Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kirkeminister klar til homoseksuelle vielser til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirkeminister klar til homoseksuelle vielser

Kirkeminister Per Stig Møller.

- Bax Lindhardt/Scanpix Denmark

37 debatindlæg Hold mig opdateret

MED AFSTEMNING Homoseksuelle par kan være sikre på et officielt kirkeligt ritual for vielse, for det går både rød og blå blok nu ind for

Skal folketinget tillade kirkelige vielser af homoseksuelle?
 
Efter folketingsvalget kan danske homoseksuelle se frem til, at de for første gang i historien kan blive gift i folkekirken på samme måde som en mand og en kvinde. Per Stig Møller (K) vil efter valget, hvis han stadig er kirkeminister, fremsætte et forslag i folketingssalen, som giver de homoseksuelle par et retskrav på en vielse foran kirkens alter.

LÆS OGSÅ: Ministerforslag vil skabe udbrydermenigheder

”Det vil ikke længere være sådan, at homoseksuelle par først skal på rådhuset for at indgå registreret partnerskab og derefter kan få en velsignelse i en sognekirke,” siger Per Stig Møller.

”Mit forslag betyder, at homoseksuelle par kan gå i kirken og blive viet og på den måde være juridisk ligestillet med en mand og en kvinde. Jeg mener dog ikke, at et homoseksuelt par skal betegnes som ægtefæller, for det begreb tilhører mand og kvinde, men man kunne foretrække ordet ’livsfæller’,” siger Per Stig Møller, som understreger, at der i loven bliver en fritagelsesbestemmelse for præster, som af samvittighedsgrunde ikke ønsker at vie homoseksuelle.

Kirkeministerens klare melding kommer, efter at Socialdemokraternes kulturordfører og ordfører for seksuelle minoriteter, Mogens Jensen, har opfordret Per Stig Møller til hurtigt at fremlægge et forslag om vielse af homoseksuelle i folkekirken, som kan samle bred opbakning i Folketinget.

Kirkeministeren vil nu undgå, at vielse af homoseksuelle bliver et tema i den kommende valgkamp.

”Jeg mener ikke, at det er værdigt at føre en valgkamp med et tema om en særlig, seksuelt afgrænset gruppe. Derfor siger jeg nu, hvad min holdning er, og hvad jeg agter at foretage mig som kirkeminister. Men vi kan jo konstatere, at uanset valgets udfald, så vil der i det nye folketing være politisk opbakning til at indføre homoseksuelle vielser i folkekirken,” siger Per Stig Møller.

Kirkeministeren holdt i går møde med folkekirkens biskopper for at forklare sin beslutning om at fremsætte et lovforslag, der giver homoseksuelle retskrav på en kirkelig vielse. Det bliver biskopperne, som til sin tid skal udarbejde et kirkeligt ritual.

Biskop i Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard har hele tiden været imod forslaget om kirkelig velsignelse af eller indgåelse af registreret partnerskab i kirken.

”Men jeg har allerede i mit høringssvar gjort opmærksom på, at det næsten er for naivt at tro andet, end at et sådant ritual er et stort skridt i retning af fuld ligestilling mellem ægteskab og registreret partnerskab. Jeg tager ministerens information til efterretning og accepterer den. Samtidig er det vigtigt at understrege, at præster har lov til at sige nej til at vie homoseksuelle, ligesom jeg da også er glad for, at der er plads i folkekirken til, at jeg som biskop kan sige nej,” siger Steen Skovsgaard.

Biskop i Roskilde Stift Peter Fischer-Møller hilser kirkeministerens initiativ velkommen.

”Der er fremkommet det forslag i udvalgsbehandlingen af folkekirken og registreret partnerskab, at partnerskab kan indgås og velsignes i folkekirken. Man kan for mig godt kalde det en vielse, blot man gør opmærksom på, at der er tale om to forskellige ordninger. Men det vigtigste er, at Folketinget nu tager ansvaret på sig,” siger Peter Fischer-Møller.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Religion og politik

Morten Meiner, publiceret d.23/08 00:28 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister klar til homoseksuelle vielser
Hermed er så den gamle lutherske skelnen mellem religion og politik brudt. Politikerne har hermed signaleret, at det til enhver tid er OK for folkekirkens repræsentanter i embeds medfør at blande sig i politiske spørgsmål.
Del Link

et skred af uanede dimensioner

Slettet bruger, publiceret d.23/08 08:53 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister klar til homoseksuelle vielser
Foreningen af evangelisk-lutherske valgmenigheder i Danmark har udtrykt det meget præcist: Indførelsen af et kirkeligt ritual for homoseksuelle parforhold vil ændre samfundets forståelse af begreberne ægteskab, forældre, børn, familie og slægt på en radikal måde – og Folkekirken vil medvirke kraftigt til at samfundskonstituerende definitioner bliver forvist fra lovgivningen og gjort ugyldige.
Jens Lomborg
Del Link

Hvad er sandhed ...

Flemming, publiceret d.23/08 09:14 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister klar til homoseksuelle vielser
Med dette forudsigelige tiltag, er vi ikke kommet meget længere end hvad en anden politiker i en anden tidsalder sagde; hvad er sandhed? Og han sagde det ikke som et spørgsmål, men som en konstatering. Den har Folketinget og Per Stig Møller så sandelig taget til sig. Men Kaj Munk eksperten - Per Stig - må jo også kende følgende citat; "aldrig, aldrig spørge om det nytter - men om det er -sandt.". Tilsyneladende hælder politikerne mest til at spørge efter nytteværdier - ikke om de en dag skal stå til ansvar for en højere dommer.
Flemming Thejlmann Bruun
Del Link

Endelig!

pha, publiceret d.23/08 09:19 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister klar til homoseksuelle vielser
Det tog kirkeministeren lang tid at nå frem til den konklusion - alt forarbejdet var jo gjort inden han blev minister. Desuden er det nok ret usandsynligt at Per Stig Møller er kirkeminister efter valget.

Men uanset, hvem der bliver kirkeminister, synes det klart, at der hurtigt kommer en eller anden ordning, som også gælder i Folkekirken, da der vil være et politisk flertal under alle omstændigheder. Om det bliver med to forskellige ordninger som nu, eller om alle kan komme ind under den almindelige ægteskabslov og betegnelsen ægtepar, finder jeg ikke afgørende, men før eller siden vil det blive samme ordning for alle.

Når Jens skriver: "Foreningen af evangelisk-lutherske valgmenigheder i Danmark har udtrykt det meget præcist: Indførelsen af et kirkeligt ritual for homoseksuelle parforhold vil ændre samfundets forståelse af begreberne ægteskab" så er det jo ikke korrekt, da samfundets forståelse af disse begreber jo forlængst er ændret. Der leves idag på alle tænkelige måder, så hvis nogen ikke allerede har opdaget dette, må de virkelig befinde sig i en indbildt verden.
Del Link

Vielse, ægteskab

Sallyk, publiceret d.23/08 09:36 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister klar til homoseksuelle vielser
Hvor er vi henne når tilhængere af homofile forhold ikke kan erkende og respektere at der er forskel på mænd og kvinder.
Hvorfor vil man absolut have at et homofilt forhold skal kunne kaldes et ægteskab når denne betegnelse bruges for et forhold mellem en kvinde og en mand?
Hvorfor kan homofile, og de såkaldte politisk korrekte, der for almindelig stemmefiskeri tilslutter sig denne holdning, ikke aceptere at et forhold mellem to af samme køn ikke er og ikke kan blive det samme som et heteroseksuelt forhold. De homofile forhold er godkendt og kan registreres juridisk som et heteroseksuelt forhold, så hvorfor kan de ikke leve med det?
Hvorfor skal vi alle i ligestillingen hellige navn gøres til en flok intetkønnede væsner?

Hvis det skulle gå så galt at det bliver tilladt ved lov at homofile skal kunne vies i en kirke og kalde deres forhold for et ægteskab, vil man formentlig samtidig give præster lov til at sige fra til at medvirke ved denne handling. så spørger jeg lige her: Hvad med det af kirkens personale der skal medvirke til en sådan handling, skal de også kunne sige fra eller er de bare "tvangsindlagt" til denne handling uanset deres holdning til homofile forhold?

Er der flertal i befolkningen for at indføre homofile ægteskaber i Kirken, eller er det minoriteternes tyrani af flertallet?

Arne H
Del Link

Skuffet over Per Stig!

Karenerfaren, publiceret d.23/08 09:58 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister klar til homoseksuelle vielser
Rart at se, at kommentarfeltet her begynder med saglige og velbegrundede indvendinger. Opnås "ligestilling" ved, at vi alle før eller siden defineres som androgyne væsner? Jf. det svenske forslag om at sige HEN og hverken HAN eller HUN.
Nej ligestilling er kun noget værd, hvis vi ser potentialet i de grundlæggende forskelle. Forskellen mellem mand og kvinde er en af dem.
Kravet om den homoseksuelle vielse er et krav om at læne sig så tungt op ad ægteskabet som muligt. Derved bliver en tiltrængt forbedring af synet på homoseksualiteten i al dens forskellighed til et angreb på forståelsen af ægteskab, familie, børns rettigheder o.s.v.
Det er rigtigt, at meget af det er i skred allerede; men den nuværende tendens går i retning af at underkende børns behov og rettigheder for at give de voksne, hvad de til enhver tid føler ret til at kræve.
Kirken burde være den første til at forsvare børnene.
Jeg ville d.d. ønske, at Charlotte Dyremose var kirkeminister.

Vi havde i sin tid en konservativ justitsminister, som lagde navn til frigivelsen af porno, for det "lå i tiden" - det viste sig ikke at være så uskyldig en beslutning, som man troede.

Karen E.H.
Del Link

Politikere skal ikke bestemme over religion

Karsten Tügel, publiceret d.23/08 10:33 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister klar til homoseksuelle vielser
Hvis vi skal lade politikerne bestemme hvad der må ske i kirken bør vi tage konsekvensen og adskille kirke og stat med de konsekvenser det må få.
Hvis der er nogle pragmatikere som, (for at sikre deres pension?) siger at det må vi leve med, er de med til at nedbryde respekten for folkekirken.
Der er rigeligt at diskutere indenfor egne rækker, f.eks. at præster kan vælge ikke at deltage i ceremonier med homoseksuelle par, medens de (biskopperne) ikke giver samme frihed til personalet (tyendet), som skal servicere præster og brudepar.
Såfremt
Del Link

find jer et andet job!

pha, publiceret d.23/08 10:54 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister klar til homoseksuelle vielser
Sallyk skriver: "Hvad med det af kirkens personale der skal medvirke til en sådan handling, skal de også kunne sige fra eller er de bare "tvangsindlagt" til denne handling uanset deres holdning til homofile forhold?"


Ja det er de, og heldigvis. Det kunne da bare lige passe, at man skulle spørge organister og kirketjenere, der ikke engang er lovmæssig afkrævet et medlemskab af Folkekirken, om det behager dem at udføre deres arbejde. Normalt medvirker kordegnen ikke ved bryllupper og begravelser.

Hvis f.eks. en organist, der ikke kender sin plads, ikke kan forliges med tanken, så bør vedkommende finde andet arbejde.
Del Link

Sv. Politikere skal ikke bestemme over religion

Andreas Christian Jensen, publiceret d.23/08 11:01 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister klar til homoseksuelle vielser
Karsten Tügel skrev:
Hvis vi skal lade politikerne bestemme hvad der må ske i kirken bør vi tage konsekvensen og adskille kirke og stat med de konsekvenser det må få.


Tja, det samme flertal som er for vielser af homoseksuelle er også imod en adskillelse af stat og kirke, så det kan du godt skyde en hvid pind efter foreløbig.
Del Link

Sv. Religion og politik

Andreas Christian Jensen, publiceret d.23/08 11:02 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkeminister klar til homoseksuelle vielser
Morten Meiner skrev:
Hermed er så den gamle lutherske skelnen mellem religion og politik brudt.


Hvilken skelnen? Luther skelnede ikke, og det viser hans reaktion på bondeoprøret i al sin tydelighed. Hvorfor tror du at fyrsten skulle være garant for kirken? Fyrsten er stadig garant for kirken med de fordele og ulemper, der kommer deraf.
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3 | 4   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​