Sulten tager kvælertag på Etiopien

”I Dire-distriktet mener administratoren, Abdusalam Warryo, at 68.000 indbyggere ud af 70.000 har brug for mad og vand for at overleve. Det er en stigning fra 28.000 sultende i maj,” siger Mikael Bjerrum, konsulent for Folke-kirkens Nødhjælp i Addis Ababa.

”Selvfølgelig kan man ikke vide, om alle indberetninger vil stige lige så meget, men hvis tendensen holder stik, er der tale om dramatiske stigninger. Det vil betyde, at det internationale samfund skal sætte ind med massiv hjælp enormt hurtigt, hvis man vil undgå, at situationen kommer helt ud af kontrol,” understreger han.

Det store spørgsmål er, hvordan regeringen vil reagere på de nye indberetninger fra administratorerne i de tørkeramte distrikter. Det er ikke givet, at tallene blot bliver lagt sammen på regnemaskinen. I et udemokratisk land som Etiopien er det også et politisk valg, hvor mange sultende man vil acceptere.

Regeringens strategi har hidtil været tavshed for at holde befolkningen så uvidende om den katastrofe, der udspiller sig i den sydlige del af landet, som muligt. Regeringen, som stort set kontrollerer alle medier fuldstændig, har sørget for, at der ikke er blevet skrevet om sulten i aviserne eller talt om den i fjernsyn eller radio.

Derfor er man som dansk besøgende i Addis Ababa i den groteske situation, at man ved mere om sultkatastrofen på Afrikas Horn end de lokale borgere.

For det unge grønthandlerpar på Zewditu Street giver spørgsmålet om sult åbenlyst ingen mening. Deres bod bugner af små sødmefyldte bananer, glinsende avocadoer, røde løg og duftende ananas. Kunderne kommer og går – og bag dem ligger den velplejede grønne indgang op mod Addis Ababas største kirke, Bole Medhanealem.

”Sult? Nej, det kender vi ikke noget til – vi har en god handel,” siger de samstemmende og ryster nærmest lidt på hovedet af det underlige spørgsmål.

fortsætter på side 3

50-årige Feleke, der er sikkerhedsvagt i et stort, privat firma, er lidt mere nuanceret. Han har godt hørt, at der er en stor sultkatastrofe på Afrikas Horn på grund af tørken – men heldigvis er det ikke så slemt i Etiopien, forklarer han.

”Det er slet ikke som i Somalia eller Kenya. Dér er det virkelig galt. Hungersnød. I Etiopien har regeringen styr på det,” siger han med et venligt smil.

Men er der noget den etiopiske regering netop ikke har, er det styr på det. En uafhængig international rådgiver, som er nødt til at være anonym på grund af regeringens stramme kontrol med hjælpeorganisationerne, siger lige ud, at graden af sult i Etiopien er lige så slem som i Somalia, hvor FN har erklæret hungersnød i fem områder. Børn og voksne i Etiopien er lige så underernærede og får lige så lidt mad at spise og vand at drikke. Han har besøgt landsbyer, hvor indbyggerne nu er nede på at få en tredjedel af de kalorier, de har brug for – og landsbyer, hvor en hel familie på 6-8 medlemmer må nøjes med 10 liter vand om dagen.

”Indtil nu har jeg ikke set nogen i tørkeområderne, som ikke havde brug for hjælp,” siger han.

”Problemet er, at Etiopien aldrig vil indrømme, at der er hungersnød i landet – og udlandet er ikke meget for at presse dem til det. FN kan gøre det i Somalia, hvor der ikke er nogen reel stat, men i Etiopien går det ikke, selvom situationen er lige så slem,” vurderer han.

Den etiopiske premierminister Meles Zenawi slog for få dage siden sin egen holdning fast, da han i et interview med Etiopisk Radio og TV sagde, at det fødevaresikkerhedssystem, som regeringen har introduceret, har været en succes. Han medgav, at der er tørke i visse områder af landet, og at 4,5 millioner etiopere har brug for hjælp, men at situationen på ingen måde kan sammenlignes med Somalia og Kenya.

”Der har ikke været hungersnød i Etiopien i de sidste 20 år, takket være regeringens indsats,” sagde Zenawi ifølge den etiopiske avis The Ethiopian Herald.

upoulsen@k.dk