Sprogeksperten har i flere aviser læst, at fodboldspillerne skal banke rust af støvlerne.
- Foto: Colourbox
Johannes Nørregaard Frandsen |
19. august 2011
Man kan have rust i røret og rust i stemmen. Men i fodbold skal spillerne banke rust af skoene. Og det finder sprogeksperten meget morsomt
Jeg vil vove den påstand, at man kan læse sportsjournalistik uden at interessere sig for den pågældende idræt. Sportsjournalistik er nemlig morsom, under tiden ufrivilligt, for det er en genre, der er fyldt med klichéer og gentagelser af friskfyragtige vendinger. Når et sprogligt billede er introduceret i én avis eller et medie, så banker det igennem hos de andre. I fodboldreportager banker de for eksempel alle rust for tiden.
LÆS OGSÅ: At stå på mål
I Weekendavisen hed det efter landskampen mod Skotland: ”... mens første halvleg forekom at være ét langt forsøg på at banke rust af støvlerne, især i højre side, hvor både Lars Jacobsen og Dennis Rommedahl virkede nærmest lammet i deres spil, så var indstillingen bedre efter pausen.” Der er noget kludder i de sætninger, men pyt, det er rusten, der er interessant, især fordi jeg også har fundet den banken rust i forbindelse med fodbold i fem andre aviser. Er de pågældende journalister lidt rustne i mælet?
Banke rust var engang noget, især søfolk gjorde. Bankede og skrabede og malede igen. Rusten lægger sig på jern, trænger ind og nedbryder, hvilket har noget at gøre med kemiske forbindelser, jerndioxid, der dannes ved vand og iltning. Udtrykket har for længst fundet anvendelse i overførte forbindelser, eksempelvis kan en stemme være rusten, når den har mistet sin klang, hvilket blandt andet ofte sker efter en munter aften. Så skal der bankes rust! Ordbogen nævner også udtrykket at have rust i røret eller rust i løbet, og det er slang for at have en kønssygdom, vist især blandt soldater og søfolk.
Men nu er det altså fodboldspillere, der skal banke rust af støvlerne. Udtrykket er opstået, fordi rust i stemmen eller rusten også kan betyde nedbrudt eller ude af form. Når der går rust i noget, taber det skarphed. Det er selvfølgelig der, de rustne fodboldfolk skal ses i spillet. Jeg læste for nylig, at regeringen Lars Løkke Rasmussen var blevet lidt rusten. Det er paradoksalt, for rust betyder egentlig rød, men måske har rusten bredt sig på midtbanen.
Rust har rod i et oldnordisk ord for rød, der via gammelsvensk rost og et tilsvarende tysk ord er kommet frem til vor tid. På oldnordisk var der et dyr, der hed rostungr, og det betød den rustfarvede, senere blev det rosmhvalr og i dag en hvalros.
Så meget om jernets rust, der henviser til den røde farve. Rust kan også betyde noget andet. En hær kan nemlig være godt eller dårligt udrustet, ligesom et land kan opruste eller, bedre, nedruste, og her har det ikke noget at gøre hverken med farven rød eller metallers kemiske reaktioner og slet ikke noget med, at våbnene ruster op. Verbet udruste betyder nemlig at forsyne nogen med noget og i dette tilfælde våben. Dette verbum har rod i det ældre tyske ord rusten eller rüsten, der betød forsyne, udstyre eller besmykke.
Således udrustet kan vi spørge, hvorfor en ligvogn hedder en rustvogn. Svaret er, at første stavelse, rust, altså betyder udsmykke, så her henvises til vognens blomsterbesmykning. Og så ikke et ord om at banke rust af støvlerne.
sprog@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad