Sognepræster skal ikke fortsat have lov til at afvise giftelystne danskere, der har et forlist ægteskab bag sig.

Sådan lyder reaktionen fra flere præster, som opfordrer til at afskaffe den såkaldte fritagelsesparagraf, der giver præster ret til ikke at vie fraskilte. Det sker, efter at Koldings største sogn, Kristkirkens Sogn, har ansat en præst, der ligesom sognets to andre præster nægter at vie mennesker for anden gang. Deres holdning, som ifølge en tidligere opgørelse deles af cirka 80 præster landet over, er i tråd med loven. Men det skal laves om, mener Københavns domprovst, Anders Gadegaard.

LÆS OGSÅ: "Vi skal ikke tage særligt hensyn til præsters samvittighed"

”I dag er det normen, at præster vier fraskilte, og derfor behøver vi ikke længere den paragraf. Vi skal ikke tage særligt hensyn til præsters samvittighed, som om de er en særlig sart type mennesker,” siger domprovsten.

LÆS OGSÅ: "Tidens norm er teologisk autoritet for Gadegaard"

Han bakkes op af sognepræst Poul Joachim Stender, der mener, at de nej-sigende præster ”skader folkekirkens renomme enormt”.

”Det giver fuldstændig mening at afskaffe den paragraf. Snakken om folkekirkens rummelighed giver kun mening, hvis kirken kan rumme at vie fraskilte, uanset i hvilket sogn de bor. Der er intet teologisk, der modsiger vielse af fraskilte. Og selvom det bedste er at holde folk sammen i ægteskabet, så holder ægteskab bare ikke så længe i dag. Så skal folk ikke møde en kold skulder i deres kirke,” siger han.