Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Den svære multikultur. Kultur er også det etiske og moralske grundlag for vores eksistens til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den svære multikultur. Kultur er også det etiske og moralske grundlag for vores eksistens

Emneord for denne artikel

etik | kultur | moral | multikulturalisme | samfundsdebat
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

HVAD MENER JEG om multikulturalisme? Lad mig tilstå: Jeg ved faktisk ikke, om jeg er for eller imod. Jeg har forstået, at multikulturalisme som teori er opstået (i USA) som et modstykke til smeltedigelteoriens idéer om assimilation og integration af immigranter, idet smeltedigelteorien ikke i tilstrækkelig grad respekterer indvandreres gruppebundne kulturelle værdier, hvilket menes at give dem identitetsproblemer.

Også i Danmark mener tilhængere af multikulturalisme, at integration virker negativt på indvandrernes selvrespekt. Men derudover har jeg i debatten ikke set konkrete svar på, hvad multikulturalismen kan føre med sig – bortset fra, at vi etnisk danske kan lære fremmed (eksotisk) mad at kende. Men for mig er det lidt tyndt – nærmest som at foretage en eksotisk gastronomisk rejse her i Danmark.

Forudsætningen for at diskutere teorien er, at man gør sig klart, hvad vi mener med kultur. Begrebet kultur har fra oldtiden til nu været genstand for diskussioner og teoretisering og undervejs skiftet indhold flere gange.

Men lad os blot holde os til definitionen givet af Hartvig Frisch (1928): Kultur er vaner. På den måde tæt forbundet med etik (moral), som betyder sædvane og vane. Det er naturligt nok, idet en befolknings kultur er opbygget og udbygget fra generation til generation, idet mennesket som det eneste dyr er i stand til at fundere over tilværelsen og tage beslutninger om, hvordan livet bør leves for skabe tilstrækkeligt gode vilkår for egne og kommende generationers liv. En befolknings etiske (og moralske) normer er tilsvarende formet, således at gruppen sikres et godt liv under de givne vilkår.

Annonce
Kultur har derfor udviklet sig på varierende vis i de forskellige dele af jordkloden. Århundreders udveksling af kulturelle karakterer mellem nærtboende grupper gør det naturligt, at der er glidende overgange, men også, at der over store afstande er tilsvarende store forskelle.

TIL LANGT OP I det 20. århundrede var indvandringen til Danmark absolut domineret af tilflytning fra (primært) Tyskland og Sverige.

De kulturelle forskelle var naturligvis små og skabte derfor ingen debat. Ikke mere, end når talen falder på forskellen mellem jyder og københavnere. Lad mig give et lille eksempel på en sådan forskel:

Den 13. august var min kone og jeg en tur i Løgumkloster for at se og opleve det årlige marked. Et sandt opbud af heste og kaniner i alle størrelser, forskellige former for varer, samt ikke mindst et imponerende udbud af øl og pølser.

Trods vejret var utroligt mange mennesker stimlet sammen fra nær og fjern. Folk stod ganske tæt på pladsen, og snakken gik livligt og muntert. På en måde mindede det om stemningen i pauserne på Det Kongelige Teater eller i Musikhuset i Aarhus. Men var det nu også det samme? Jeg tror det ikke. Kan man tænke sig, at dette marked blev flyttet til det nordlige København, og at opera og ballet tilsvarende blev flyttet Løgumkloster. Nej, vel?

Heller ikke den i Sønderjylland så populære ringridning kunne tænkes gennemført i Nordkøbenhavn, selvom de der har mange rideheste.

Noget så eksotisk som grønlangkål vil aldrig nogensinde blive en accepteret og udbredt spise i København ved juletid. Det er for eksotisk, også selvom det ikke er så fremmedartet som afrikanske madtraditioner. Og så endda i en tid, hvor nordisk madlavning står højt i kurs.

Disse forskelle til trods lever man fredeligt sammen i en form for gensidig respekt. Det gør man, fordi man er enige om at respektere et sæt politiske og juridiske normer. Man har fælles overordnet politisk og social ideologi. Jeg tror, at man for kunne diskutere den (smukke teori) multikultarisme, må sætte nogle forudsætninger op.

Kultur er nemlig andet og mere end mad-, tøj-, sang- og musikkultur. Kultur er også politisk, social, seksuel, kønsmæssig og voldsmæssig kultur med mere. Kultur er også det etiske og moralske grundlag for vores eksistens. Kultur handler om, hvordan man skal opbygge de statslige institutioner. Hvordan skal omgangen mellem mænd og kvinder være? Hvordan behandler man børn? Og nok så vigtigt: Er individet eller familien/klanen det vigtigste?

Vores samfund bygger på de individorienterede menneskerettigheder og styres af et folkevalgt parlament efter demokratiske principper. Individets grundlovssikrede retsstilling, ytringsfriheden (under ansvar) og kønnenes ligestilling er nogle af de kulturbårne karakterer, som folk fra andre kulturer kan få svært ved i hjertet at tilslutte sig – tror jeg. I det mindste hvis de, som forudsat af multikulturalismen, skal bevare deres gruppebundne kulturelle værdier.

Olaf Michelsen,

professor emeritus, dr.phil.,

Plantagen 11, Horsens
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Den svære multikultur. Kultur er også det etiske og moralske grundlag for vores eksistens

britt, publiceret d.24/08 10:45 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Den svære multikultur. Kultur er også det etiske og moralske grundlag for vores eksistens
Tak for en klog og berigende artikel om det moderne multikulturalisme projekt. Den smukke teori! Burde være tilgængelig her på nettet.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​