-Schmidt (S) stadig ikke, at han har givet et klart svar.

- Han mangler jo at garantere, at de ikke kommer med, siger Thorning-Schmidt til Politiken.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Løkke: DF kommer ikke i regering

britt, publiceret d.17/08 09:09 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Løkke: DF kommer ikke i regering
Jeg husker valget i 1972, da Glistrup fik rigtig mange stemmer. Han blev ignoreret af alle de andre partier. Jeg var ret lettet - MEN! Er det demokratisk? Hvad med alle de vælgere, der fik spildt deres stemmer?
Her i 2011 er valget i den grad blevet amerikaniseret, og det er der ikke så meget godt at sige om, for troværdigheden er helt væk. I 1972 og i mange år frem var alle partier i folketinget i grunden enige om mangt og meget. Derfor kunne der laves brede forlig, og man undgik at synke så lavt i valgkampen, som vi ser det i vore dage.
Del Link

En skændsel

Mads, publiceret d.17/08 10:29 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Løkke: DF kommer ikke i regering
Dansk politik er efterhånden en skændsel....

Tror jeg vil stemme DF bare for at håbe på de får mere end 90 mandater... hvad vil de andre partier SÅ gøre??? Ingen gider jo samarbejde med DF så kunne være hylende morsomt, hvis DF så heller ikke behøvede at samarbejde med de andre!
Del Link

Løkke: DF kommer ikke i regering

Joaag, publiceret d.17/08 14:55 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Løkke: DF kommer ikke i regering
britt, du har en interessant pointe der. Der var mange, der stemte på Glistrup, men endnu flere, der var lykkelige for at han ikke fik reel indflydelse.
DF er en modereret udgave af Glistrup og de andre partier (vi andre) modereres i vores modstand mod DF (Glistrup). Sådan bøjes enderne mod hinanden med tiden. Det er måske sådan demokratiet fungerer?

Mvh
Jørgen
Del Link

Grundlaget for ens egen stemmeafgivelse

ChristianF, publiceret d.17/08 15:05 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Løkke: DF kommer ikke i regering
Mads skrev:
Tror jeg vil stemme DF bare for at håbe på de får mere end 90 mandater... hvad vil de andre partier SÅ gøre??? Ingen gider jo samarbejde med DF så kunne være hylende morsomt, hvis DF så heller ikke behøvede at samarbejde med de andre!
Hej Mads.

Du må da have opdaget at der er blevet samarbejdet med DF på kryds og tværs et hav af gange i løbet af de sidste mange år!?

Jeg synes da du må kunne finde et bedre grundlag for, hvor du vælger at lægge din stemme, end fascinationen af den "hylende morsomme" utopiske situation, hvor DF skulle have fået parlamentarisk flertal!

Mvh ChristianF
Del Link

Sv. Grundlaget for ens egen stemmeafgivelse

Mads, publiceret d.17/08 16:58 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Løkke: DF kommer ikke i regering
ChristianF skrev:
Jeg synes da du må kunne finde et bedre grundlag for, hvor du vælger at lægge din stemme, end fascinationen af den "hylende morsomme" utopiske situation, hvor DF skulle have fået parlamentarisk flertal!


Nope, det er jeg overhovedet ikke i stand til... og jeg har slet ikke opdaget at VK har arbejdet sammen med DF... hvornår har de det?
Del Link

Sv. Grundlaget for ens egen stemmeafgivelse

ChristianF, publiceret d.17/08 17:31 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Løkke: DF kommer ikke i regering
Godt ord igen Mads:o)
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​