Når vi nu har en folkekirke, så må det jo være politikernes opgave, at denne folkekirke følger med tiden, og vores syn på forskellige samfundsforhol - herunder homoseksualitet er jo ændret.
Det må derfor være på sin plads at homoseksuelle sidestilles med heteroseksuelle, alt andet er at fornægte udviklingen af det generelle menneskesyn.
Det er også en nedbringelse af bureaukrati, når det nu blver muligt for homoseksuelle at blive viet i kirken uden at skulle på rådhuset først.

Hej Anna
Jeg er helt enig med dig. Problemet med de bibel-tro er bare, at de mener, at al videnskab og tilegning af ny viden stoppede ca. 100 år efter Jesu død, samt at alt, hvad der står i Bibelen skal tages 100% efter pålydende, selvom de fleste andre er klar over, at Bibelens tekster er skrevet ud fra den tids samfundsnormer. Det tror de så, at man kan fortsætte med i al fremtid, uden at tage hensyn til de ny-opdagelser der gøres efterhånden.
Faktisk var Jesu forkyndelse på mange måder et brud med gamle stivnede jødiske opfattelser og traditioner.

PHA skrev:
Det er en mærkelig hånlig holdning, du lægger for dagen. Det må jo være dejligt at være så meget klogere end andre. Jeg mener ikke, at Bibelen er fejlfri. Men jeg mener, at Bibelen har ret i, at familien er en grundpille i samfundet, så selv om jeg selv er bøsse, mener jeg, at kirken skal holde fast ved dette, så den ikke ligestiller et homoseksuelt forhold med et ægteskab.

Morten, du kommer med et meget skingert indlæg. Det jeg skrev til Anna, var på ingen måde hånlig, men blot en konstatering af fakta.
For mig lyder det som om, du nedgør dig selv som værende et andenklasses menneske som bøsse - lad være med det. Du og andre homoseksuelle er nøjagtig ligeså meget grundpiller i samfundet som heteroseksuelle med ægtefælle og børn, og dit eventuelle parforhold er nøjagtig ligeså meget værd som andres; sandsynligvis også i Guds øjne.
Hvis vi kun skulle regne gammeldags kernefamilier som værende samfundsbærende, så var vi virkelig meget langt ude. Det må Folkekirken også lære, og det er den i fuld gang med.

PHA skrev:
Og en ting mere: hvis folkekirken ikke følger med tiden vil den lige så stille og roligt dø.

Morten skrev:

Nu er der bare det, at familie i biblen overhovedet ikke er det samme begreb som familien i moderne forstand, ja, ikke engang rollerne i familien er de samme.
Hvor ser du, at biblen mener at familien er grundpillen i et samfund, i øvrigt?

F.eks. siger det sjette bud: Du må ikke bryde ægteskabet. Sammen med et fjerde bud - du skal ære din fader og moder skal det værne om familielivet. Selvfølgeligt er mange forhold ændret; men der er dog stadigvæk forskel på mand og kvinde, selv om mange i tidens ånd forsøger at tilsløre det.

Morten skrev:
Prøv lige at læse 2. mosebog igen, prøv evt. på hebræisk også. Der står ingen steder at du ikke må bryde ægteskabet. Det står anderledes og har en anden betydning.
Der står: Du må ikke bryde ET ægteskab. Hvilket helt konkret betyder: Du må ikke hugge en anden mands hustru og den mands forbindelse til hendes familie gennem det ægteskab.
Det betyder ikke, at du ikke må begære skilsmisse og blive gift med en anden.
Hvad gives der som begrundelse for, at du skal ære din far og din mor? (Og hvad siger Luther i sin lille katekismus?).

Vi er inde på slægtsforhold, ikke familie, hvilket vi faktisk på mange måder har bevaret i vores vielsesritual, nemlig med ordene: Eftersom I forud har lovet hinanden at ville leve sammen...
Løfterne er givet inden de kom i kirken og ikke i kirken. En aftale mellem to mennesker, oprindeligt mellem 2 slægter/familier.
Hvad biblen bekymrer sig om, hvad Jesus bekymrer sig om, er dels forsørgerpligten - i dag ville den være gensidig, men på den tid var kvinden fuldstændig prisgivet sin mand (og i realiteten også hans slægt), og dels den sociale uro (læs: krig, slægtsfejde) som sandsynligvis ville være resultatet af bruderov.

Hvad ER Kirkens rolle så i det hele taget?
Må spørgsmålet i denne debat klart lyde. Kirken skal varetage og rumme menneskelivets valg og konsekvenser, ja men i hvilket navn? Og på hvilket grundlag?


Læs artiklen bag debatten her: "Kirken skal ikke fordømme kærlighedsforhold"



"Kristendommens styrke ligger i, at den netop ikke justerer og anviser livsrammerne for os, men via Jesu skærpelse af skyldsbevidstheden gør det umuligt for noget menneske at dømme den andens levevis som syndig,..."

Vi skal ikke have travlt med at dømme næsten, men specielt kirken har et åndligt ansvar for at overholde Guds retningslinjer til mennesket, for mennesket kan finde vejen, sandheden og livet, uanset tidens udvikling i en verden i stor undergravede ståsted om moral, etik og sandhed for mennesket selv.

Jo til dette i det store hele. Men i humanismen´s navn skal det ikke overgår SANDHEDEN. Kirkens fundament smuldre nu og er IKKE uomtvisteligt og bygget på Ordet´s klare fundament.

Kirken´s rolle må ALDRIG være at velsigne "noget", som IKKE velsignes kan. Det har kirken simpelthen ikke mandat til.

I forhold til denne kompleksitet vil jeg dele som eksempel, Kvindes møde med Jesus ved brøden ude i ørknen.

Her bliver kvinden netop mødt med forståelse, kærlighed, ømhed, dialog og forståelse.Hvad er Jesu eksempel og tilgang til kvindes nuværende kærligheds forhold? Og hvordan tackles dette rent menneskeligt og med visdom. Dette er værd at bemærke som eksempel for os alle!

Ingen FORDØMMELSE for kvinden i mødet med Jesus. Stort. Dog må vi ALDRIG glemme HELHEDEN i dette møde. Jesus siger hende en sandhed, den mand du har nu, er IKKE din mand! Dette forstår hun. Og her må bemærkes, at Jesus siger til hende, gå bort med fred og synd fra NU af ikke mere.

Der ved brønden, skete det der skal ske når et menneske møder SANDHEDEN i sit liv. Her sker den vigtige konfrontation mellem mennesket og Gud igennem Jesus.Og mennesket må udfra denne sandhed vælge og fravælge for netop at gå bort med fred og fra da af ikke synde mere. Her har mennesket den fri vilje. Men kirken burde stå fast på urokkelig klippegrund!

Ellers kan staten ligeså godt overtage kirkens funktioner og bidrage med human accept af alt hvad mennesket nu har hang og lyst til af mange årsager.

Vi må som kirke og menneske forstå det klare budskab og dimensionerne og helheds perspektivet i Jesus eksempel. Og her skal kirken og den enkelte præst stå ved sit ansvar overfor borgerne i samfundet og overfor den levende Skaber. Denne debat må alså indeholde hele budskabet som svar, ledetråd som helhed og fasthed i hele den komplekse kontekst.

Jesus er sandheden, vejen og Livet.

Og når sandheden først forståes, skal i være virkelige frie.

Karina Mia Fammé ;o)