Identitet og sammenhængskraft

Så ved at trykke næsen flad mod spejlet, ser man ingen ting.

Og sådan er det faktisk også med det at være dansker, som det er værd at se lidt på i denne for vores samfund og kultur så polariserede tid.

Jeg synes, det danske flag er ualmindelig smukt. Ikke alene pga. af farverne og symbolet. Det betyder også meget for mig. Men pga. af alt det, det minder mig om, og som jeg synes er godt og positivt; som samler os som folk og nation; som kan gøre os stolte og ranke. Men ikke selvhævdende.

Forleden dag gjorde jeg så en tankevækkende opdagelse, som jeg tror, jeg deler med mange andre danskere: på nogle meget nationalistiske blogs på internettet, der hylder det danske og det danske flag på en meget aggressiv facon – på én af disse blogs var der et stort dansk flag, der fyldte det hele.

Helt ærligt: det, synes jeg, ikke var særlig pænt. Hvis ikke jeg ligefrem følte det frastødende. Det danske og danskhed, der fyldte det hele og derfor blev anmassende og pågående.

Og nej: dette er ikke vendt mod Dansk Folkeparti eller andre partier. Det er heller ikke et forsvar for Dansk Folkeparti eller for noget andet parti. Det er såmænd blot en konstatering af, at vi bedst forstår os selv og den kultur, vi lever i, på afstand. Man ser ingenting tæt på. Forståelse er afstand. Akkurat ligesom respekt er det.

Kan I se flaget? Er det ikke smukt - i sammenhængen!
På min daglige løbetur ud til Grenen, møder der mig et ualmindeligt kønt syn, som også slår mange andre med dyb beundring. Det grå fyr og de tilstødende gule bygninger rejser sig op af jorden og danner på bagrund af den lyseblå himmel og det bagvedliggende hav til den ene og klitterne til den anden side en malerisk scene, af hvilken Skagensmalerne også lod sig inspirere – og ydermere forsøgte at fastholde i deres kunstværker.

Ved siden af fyret og bygningerne står der en flagstang, hvorpå det danske flag smælder i vinden. Og dér tænkte jeg ved mig selv forleden dag: her kommer Dannebrog til sin ret. Her passer det ind, ligesom det passer ind ved siden af en kirke, på en grøn bakketop, til en højtidelighed, en festdag, en begravelse eller som et helt hav af vejrende flag ude i Gammel Skagen.

Kort sagt: når det danske flag optræder ved siden af noget andet, med hvilket det veksler mening og betydning; som fylder det med liv og glæde; og som hæver vores folkelige fælleskaber op over tiden og dagligdagen og føjer os ind i historien, i traditionen, i folket og i Danmark.

Både når vi løfter blikket i højtidelighed, og når vi sænker det igen i hverdagen, ser og forstår vi de sammenhænge, af hvilke vi selv er rundet og betinget. Vi ser på vores familie og venner, og vi ser på vores historie og kultur.

Med andre ord: vi ser og forstår i sammenhæng med andre og andet end os selv. Også i forhold til fremmede folkeslag og fremmed kulturer.