Britta Søndergaard |
19. august 2011
Folketingspolitikeren Hüseyin Arac er blevet hovedperson i debatten om en ramadanreception på Christiansborg. Selv har den 54-årige politiker arbejdet sig op fra arbejdsdreng på et jernstøberi til medlem af Folketinget
Den 54-årige politiker Hüseyin Arac er vært, når Folketinget på mandag lægger lokaler til den meget omtalte ramadanreception i Folketinget.
LÆS OGSÅ: Ramadan-møde får grønt lys i FolketingetArrangementet er blevet mødt med hård kritik fra Dansk Folkeparti, som ikke mener, at et særligt ramadanmøde hører hjemme på Christiansborg. Hüseyin Arac siger til gengæld, at målet med receptionen er at skabe dialog.
”Der er brug for, at mennesker mødes og diskuterer på tværs af politiske og religiøse skel, og samtidig er arrangementet et signal til de unge mennesker med anden etnisk baggrund, der ikke føler sig så velkomne i vores samfund,” siger Hüseyin Arac. Selv er han pragmatisk muslim og overholder ikke fasten.
”Men derfor fejrer jeg alligevel ramadan, ligesom danskere fejrer jul. Så derfor giver det for mig god mening at holde en reception,” forklarer han. I første omgang ønskede Hüseyin Arac at invitere til ramadanmiddag sammen med en tyrkisk avis, men det ønske blev afvist af Folketinget, fordi Christiansborgs lokaler ikke står til rådighed for folk udefra. Men da Hüseyin Arac siden ændrede arrangementet til at være en reception med et politisk indhold, blev hans ansøgning godkendt.
Ifølge kolleger ligger der intet ønske om politisk selviscenesættelse bag initiativet. Hvor flere andre folketingspolitikere med etnisk minoritetsbaggrund gør meget ud af at komme i medierne, så er Hüseyin Arac ikke den, der kimer journalisterne ned eller reklamerer for egne parlamentariske bedrifter. Han betegnes tværtimod som en lidt gammeldags politikertype, der tænker mere på almenvellet og sagen end på at føre sig selv frem.
Hüseyin Arac har været folketingsmedlem i to omgange. Først fra 2005 til 2008, hvor han var formand for Folketingets Socialudvalg. Og sidste år blev han hentet ind som suppleant for folketingsmedlem Kirsten Brosbøl.
Socialpolitik og integration er hans absolutte mærkesager.
”Der er mange, der knokler for at integrere sig i det danske samfund. Men når det er sagt, er der også store problemer blandt unge, der ikke får lært nok i skolen og er arbejdsløse. De skal have praktikpladser, så de kan komme væk fra gaden,” siger Hüseyin Arac.
Selv hører han til en af integrationens absolutte solstrålehistorier. Han blev født i en landsby i Anatolien i 1956 og kom til Danmark som 14-årig, hvor han fik job som arbejdsdreng på et jernstøberi. For egen regning lærte han sig dansk på Folkeuniversitetet og uddannede sig videre til tolk på Handelshøjskolen, mens han samtidig arbejdede som maskinarbejder på Solbjerg Stålvarefabrik uden for Aarhus.
Han blev så god til dansk, at han kunne hjælpe en stor kreds af tyrkiske indvandrere, når de havde brug for en tolk, og til sidst tilbød Aarhus Kommune ham et job som tolk.
I 1982 meldte han sig ind i Socialdemokratiet, og i mange år har Hüseyin Arac været medlem af byrådet i Aarhus Kommune.
Ifølge kommunens tidligere socialdemokratiske borgmester, Thorkild Simonsen, er Hüseyin Arac kendt af snart sagt alle tyrkere i den jyske hovedstad.
”Han er en meget behagelig person, og han går aldrig efter konflikt, men efter dialog og løsning. Og så er han et meget beskedent menneske,” lyder skudsmålet fra den tidligere borgmester.
Selvom det er 11.time før et kommende valg, oplyser Hüseyin Arac, at han ikke endeligt har besluttet sig til, om han stiller op til Folketinget.
Hüseyin Arac bor i dag i Aarhus sammen med sin kone Nafiye Arac. Parret har to voksne børn. Datteren Susan er fulgt i sin fars politiske fodspor og var en overgang stemmesluger for Socialdemokraterne i Aarhus, men har nu helliget sig en karriere som øjenlæge.
soendergaard@k.dk