Norge vender tilbage til hverdagen med valgkamp

”Det er en utrolig fremgang, som ikke er set siden Gro Harlem Brundtlands storhedstid, og det er en kombination af, at mange sofavælgere er blevet motiveret til at stemme, samtidig med at der skyller en bølge af sympati indover Arbejderpartiet”, siger Frank Aarebrot.

Han peger på, at et lokalvalg sjældent får stor opmærksomhed, og blot 61,2 procent af nordmændene deltog sidste gang, men han tror, at valget i år vil få rekordmange til stemmeurnerne.

”At give sin stemme til kende er en stærk manifestation, som sker i kølvandet på den sidste måneds støtte til landets folkevalgte. Det bliver også en anderledes valgkamp, for partierne er enige om at være opmærksomme på ordvalget, og i Fremskridtspartiet har flere medlemmer opfordret til en ransagning af partiets retorik,” siger Frank Aarebrot.

Samtidig med, at Arbejderpartiet ser ud til at gå frem, svinder tilslutningen til netop Fremskridtspartiet, men Frank Aarebrot tror ikke, at partiet på sigt vil tabe stemmer, da de har flere forskellige mærkesager at markere sig på.

Med valgkampen er den politiske hverdag vendt tilbage, men Arbejderpartiet er fortsat mærket af tragedien, for på Utøya mistede partiet 11 unge politikere, som var opstillede til valget, og rundt om i landet har valgkredse måtte mobilisere nye kandidater til at lukke hullerne på partilisten.

Også i norske medier fylder terrorangrebet stadig meget. Da den terrorsigtede Anders Behring Breivik i lørdags var tilbage på Utøya, fik det enorm medieopmærksomhed. Billeder af den fastspændte Breivik som viste politiet, hvor han skød de 69 unge, gik verden rundt og gav yderligere næring til den kritik, politiet har fået for deres indsats den 22. juli. I den forløbne uge har flere forældre stået frem og med opkald og sms’er vist, hvordan de var i kontakt med deres børn få minutter, inden specialstyrker ankom til øen. Politiet er blevet kritiseret for, at det tog en time fra de første opkald fra Utøya indløb til alarmcentralen, til Breivik blev anholdt. Den såkaldte 22. juli kommission, hvis 10 medlemmer mødtes i går, skal nu udrede alle aspekter af forløbet omkring terrorangrebet. Det indebærer blandt andet cirka 600 vidneudsagn, som skal gennemføres, før retssagen mod den terrorsigtede kan gå i gang.

Samtidig ventes stor pressebevågenhed, når overlevende og pårørende i dag sejler til Utøya for at mødes med de reddere og politifolk, som fandt ofrene for snart en måned siden. I dag og i morgen er øen åben for de, der er direkte berørt af tragedien, og muligheden for at vende tilbage til Utøya kan blive en utrolig vigtig del af sorgbearbejdelsen, siger Trond Heir, psykiater ved Nationalt videnscenter om vold og traumatisk stress i Oslo. Han har blandt andet været i Thailand med overlevende fra tsunamien i 2004 og arbejder med sorgprocesser.

”For de overlevende handler det om at generobrere noget, man oplever at have mistet og at erkende, at stedet, man opfattede som farligt, nu er trygt. De efterladte søger nærheden med den, de har mistet og kan finde fred ved at være på stedet, hvor deres kære døde. Mange vil opleve, at det at være på Utøya vil hjælpe dem videre,” siger Trond Heir til den norske avis Aftenposten.

Myndighederne forventer, at omkring 1600 overlevende og efterladte vil besøge Utøya fredag og lørdag. Blandt dem er familien til 16-årige Elisabeth Trønnes Lie, som i går blev begravet som det sidste af de 69 ofre fra Utøya. Efter hendes begravelse sagde statsminister Jens Stoltenberg:

”Norge vil nu igen gå tilbage til det normale. Men for de, som har mistet, vil det være et tab, de tager med sig resten af livet. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat husker dem og viser, at deres oplevelse ikke er glemt.”

barslev@k.dk