Terrorlov spænder ben for nødhjælp i Somalia

2,2 millioner af Somalias hungersnødsramte indbyggere befinder sig i områder kontrolleret af al-Sha-baab. Og det er stort set umuligt at fastslå, hvem der har forbindelser til militsen, idet indbyggerne i områder under militsens kontrol er forbundet i netværk via familierelationer, klanstrukturer og uformelle økonomiske forbindelser.

”Derfor må nødhjælpsorganisationer arbejde ud fra et inkluderende perspektiv. De kan ikke udelukke indbyggere. Men de kan presse på for at udelukke forkerte betingelser som vold, afpresning, korruption og kriminalitet,” siger Fulco van Deventer.

Og selvom amerikansk terrorlovgivning i princippet kun omfatter amerikanskbaserede organisationer, influerer den også resten af verdens nødhjælpsarbejde i området, fortæller Dr. Bibi van Ginkel, seniorforsker i sikkerheds- og konfliktenheden ved Clingendael-instituttet i Haag.

”Selvom danske eller hollandske nødhjælpsorganisationer ikke bliver direkte påvirket af amerikansk lovgivning, arbejder alle organisationerne i netværk, så konsekvenserne af amerikansk lovgivning kommer til at ramme andre organisationer. Oven i det risikerer vi, at den amerikanske frygt vil brede sig til Europa, blive kopieret i europæisk lovgivning og dermed begrænse nødhjælpsorganisationerne i deres arbejde,” siger Bibi van Ginkel til Kristeligt Dagblad.

Den amerikanske terrorliste er forbundet med FN’s terrorliste, som danner basis for alle medlemslandes terrorlister. Der har især inden for de seneste 10 år været en gensidig påvirkning de to lister imellem. Og den amerikanske lovgivning for sikkerhed, økonomiske transaktioner og terrorbekæmpelse danner model for mange andre lande.

Fulco van Deventer forventer, at loven om terrorstøtte, som blev vedtaget i begyndelsen af 2010, vil have stor international gennemslagskraft.

Samtidig er de forskellige nødhjælps- og udviklingsorganisationer forbundet med hinanden; direkte via puljemidler, strategier og logistik, eller indirekte gennem netværk med de samme lokale organisationer i katastrofeområder. Derfor er det vanskeligt at adskille amerikanske organisationer fra eksempelvis europæiske.

”Det er også en problemstilling i forhold til Danmark og danske organisationers indsats, ikke kun humanitært, men også vores udviklingsindsats. En humanitær indsats som i Somalia kræver fokus på mennesker. Men så har USA nogle sikkerhedspolitiske, strategiske forhold, som rent faktisk forhindrer, at man går ind og støtter nogle folk, fordi de er under politisk og administrativ ledelse af en gruppe, Vesten betragter som terrorister. Så man kommer i en meget vanskelig situation. Og det volder også FN-systemet problemer,” siger Stig Jensen, leder af Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.

”Så det er et spørgsmål om, hvorvidt man vil hjælpe disse mennesker, eller om kampen mod terror er vigtigere. Situationen i Somalia udfordrer hele vores måde at opfatte nødhjælp på,” siger han.

Anne Poulsen, direktør for FN’s fødevareprogram WFP’s nordiske kontor i København, ønsker ikke at kommentere, om det er realistisk at levere nødhjælp til de al-Shabaab-kontrollerede områder uden betaling til militsen. Hun oplyser, at WFP netop er begyndt at levere fødevarer i nye lommer i det sydlige Somalia, men oplyser af hensyn til operationens sikkerhed ikke hvor eller hvordan.

”At operere i et land som Somalia er nok den største og mest risikable udfordring, der findes for nødhjælpsorganisationer. Vores interesse er at nå ud til så mange mennesker som overhovedet muligt. Vi fortsætter med at snakke med lokalsamfundene gennem de lokale ledere for at få genoprettet adgang til det sydlige Somalia,” siger Anne Poulsen, som heller ikke ønsker at oplyse, om der er tale om al-Sha-baab-folk.

mcghie@k.dk