Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Kampen om det klare vand til din ven.
Kampen om det klare vand
1 / 3
Da Fredensborg Slot blev bygget, besluttede Frederik IV at anlægge en 200 meter lang allé lige over for slottets eremitageallé på den anden side af søen. Stedet fik navnet Dronningens Bøge, der ses her på billedet.
- Søren Staal.
Esrum Sø kan bryste sig af at være Danmarks andenstørste og landets reneste. Og det eftertragtede søvand har både kendte og kongelige, munke og menigmand kunnet nyde godt af i århundreder
I hjertet af Nordsjælland lå engang en stor eng. Og midt på engen boede en rig og mægtig bonde, der var frygtet af hele egnen. Bonden havde en underskøn datter, som han ønskede at bortgifte til en anden rigmand. Men det gik hverken værre eller bedre, end at hun forelskede sig i faderens karl. Da bonden opdagede det, jog han karlen væk og svor, at hvis hun giftede sig med en sådan stodder, skulle faderens eng blive til en sø. Pigen flygtede med sin elskede, og da bonden sad tilbage på engen og betragtede al sin rigdom, lagde der sig en tæt tåge om engen, og en mægtig røst sagde:
LÆS OGSÅ: Danmarks kristne margueritrute
”Mand, mand, gå i land! Nu begynder Ese at hvæse.”
Og pludselig steg vandet op om hans fødder og druknede ham. I samme nu blev datteren gift, og folk på egnen gav søen navnet Esse Sø.
Annonce
Sådan siger sagnet, at Danmarks næststørste sø, Esrum Sø, blev til.
Når man i dag ser ud over det mægtige vandspejl, som er omkranset af flere hundrede år gamle, krumme egetræer, kan man godt forstå, at søen har været forbundet med mytiske for-tællinger. For vi befinder os i det gamle kulsvierland, fortæller forfatter og civilingeniør Niels Richter-Friis, der er søens lokale ildsjæl.
Han kender søen langt bedre end de fleste efter at have boet ved dens vestvendte bred i 48 år – en viden, han sidste efterår samlede til bogen ”Esrum Sø – til vands og til lands”.
LÆS OGSÅ: Danmarks kristne margueritrute
”Mand, mand, gå i land! Nu begynder Ese at hvæse.”
Og pludselig steg vandet op om hans fødder og druknede ham. I samme nu blev datteren gift, og folk på egnen gav søen navnet Esse Sø.
Når man i dag ser ud over det mægtige vandspejl, som er omkranset af flere hundrede år gamle, krumme egetræer, kan man godt forstå, at søen har været forbundet med mytiske for-tællinger. For vi befinder os i det gamle kulsvierland, fortæller forfatter og civilingeniør Niels Richter-Friis, der er søens lokale ildsjæl.
Han kender søen langt bedre end de fleste efter at have boet ved dens vestvendte bred i 48 år – en viden, han sidste efterår samlede til bogen ”Esrum Sø – til vands og til lands”.
”Der findes mange sagn om søen og skoven omkring. For når kulsvierne i sin tid skulle omdanne ved til trækul i kulmilerne, skulle de holde vagt i flere døgn for at sikre sig, at det ikke brændte igennem. Derfor samledes de om de ulmende miler i Gribskov om natten og fortalte hinanden historier,” fortæller Niels Richter-Friis og ser ud over vandet, der glimter i sommersolens skær.
Det er nu engang det, der fascinerer Niels Richter-Friis mest. Vandet. Lyden af det, synet af det og det lys og den stemning, det kaster op på søens syv kilometer lange søsti på nye måder hver eneste dag.
”Søen virker for mig mere majestætisk end andre store, danske søer. Måske, fordi den ikke har de samme bugter og vige som for eksempel Furesø og Mossø,” siger han.
Esrum Sø har muligvis også fået noget af sin majestætiske glød fra de store danske konger som Frederik IV og Christian IV, der har jaget vildt i skoven og fanget fisk i søens vand. De har tilmed gjort Danmark berømt for Europas fineste heste, der blev avlet ved Gribskovs stutterivange mellem Esrum og Nødebo gennem 300 år. Og det naturskønne område er desuden blevet foreviget i Søren Kierkegaards og Holger Drachmanns bøger.
Men selvom Esrum Sø er omgivet af berømte, historiske klenodier som også Esrum Kloster og Fredensborg Slot, har vandet i søen altid været det væsentlige for folk i området. I første omgang for cisterciensermunkene på Esrum Kloster, der blev grundlagt i 1151.
”Munkene har fisket ål i søen. For de havde jo lov til at spise fisk under fasten, og det har de sikkert gjort i rigelige mængder,” fortæller Niels Richter-Friis om den ellers så asketiske munkeorden.
Munkene fik skænket landsbyen Esrum med marker, skove, enge og ikke mindst fiskevande. Og dermed var erhvervsfiskeriet efter søens berømte ål sat ind. Men da Esrum Sø efter Reformationen i 1536 kom i kronens besiddelse, blev den en del af det omfattende kongelige fiskeri og blev styret med hård hånd af kongens fiskemestre.
I dag er der ikke mange ål tilbage. De er som i resten af verden truet af sygdom og er også blevet fortæret af bestanden af fredede skarver, der holder til i de udgåede elletræer langs søen mod sydvest. Men lystfiskere kan stadig hive aborrer og gedder op i hobetal.
Sidst i 1700-tallet fik søens vand imidlertid endnu en funktion. Hoffet fik vasket sit tøj ved havnen i landsbyen Sørup, der ligger på søens sydøstlige side. Og snart lå der vaskepladser side om side langs store dele af søens bred, som udviklede sig til egentlige vaskerier.
”Man vaskede for institutioner og velhavende mennesker inde i København. Tøjet blev hentet og afleveret med hestevogn, og det fortsatte i flere hundrede år. For vandet har været så rent heroppe, og det er det i øvrigt stadig,” siger Niels Richter-Friis.
Så rent, at omkringliggende kommuner også har kæmpet for at få del i det. I Københavns nordlige forstæder og i Nordsjælland var der i 1960’erne så stigende et vandbehov, at man overvejede at ”stikke et sugerør i Esrum Sø”, som Niels Richter-Friis beskriver det. Idéen blev dog aldrig til virkelighed, hvilket har været til det bedste for søens naturlige balance.
Men selvom et kig ud over søens klare vand, der klukker lystigt, når det kysser bredden, giver indtryk af, at det til fulde lever op til sit ry om at være landets reneste, har søen som alle andre store danske søer gennemlevet sin forureningsperiode.
Da huse og gårde skød op omkring Nødebo, Sørup og Esrum, og da Fredensborg Slot i 1722 også kom til, blev urenset spildevand fra husholdninger og toiletter ført direkte ud i søen. Senere rensede man vandet i rensningsanlæg og førte det derefter ud i søen. Men i dag bliver alt spildevand ført til havet eller centralrensningsanlægget i Hillerød. Derfor kan man stadig finde 300 forskellige dyrearter på bunden af søen og 40 forskellige kriblende bunddyr, når man vender søens sten.
Det ved man. For indtil for få år siden var Esrum Sø den nok bedst undersøgte sø i verden og grundlaget for starten af videnskabelige, ferskvandsbiologiske søundersøgelser. Så der var ikke det bunddyr eller den alge i Esrum Sø, som ikke blev dokumenteret og undersøgt.
”Man har målinger tilbage fra midten af 1800-tallet om alt fra iltindholdet til antallet af bunddyr. Og hvis man studerer ferskvandsbiologi i for eksempel Los Angeles, kan man ikke undgå at støde på navnet Esrum Sø,” siger Niels Richter-Friis.
Centrum for undersøgelserne er Ferskvandsbiologisk Laboratorium, der flyttede til Hillerød i 1911 og blev grundlagt af zoologen Carl Wesenberg-Lund. Der er desuden skrevet to doktordisputatser om søen og en række ph.d.-afhandlinger.
”Men selvom vi stadig kan glæde os over at bo langs den reneste af Danmarks store søer, befinder den sig på et kritisk stadie. For der skal ikke så meget til at ødelægge hele søen. Og så længe man ser store mængder af blågrønne alger en gang imellem, som vi gør her, er det altså noget, man bør holde øje med,” siger Niels Richter-Friis.
holtze@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
