"Mange kirkelige organisationer har hverken ekspertise, viden eller den nødvendige størrelse til for alvor at gøre en forskel, når der er 12 millioner, der sulter," siger lektor Peter Lodberg.
- SALTBONES, Olav A/Scanpix
Jonas Fruensgaard |
20. august 2011
Kirkelige missions- og u-landsorganisationer overlader katastrofearbejdet i Østafrika til større aktører. Helt naturligt, mener forsker, der advarer mod kun at sende penge til Afrikas Horn på bekostning af vigtigt humanitært arbejde andre steder
Trods behovet for akut nødhjælp til 12 millioner sultende mennesker på Afrikas Horn overlader de kristne hjælpe- og missionsselskaber herhjemme det svære arbejde med nødhjælp til de store internationale organisationer.
Her sætter man blandt andet sin lid til Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og paraplyorganisationen International Aid Services, der har store ressourcer og erfaring i katastrofehjælp.
I Luthersk Mission er det en principiel beslutning, hvor man afviser selv at give penge til katastrofen, fordi det vil gå ud over organisationens eget arbejde med forkyndelse og udvikling andre steder i Afrika.
LÆS OGSÅ: FN efterlyser langsigtet indsats mod sultproblemer
”Vi er ikke nogen nødhjælpsorganisation og har ikke den nødvendige størrelse og erfaring til at gribe ind i så stor og vanskelig en situation”, siger missionskonsulent Bent Olsen.
I Dansk Ethioper Mission påpeger man, at et for stort fokus på Afrikas Horn ville give nød og manglende udvikling mange andre steder, hvor selskabet er involveret.
”Det er bedre at lade de store internationale organisationer og netværk stå for det akutte arbejde. Vi er selv i fuld gang med masser af livsvigtigt arbejde rundt omkring, så derfor samler vi ikke specifikt ind til ofrene på Afrikas Horn,” siger generalsekretær Sune Skarsholm.
Caritas Danmark, der er den katolske kirkes hjælpeorganisation, indsamler penge til ofrene på Afrikas Horn, men foretrækker at benytte sig af sine netværk frem for selvstændigt at sende medarbejdere af sted.
”Vi har samlet godt en halv million kroner ind, som vi giver videre til Caritas International, der i forvejen er til stede i Kenya og Etiopien. På den måde er der flere ressourcer til store koordinerede projekter, som nødhjælp til tusindvis af mennesker kræver i form af mad, vand og medicin,” siger Toke Nyborg, der er kommunikations-koordinator.
Caritas International har søsterorganisationer i 265 lande og over 400.000 ansatte.
I Apostolsk Kirkes Mission og Pinsekirkernes Mission er man gået sammen om at støtte hjælpeorganisationen International Aid Services, der har kontorer i Skandinavien, Tyskland og USA og er lokalt til stede i det hårdt ramte Somalia.
At de kirkelige organisationer trækker på de store netværk og internationale organisationer, er helt naturligt, mener Peter Lodberg, studieleder og lektor i teologi ved Aarhus Universitet.
”Mange kirkelige organisationer har hverken ekspertise, viden eller den nødvendige størrelse til for alvor at gøre en forskel, når der er 12 millioner, der sulter.”
Derfor er det fornuftigt, at de kirkelige organisationer fastholder fokus på deres udviklingsarbejde andre steder end på Afrikas Horn, selvom medierne fokuserer meget på situationen der.
”Medierne er nødvendige for at skabe bred folkelig opbakning, men verden er ikke kun der, hvor medierne er. Så der er en risiko for, at medierne flytter fokus og dermed midler væk fra andet vigtigt humanitært arbejde. Man glemmer nemt den lille sult, som er til stede mange andre steder end på Afrikas Horn, hvor kameraerne i øjeblikket ruller,” siger Peter Lodberg.
fruensgaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad