Italien, Spanien og Schweiz er på vej til at følge Frankrig og Belgien med et forbud mod fuld islamisk kropsdækning
Mens de første bøder for overtrædelse af forbuddet mod at bære burka eller niqab på åben gade deles ud i Frankrig og Belgien, lægger flere andre europæiske lande op til at indføre lignende forbud.
LÆS OGSÅ:
Burkaer giver bøder
I Italien har en parlamentarisk kommission netop vedtaget et lovforslag, der forbyder at bære fuld islamisk krops- og ansigtsdækning på offentlige steder. Forslaget, der også forbyder at skjule ansigtet bag for eksempel motorcykelhjelme, vil blive sendt til afstemning i parlamentet i september.
Forslaget, som er blevet fremsat af et kvindeligt marokkanskfødt parlamentsmedlem, blev stemt igennem kommissionen takket være premierminister Silvio Berlusconis Demokratiske Parti og støttepartiet Lega Nord, mens de fleste andre partier undlod at stemme.
Også i Schweiz, som i 2009 indførte et forbud mod minareter, forsøger flere kantoner at få indført et forbud. I den italiensksprogede kanton Tessin har politikeren Giorgio Ghiringhelli indsamlet de 10.000 underskrifter, som er nødvendige for at udløse en folkeafstemning om et burkaforbud i Tessin.
LÆS OGSÅ: Italien tæt på burka-forbud
Spørgsmålet er følsomt i Schweiz, hvor saudiarabiske rigmandsfamilier er kendt for at gå på luksusindkøb, og ingen ønsker at genere denne luksusturisme. Det schweiziske forfatningsråd har tidligere afvist andre initiativer med henvisning til, at den aktuelle lovgivning er tilstrækkelig til at sikre offentlig ro og orden.
I Spanien har senatet vedtaget en forordning, der forbyder niqab og burka, men den er aldrig blevet underskrevet og er derfor ikke trådt i kraft. Derimod har flere byer, som for eksempel Lleida i den nordlige del af landet, indført et forbud mod at bære niqab og burka i offentlige bygninger.
Men et forbud er ikke enkelt at håndhæve, viser de første erfaringer fra Frankrig, hvor et forbud trådte i kraft i april.
En snes kvinder er blevet anholdt og idømt bøder på op til 1000 kroner. Men under et retsmøde i juni i byen Meaux nær Paris måtte retspræsidenten formene to af de sigtede adgang til retssalen, fordi de netop bar den forbudte ansigtsdækning, der havde bragt dem i retten.
”Man nægter mig adgang til min egen retssag. Jeg får ikke lov til at forklare mig,” sagde den ene af kvinderne, da hun forlod retsbygningen efter at have nægtet at imødekomme retspræsidentens opfordring til at tage hovedbeklædningen af.
Den sigtede skal ikke nødvendigvis være til stede i retten, for at retsmødet kan gennemføres, og kvinderne blev repræsenteret af deres advokat.
Dommen, en bødestraf og et krav om at gennemføre et kursus i fransk demokrati og franske værdier, vil blive afsagt den 22. september.
”Denne lov er umulig at håndhæve i praksis. Men det afgørende spørgsmål er, om den er i strid med europæisk lovgivning eller ej,” siger advokat Gilles Devers, der repræsenterer de to kvinder.
Så snart en burkasag er ført til ende ved en fransk domstol, forventes det, at kvinderne og deres advokat vil indklage Frankrig for Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
bpedersen@k.dk