Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Familier til ofre tilbage på Utøya til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Familier til ofre tilbage på Utøya

ARKIVFOTO 2011 fra Utøya

- Wolfgang Rattay /Scanpix

Emneord for denne artikel

Norge | massakre | Utøya | Breivik
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

En bevæget dag på Utøya for familier til ofrene for den terrorsigtede Anders Behring Breiviks massedrab den 22. juli

Med tårer i øjnene og blomster i hånden gik de stille i land på Utøya lidt over middag.

Familier og pårørende til de mange, der for præcis fire uger siden blev ofre for højreekstremisten Anders Behring Breiviks massakre på den lille ø vest for Oslo.

Henved 50 familier eller godt 500 pårørende kom til øen for at se det sted, hvor en søn, en datter, en søster eller en bror faldt for drabsmandens kugler den 22. juli.

”Dette er en meget vigtig og meget tung dag for de efterladte,” sagde Norges sundhedsminister, Anne-Grete Strøm-Erichsen, der fulgtes med de efterladte til Utøya.

Annonce
69 mistede livet under massakren – de fleste socialdemokratiske ungdomspolitikere.

Langt de fleste pårørende til de dræbte har ønsket at deltage i mindehøjtideligheden, der er arrangeret af det norske Direktorat for Samfunnssikkerhet og Beredskap.

For at bistå de efterladte havde direktoratet sikret, at hver enkelt familie fik en ledsager med fra Røde Kors, mens en politibetjent viste, hvor deres omkomne familiemedlem blev fundet.

Psykologer, imamer og præster var også med for at bistå familierne.

Blandt de efterladte var moderen til 16-årige Andrine, som blev fundet blandt de dræbte, efter at drabsmanden var blevet anholdt.

Hun sagde før ankomsten, at hun var forberedt på en “hård” dag, som dog næppe kunne overskygge den sorg og afmagt, der har fyldt familiens liv siden den tragiske julidag.

”De seneste uger har været så hårde, at det næsten ikke kan blive værre,” siger hun til radiostationen NRK.

”Nu kan vi i det mindste få besøgt det sidste sted, hvor Andrine var i live. Vi kan lægge blomster og tænde lys,” sagde den sørgende mor.

En anden efterladt, Trond Henry Blattermann, siger, at det for ham er vigtig at se stedet, hvor hans søn døde.

”I min familie synes vi, at det er vigtigt at se, hvor vor søn blev fundet, få at vide, om han døde sammen med andre, og lave en markering af stedet,” sagde han.

Hver enkelt familie fik desuden mulighed for at gennemføre en privat mindehøjtidelighed under opholdet på øen. Mange tændte et stearinlys og lagde blomster på gerningsstedet og stod på stedet en stille stund.

Mindehøjtideligheden har været omdiskuteret, men norske myndigheder siger, at det er en vigtig del af de efterladtes sørgeproces at få mulighed for at se gerningsstedet og få en beskrivelse af begivenhederne.

Det viser erfaringer fra tidligere katastrofer.

”Det er en ekstrabelastning for de efterladte at komme til stedet, hvor deres kære døde. Men vi ved, at det på længere sigt bidrager til at bearbejde sorgen,” siger Bjørn Inge Larsen, der er Norges sundhedsdirektør.

I dag har de overlevende fra massakren og deres familier mulighed for at vende tilbage til Utøya. Op mod 700 ventes at tage mod tilbuddet. b/ritzau/
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​