Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Medlemmer forlader Kristkirken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medlemmer forlader Kristkirken

Adskillige medlemmer har skiftet sogn i protest mod Kristkirkens præsters syn på fraskilte. Menighedsrådet har svigtet, siger præst i nabosogn

- Colourbox

5 debatindlæg Hold mig opdateret

MED AFSTEMNING Adskillige medlemmer har skiftet sogn i protest mod Kolding-præsters syn på fraskilte. Menighedsrådet har svigtet, siger præst i nabosogn

Ville du skifte sogn, hvis samtlige præster i din sognekirke afviser vielse af fraskilte?
 
 
 
Det vækker harme blandt sognebørnene i Kristkirkens Sogn i Kolding, at menighedsrådet har ansat endnu en præst, der nægter at vie fraskilte.

Flere har taget konsekvensen - mindst én har forladt folkekirken, andre har løst sognebånd til nabosogne. Det skriver JydskeVestkysten.

LÆS OGSÅ:  Kolding-præst:  Derfor vier vi ikke fraskilte

Mindst ti medlemmer af Kristkirken har skiftet sogn i protest mod, at ingen af kirkens præster vil vie fraskilte.

Flere præster i nabosognene fortæller, at de den seneste uge har fået mange henvendelser fra utilfredse sognebørn i Kristkirkens sogn, efter menighedsrådet ansatte Per Damgaard Pedersen som sognepræst. Han vil nemlig heller ikke vie folk med en skilsmisse i bagagen.

- Jeg har i ugens løb lagt øre til mange fortørnede borgere. De fraskilet synes jo, de bliver stemplet og føler sig ekskluderet, fortæller Iben Munkgaard Davids, sognepræst i Brændkjærkirken.

Hun siger, at et af sognets medlemmer har meldt sig ud af folkekirken i protest og oplyser desuden, at fire sognebørn i Kristkirkens sogn har løst sognebånd til Brændkjærkirkens sogn.

Også præster ved Sct. Nicolai Kirke, Simon Peters Kirke og Seest Kirke fortæller, at Kristkirke-sognebørn har løst sognebånd til disse sogne på grund af ansættelsen af Per Damgaard Pedersen.

Præst i Sct. Nicolai Kirke Ole Jørgensen forstår dem godt.

- Menighedsrådet har ikke levet op til sit ansvar. Det har svigtet det store flertal i sognet. Det ser jeg, når overraskede medlemmer kommer og siger, at det er en kristendom, de ikke vil forbindes med.

Kristkirken oplyser, at den i ugens løb har modtaget syv udmeldelser af folkekirken efter debatten om præsterne.

Kirken modtager normalt omkring 25 udmeldelser på et år, oplyser kordegn i Kristkirken Egon Engmark, som ærgrer sig:

- Disse udmeldelser skyldes præstedebatten. Det er ærgerligt, og vi kommer helt sikkert til at se flere udmeldelser.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Misvisende overskrift

vupti, publiceret d.22/08 15:04 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Medlemmer forlader Kristkirken
Okay, nu har jounaliststanden da vist taget en tår for meget af natpotten.

1 har meldt sig ud, og 10 har løst sognebånd.
Det svarer til 1 promille(!) af folkekirkemedlemmerne i Kristkirkens Sogn.
Ud fra tallene var det vel mere korrekt med overskriften: »99,9 procent accepterer valg af præst«
Del Link

Sv. Misvisende overskrift

Henrik Bjarke, publiceret d.22/08 15:28 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Medlemmer forlader Kristkirken
vupti skrev:
Okay, nu har jounaliststanden da vist taget en tår for meget af natpotten.

1 har meldt sig...


Langt de fleste medlemmer af folkekirken benytter den kun meget sjældent og forholder sig ikke til, hvad der sker inden for deres sogn. Du har naturligvis ret i, hvad du skriver, men hvis de 11 udmeldte var aktive brugere af kirken er det faktisk en anseelig anddel af kirkens aktive brugere.
Del Link

Forlader kirken

Jens Kamstrup Larsen, publiceret d.22/08 15:41 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Medlemmer forlader Kristkirken
Det er vel let at forstå? Kan man ikke få varen i en butik, så går man til en anden. Nu nævnes det, at antallet ikke er så stort. Men er det spørgsmålet? Den kristne kirke skal vel til at indse, at åndens ord ikke skal defineres af den enkelte præst og dennes fortolkning af skriften. Det kan man jo i trods bestemme. Men så bliver kunderne sikkerkt også færre og færre. Resultatet bliver en mere og mere ortodoks organisation uden den store medlemsskare. Skal kirken være den eneste organisation som ikke skal forny sig? Ja, hvis den tror, at det er den som står vagt om kulturen. En forældet kultur, som modern e mennesker forpålængst har bevæget sig væk fra. Det åndelige, som folk forbinder med deres livsvilkår med, hænger ikke på knager i middelalderhuse. Vil man folk må indholdet tilpasses den folkelige kultur, som i dag er multikulturel og har andre værdinormer end dem "som præsten prædiker". Ånd er overalt hos den enkelte. Vi er mobile mere end nogensinde. Det er efterhånden få der føler tilknytning til en stor bygning med en gravplads omkring. Og gør man, så er der jo en i nabosognet. Er præsten lige så forbenet der, hvad er så formålet med dem? Der blev den anden dag talt om at vinde respekt tilbage. Respekt er ikke noget, man forlanger. Det gør man sig fortjent til. At mene det modsatte er et hovmod, som ingen finder sig i i dag. (Beklager eventuelle skrivefejl).
Del Link

Medlemmer forlader Kristkirken

MLM, publiceret d.22/08 21:04 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Medlemmer forlader Kristkirken
Hvorfor bruge så meget spalteplads på det? Du kan sikkert finde sogne hvor lige så mange har valgt at melde sig ud eller løse sognebånd til en præst i et andet sogn fordi præsterne har valgt at sige ja til at velsigne homoseksuelle par.

Men de er selvfølgelig også bare nogle få fanatikere, eller hvad?

Jeg tror at der er et meget passende udtryk om en sådan artikel som denne: "En storm i et glas vand"
Del Link

Sv. Medlemmer forlader Kristkirken

Niels, publiceret d.03/09 21:52 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Medlemmer forlader Kristkirken
MLM skrev:
Hvorfor bruge så meget spalteplads på det? Du kan sikkert finde sogne hvor lige så mange har...
Røg i bageriet er vel en grund til at skifte bager...
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​