Spar på ordene – ellers kommer folk ikke i kirke

Det afgørende greb i Jens Rønn Sørensens tilgang til præstens virke er, at sognebarnet – eller brugeren – helt konsekvent sættes i centrum.

Med udgangspunkt i dette kommer han med en række praktiske råd til, hvordan man griber dåbssamtalen an, så den bliver vedkommende, hvordan man sætter den i scene, så den bliver menighedsopbyggende, og hvordan man følger op på den, så den bliver fastholdende.

Bogen indeholder også bidrag om hjemmedåb og nøddåb ved hospitalspræst Christian Juul Busch, om dåb af konvertitter ved generalsekretær Kåre Schelde Christensen og flygtninge-indvandrerpræst Jesper Hougaard Larsen og et dåbsessay af sognepræst Jonas Lucas Christy. Rundt omkring er der indflettet illustrative eksempler på tematisk anlagte dåbstaler, hvor det kristne budskab oversættes til klar og forståelig tale. Sidst i bogen er der bilag i form af den kongelige anordning om dåb, biskoppernes vejledning og allersidst nogle refleksioner om pro et kontra med hensyn til medlemskab af en institution som folkekirken.

Der er ingen tvivl om, at hvis folkekirken skal overleve som folke-kirke, så er den tilgang, der anvises i bogen, vigtig og rigtig. Folkekirken er på mange måder i krise.

Det, der traditionelt har været bærende, nemlig den lokale forankring i sognet, er i opløsning på grund af socio-strukturelle og demografiske forhold som centralisering og urbanisering. Men det betyder omvendt også, at præst, kirke og menighedsråd mange steder repræsenterer den eneste institution, der er tilbage til at varetage en fællesskabsstiftende og fællesskabsbevarende funktion. Det giver nye muligheder.

Hvis der altså kommer en samtale i stand mellem kirke og folk. Dåben er i den henseende en oplagt anledning.

kultur@k.dk