Lea Braüner Larsen |
23. august 2011
I enhver subkultur opstår der et særligt sprog. Dette gælder også for Indre Mission. Her er nogle af de mest brugte ord og udtryk gennem tiden oversat til helt almindeligt dansk
Indre Missions 150-årige historie er også et stykke sproghistorie. Igennem tiden er ord og vendinger opstået i Indre Missions sammenhænge, som formentlig vil være uforståelige for alle, der ikke færdes i denne kirkelige bevægelse.
LÆS OGSÅ: Kunstens stereotype billede af Indre MissionHer er en lang række udtryk, der vurderes som indremissionske af sprogekspert Johannes Nørregaard Frandsen, som er institutleder ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet.
Bibeltro: Dem, som er tro mod Bibelen. I Indre Mission betyder det, at man tager Bibelens beretninger bogstaveligt. Dette gør sig gældende i syn på kvindelige præster og homoseksuelle.
Bordvers: Et lille vers, man synger i stedet for at bede bordbøn, inden man spiser. En af de mest kendte er omkvædet på salmen ”Vi pløjed og vi så’de”. Omkvædet lyder: ”Alle gode gaver, de kommer ovenned, så tak da Gud, ja, pris dog Gud for al hans kærlighed!”.
Bøssefest: Udtrykket blev tidligere brugt om indsamlingsfest i missionshuset, fordi man samlede ind i indsamlingsbøsser, men ordet bruges ikke længere.
Dele et ord: Når man deler et ord i Indre Mission, betyder det, at man læser et kort stykke op fra Bibelen og bagefter siger lidt om det i relation til livet som kristen.
Den hvide flok: Udtryk fra Bibelen om dem, som kommer i Himmelen.
Festaften: Ordet bruges om et særlig festligt møde i Indre Mission. Til mødet er der en tale, og den sædvanlige bradepandekage eller skærekage til kaffen er skiftet ud med lagkage eller hindbærroulade med flødeskum.
Fritidsforkynder: En person, som tager rundt og taler ved møder i missionshuse i sin fritid og uden løn.
Helliggørelsesmøder: Møder til inspiration og opbyggelse af medlemmerne af Indre Mission.
Hjemlandstoner: Den mest brugte sangbog i Indre Mission. Mange af melodierne er gamle værtshussange, som man skrev nye tekster til for nemmere at kunne missionere på værtshuse. Sangene er derfor ofte så nemme at lære, at man uden kendskab til dem synger perfekt med på andet vers.
Huset: Indre Missions hovedkontor i Fredericia.
Kanaan-sprog: Udtryk for det indforståede sprog i missionske sammenhænge.
Kolportør: Bogsælger, som i gamle dage gik fra hjem til hjem. Bruges i dag stadig en sjælden gang imellem om bevægelsens frivillige bogsælgere.
Komme et sted: Udtrykket ”at komme et sted” – ”hvor kommer hun henne?”, hentyder til, om vedkommende kommer i et missionshus eller en kirke, og i sidste ende om vedkommende er kristen.
Læse i Jesu navn: Udtrykket ”at læse i Jesu navn” betyder i Indre Mission, at man rejser sig op, mens der bliver læst højt fra Bibelen – medmindre det udtrykkeligt bliver sagt, at man ”læser i Jesu navn, men bliver siddende”.
Mannakorn: Små sedler med henvisninger til vers i Bibelen, som ofte bliver opbevaret i en lille æske. Man kan så trække et mannakorn og slå bibelverset op.
Samfundet: Navnet på de forskellige afdelinger af Indre Mission i landet. Indre Missions stifter, Wilhelm Beck, fortolkede trosbekendelsens ”den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund” som udtryk for en opdeling svarende til (folke)kirken og samfundet (Indre Mission).
Tænke på: Når nogen i Indre Mission siger, at de ”vil tænke på en”, betyder det som regel, at de vil bede for vedkommende.
Udadvendt møde: Et møde eller arrangement om kristendommen, som henvender sig til folk, der ikke er vant til at komme i kirkelige sammenhænge.
Venner: Folk, der støtter op om samfundet.
Verden: Ordet kan betyde flere ting alt efter konteksten, det indgår i. Det bliver typisk brugt om dem, som ikke er troende, verden udenfor, synd, ugudelige, den sekulariserede verden.
Vidnesbyrd: En personlig beretning om en oplevelse med Gud.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad