finn slumstrup |
20. august 2011
Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet, at kun radiostationer, der sender på FM-båndet og har mulighed for at nå halvdelen af landet, kan søge støtte i public service-puljen. Dermed er blandt andet netradio helt udelukket
I et land med kun 5,5 millioner mennesker er det nødvendigt med offentlig støtte for at sikre en vis bredde i den offentlige debat og meningsdannelse. Det er almindeligt erkendt, og derfor ydes der eksempelvis støtte til at reducere udgifterne til produktion og distribution af aviser.
I den medieaftale, der ligger til grund for tv- og radioproduktionens vilkår, blev der for nogle år siden desuden kreeret en Public Service Pulje, som yder støtte til produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentar. Puljen var en konsekvens af, at politikerne ønskede at udbrede hele public service-begrebet, så det ikke længere er et anliggende udelukkende for DR og TV 2.
I ”Mediepolitisk aftale for 2011-2014” er public service-puljen både blevet videreført og udvidet, så den nu også omfatter programmer til børn og unge inden for alle genrer samt radioprogrammer.
Måske skulle vi lige standse op og se på det forkætrede begreb ”public service”. Det er et begreb, der er gået ind i det danske sprog fra engelsk, eller rettere fra BBC, som i gamle dage blev betragtet som alle public service-stationers moder. Nordmændene har i mange år oversat det til at betyde almenkringkastning.
DR gjorde i 1994 et forsøg på at få det oversat til dansk, og jeg foreslog som formand for en arbejdsgruppe, generaldirektør Christian Nissen havde nedsat, at public service betyder, at udsendelsesvirksomheden skal være ”i folkets tjeneste”. Dette udtryk tog DR til sig, og vi lagde megen vægt på, at dette at være i folks tjeneste betyder, at man skal opfylde lytteres og seeres ”ønsker og behov”. Dobbeltheden var vigtig, for man skal altså både sende det, folket gerne vil have, og også det, det ikke ved, det har brug for.
Både den almindelige mediestøtte og den særlige public service-pulje skal forholde sig til den teknologiske udvikling. Det vil sige, at samtidig med at der fortsat er et behov for støtte til papiraviser, er man nødt til at forholde sig til internettets voksende betydning – også for dagbladene.
Tilsvarende må man være opmærksom på den teknologiske udvikling, når talen er om public service-puljen.
Nu viser det sig imidlertid, at i dette tilfælde har politikerne ageret med ryggen til fremtiden. I medieforliget har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet, at kun stationer, der sender på FM-båndet på en sådan måde, at de potentielt når halvdelen af landet, har mulighed for at søge støtte. Forlods er naturligvis både DR og den kommende Radio24syv, som får støtte via licensen, afskåret fra at søge.
Men altså ikke et ord om DAB-radio eller netradio – på trods af at netop radio på internettet er en digital bølge i voldsom vækst over hele den vestlige verden. Man må sige, at der her i høj grad er ageret med ryggen til fremtiden.
I praksis kommer det til at betyde, at det kun er pop/rock-kanalerne Nova FM og POP FM, der kan søge om at få del i de omkring 15 millioner kroner, der er afsat til radiostøtte i public service-puljen. Det er i sig selv latterligt, fordi virksomheden på de to stationer intet har med public service at gøre.
Langt værre er det imidlertid, at der findes alternativer. Politikernes dybt konservative definition af, hvordan radio kan distribueres, afskærer to kvalitetsinitiativer fra at søge. Nemlig Den2Radio og Third Ear. Begge initiativer er startet af mennesker, som i sin tid arbejdede på DR P1, og jeg indrømmer straks, at jeg ikke er nogen uhildet iagttager. Jeg var chef for P1 op gennem 1990’erne og var programmedarbejder samme sted frem til 2007. Men når det er sagt, har man naturligvis pligt til som et menneske, der faktisk ved noget om tingene og er båret af en dyb overbevisning om folkeoplysningens værdi og radioens muligheder i den forbindelse, at give sin mening til kende.
Third Ear, som er udgået fra den gamle hæderkronede montageafdeling på P1, meddelte den 10. august, at de nu opgiver kampen og indstiller virksomheden. Den2Radio kører videre på et minimalt budget og et orgie af frivillig arbejdsindsats. Båret af kærlighed til radiomediet og af ønsket om at kommunikere værdifuld viden til danskere både her og ude i verden.
Områdedirektør Claus Ladegård fra Det danske Filminstitut, som administrerer public service-puljen, udtaler til dagbladet Information den 13. august: ”Der er ingen tvivl om, at hvis Third Ear og Den2Radio var søgeberettigede, så ville de ligge inden for det, som vi kan støtte”. Og Ladegård understreger, at det er en politisk beslutning, at de to stationer altså ikke kan komme i betragtning.
Tilbage er kun at sige, at public service-puljen endnu ikke er godkendt af EU-Kommissionens konkurrencemyndigheder. Men tør man håbe på, at folkene i Bruxelles vil fortælle de danske mediepolitikere, at det er hovedløst i den grad at agere med ryggen til fremtiden?
Finn Slumstrup er forfatter og foredragsholder
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad