En af de hårdest ramte kommuner er Lolland, der mister op mod 500 indbyggere hvert år. Kommunen har hidtil været topscorer, når det handler om at sikre sig midler fra nedrivningspuljen. Alligevel er man ikke kommet meget videre.

”Det er godt at få revet ruiner ned, for de skræmmer folk væk. Men det forslår som en skrædder i helvede. Vi mangler arbejdspladser, og befolkningen bliver ældre og ældre. Derfor bliver udviklingen kun forstærket,” siger borgmester Stig Vestergaard (S).

Borgmesteren har foreslået Folketinget at gøre op med reglerne om, at udlændinge ikke kan købe huse i Danmark. Dermed kunne udenlandske statsborgere overtage nogle af de mange tomme fritidshuse i kommunen. Men forslaget er hidtil blevet afvist.

”Vi får en fast forbindelse til Tyskland og et tæt erhvervssamarbejde med tyskerne. Men på boligområdet må vi ikke samarbejde. Det er jo forrykt,” siger Stig Vestergaard.

Også hos Landsforeningen Landsbyerne i Danmark kræver formand Carsten Abild, at der sættes fokus på en mere sammenhængende politik for landområderne.

”Vi glæder os selvfølgelig over, at de grimmeste bygninger bliver fjernet. Det er alt andet lige positivt. Men at det er kommet dertil, er jo udslag af en forfejlet politik for udkantsområderne, der nu har stået på i 40 år. Nedrivningspuljen er derfor mest af alt en oprydning efter det,” siger Carsten Abild.

Professor Gunnar Lind Haase Svendsen fra Center for Landdistriktsforskning på SDU mener, at man bør tænke sig om frem for blot at rive ned.

”Det er fint nok, at en ruin kommer væk, men der bliver sjældent bygget et nyt hus i stedet for, så det er en afvikling og ikke en udvikling. Det er store samfundsværdier, man bare fjerner,” siger han.

På Christiansborg er Socialdemokraternes kommunalordfører Rasmus Prehn (S) enig i, at nedrivningspengene bør følges op af andre initiativer.

”Vi kan ikke redde hver eneste lille landsby i Danmark. Men frem for kun at nedprioritere dem, som vi gør nu, kan vi lade os inspirere af Norge, hvor de har indskrevet i regeringsgrundlaget, at der skal bo mennesker i hele landet,” siger han og fortsætter:

”I den sidste ende kan det vise sig, at det bliver dyrere, hvis vi bare lader stå til, så vi efterlader nogle unge mennesker uden uddannelse og fremtid, fordi de er vokset op et sted, hvor der ingenting sker.”

Venstres landdistriktsordfører Jens Kirk (V) er uenig i kritikken. Han mener, at nedrivningspuljen i sig selv er et stort aktiv for yderområderne.

”Jeg er sikker på, det hjælper på den lange bane, og for 100 millioner om året kommer vi vidt. Vi får fjernet nogle skæmmende bygninger, og på de steder kan vi få en meget pænere natur. Samtidig undgår vi at have tomme huse, hvor sociale tabere flytter ind. Så nedrivningspuljen skal fortsætte,” siger han.

/ritzau/