Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Når bare uromagerne får, så hatten passer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når bare uromagerne får, så hatten passer

Engelske politimænd.

- Stefan Wermuth /Scanpix

Emneord for denne artikel

ungdom | England | juridisk | optøjer | tudvad | retsopgør
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

"Retsopgøret efter urolighederne i England i sidste uge ligner et juridisk galehus," skriver Peter Tudvad

Det gjorde tusinder af mennesker ikke desto mindre, men den konservative regering nægter at se det som udslag af andet end det, premierminister David Cameron har kaldt ”et langsomt moralsk kollaps” og ”ligegyldighed over for ret og vrang”. Når urolighederne ifølge Cameron intet har med race, nedskæringer eller fattigdom at gøre, så bliver der kun ét politisk handlingsparameter tilbage, nemlig at slå igen med lovens fulde styrke mod de opsætsige.

Signalet er umisforståeligt – ikke mindst over for majoritetssamfundet, som på denne måde bliver forsikret om, at dets egen karakter og moral er i orden, og at det gør ret i ikke at ville kendes ved minoriteten. Det er den, den er gal med, ikke samfundet som sådan.

Derfor skulle der et forslag fra regeringens liberale koalitionspartner til, før de konservative accepterede at iværksætte en bred undersøgelse af urolighederne, der ikke på forhånd udelukkede andre end moralske årsager til optøjerne. Men det var ikke med deres gode vilje, fremgik det af det svar, som et konservativt parlamentsmedlem inden vedtagelsen gav The Independent, da han blev spurgt, hvordan hans partifæller ville reagere på det liberale forslag: ”Åh, det giver de pokker i, når bare de ved, at uromagerne får hugget kuglerne af.”

Annonce
Det får de så: En uromager, der har stjålet en danskvand til 3,50 pund, har fået seks måneders fængsel. En anden, der ikke havde taget del i optøjerne, fik ligeledes seks måneders fængsel for at have modtaget to stjålne tennisketsjere til en værdi af 340 pund som afdrag på tyvens gæld til ham. Eksemplerne på proportionsløse domme er mangfoldige, så noget tyder på, at dommerne ved underretterne har lyttet grundigt til Justitsministeriets anbefaling af at se bort fra almindelig retspraksis og premierministerens anbefaling af ”nultolerance”. Med andre ord kan det være svært at opretholde troen på, at domstolene faktisk er uafhængige af lovgiverne, sådan som det demokratiske magtdelingsprincip byder.

UNDERRETTERNE HAR OGSÅ vist sig villige til at bryde ethvert hensyn til de dømtes resocialisering ved sågar at offentliggøre navne og billeder på mindreårige, herunder 11- og 12-årige børn. Det øverste domstolsorgan mener nemlig, at der er ”et presserende socialt behov” for at få identificeret de dømte – men åbenbart ikke et presserende socialt behov for at få vandaler og voldsmænd resocialiseret.

De mest omtalte domme er fældet over to unge mænd fra Cheshire, der begge havde opfordret til at mødes for at tage del i optøjerne på deres Facebook-sider. Den ene af dem var fuld, da han gjorde det, og slettede straks sit indlæg efter at være blevet ædru. Det hjalp ham imidlertid ikke stort, for selvom ingen havde fulgt opfordringerne, blev begge idømt fire års fængsel. Herom skriver indenrigsredaktør Alan Travis i The Guardian:

”Hvis de to mænd fra Cheshire var gået hjemmefra og faktisk havde taget del i uroligheder, ville de formentlig være blevet sigtet for voldelige optøjer. Den gennemsnitlige straf til de 372 personer, der i 2010 blev dømt for voldelige optøjer, var lidt over 18 måneders fængsel. De 1434 personer, der i fjor blev dømt for forstyrrelse af ro og orden, fik i gennemsnit to måneders fængsel. For at få en dom på fire år skal den skyldige sædvanligvis have kidnappet en (i 2010 var den gennemsnitlige dom på 47 måneder), slå nogen ihjel under spritkørsel (45 måneder) eller foretage et seksuelt overgreb (48 måneder).”

Dertil kommer, at hårdere straffe erfaringsmæssigt ikke har nogen generalpræventiv virkning. Det, der afholder folk fra at begå kriminalitet, er ikke straffens længde, men udsigten til overhovedet at blive arresteret og stillet for retten.

debat@k.dk

Peter Tudvad er forfatter og filosof og bor i Berlin. På denne plads skriver han hver uge om europæisk kultur- og værdidebat
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

At dømme retfærdigt

Broby, publiceret d.20/08 23:06 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Når bare uromagerne får, så hatten passer
Jeg er enig med dig i, at proportion er alfa og omega ved en domstol. Det er derfor, at den personificerede Justitia afbildes med en vægtskål i hånden. Straffen skal give både forbryder, offer og samfundet som helhed en oplevelse af, at forbrydelsen "afbalanceres". Øje for øje-varianten er en grusom udgave af denne tanke. Der er bedre former for afbalancering. For eksempel at den, der har taget et øje, idømmes som samfundstjeneste at hjælpe blinde en tid, så han kan lære bedre at forstå værdien af at have øjne. Hvis han har en karakter, så man ikke kan betro det at følge blinde over gaden o. lign. til ham, så kan han ordne lydbøger på et blindebibliotek eller fabrikere hjælpemidler til blinde, eller læse korrektur på værker om blindhed - alt efter sine personlige kapaciteter/uddannelse. Det væsentlige er, at han bringer noget godt hen på netop det område, som han har forbrudt sig imod. Hvis han så samtidig lærer empati med det, han har ødelagt, så meget desto bedre. Ikke alle kan bibringes empati. Men ved det konkrete arbejde, de har udført, har de alligevel genoprettet en slags balance. For den, der har mistet et øje, mener jeg også, det må være den bedste trøst (selvom den ikke erstatter tabet - det kan jo intet) at vide, at den, der gjorde ham ondt, nu i det mindste hjælper andre, der lider det samme.

Sådan så jeg gerne, at man tænkte hele vejen gennem retssystemet. For jeg tror, det er den metode, som bedst modsvarer de fleste menneskers instinktive retfærdighedsbehov, og samtidig den, som har de bedste chancer for at indvirke positivt på forbryderens sind. I det her givne tilfælde ville det være oplagt at lade hærværks- og voldsmændene tage mest muligt af den omfattende oprydning, der forestår. Hvis de undervejs fik en smule indblik i de langtidsvarende skader for de mennesker, hvis hjem og virksomheder og generelle tryghed og tillid, de har knust - og hvis de rent praktisk på deres egen krop mærkede, hvor mange ressourcer det kræver at genopbygge bare ét nedbrændt hus - så meget desto bedre.

Blot at sende dem i fængsel giver dem ikke denne indsigt. Det skaber en smule afbalancering (og gør gaderne sikrere, mens de er inde), bedre end ingen straf, men er alt for uambitiøst. I øvrigt behøver det ovenstående forslag slet ikke at kræve større ressourcer, end fængslerne allerede gør. Eller i det mindste ikke meget større. (For at undgå at skulle benytte tvang til at gennemføre straffe med et arbejdsindhold - dvs. for at styre udenom tvangsarbejde - burde man dog udforme straffen som et valg - f. eks. mellem en traditionel fængselsstraf og så det at medvirke aktivt til at genoprette det, man har ødelagt. Evt. kunne straffen forkortes med et vist mål ved valget af den konstruktive aktivitet.)

Det kræver bare modet til at være en lille smule utraditionel, og (vil jeg kalde det) jordnær i sin domfældelse! Vi har gjort domstolenes arbejdsform, og selve lovenes udformning, for abstrakt, og det skader både forbryder, offer og samfund.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​