Steffen McGhie |
24. august 2011
Fred og rimelig infrastruktur gør, at nødhjælpsarbejdet i Etiopien i øjeblikket kører efter planen, fortæller general-sekretær for Folkekirkens Nødhjælp
”Sådan som det er nu, er der ikke problemer med at få nødhjælpen frem,” beretter Henrik Stubkjær, generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, som netop er vendt hjem fra et kontrol-besøg i det katastroferamte Etiopien. Området er fredeligt og har en relativt velfungerende infrastruktur.
LÆS OGSÅ: "I dag har jeg fået brød"”Etiopien er et rimeligt ordnet land. I den sydlige del, hvor vi arbejder, er der ikke nogen problemer med at få nødhjælpen ud. Man kan frygte, hvis katastrofesituationen fortsætter, at der vil opstå konflikter mellem de forskellige grupper og klaner. Men det er der ikke nu,” siger Henrik Stubkjær.
Dermed adskiller nødhjælpsarbejdet i Etiopien sig markant fra arbejdet i nabolandet Somalia, som er præget af indblanding fra lokale militser, omfattende korruption og ringe infrastruktur, og hvor 14 medarbejdere fra FN’s fødevareprogram siden 2008 har mistet livet.
Etiopien ligger ifølge FN’s analyser i øjeblikket på det næsthøjeste katastrofeniveau. 4,6 millioner mennesker har ifølge de seneste situationsrapporter behov for fødevarehjælp.
”I den sydlige del af Etiopien, som jeg har besøgt, er situationen virkelig katastrofal. Jeg oplevede, at de mennesker, der bor ude i landsbyerne, er fuldstændig afhængige af det vand, der bliver bragt ud i tankvogne,” siger Henrik Stubkjær.
Distributionen af nødhjælp bliver fulgt tæt. Florerende historier – sande såvel som usande – om fødevareforsyninger, der samler støv i FN’s lagerhaller i Mogadishus havn, har i den senere tid affødt øget offentlig interesse for, om pengene til nødhjælp bliver brugt bedst muligt. Men hyppig kontrol sikrer, at fødevareforsyningerne bliver distribueret som planlagt, fortæller Henrik Stubkjær.
”I Etiopien kommer hjælpen ud, når vi har den. Vi har kontorer i Addis Abeba, og vi har personale udstationeret i det sydlige Etiopien, hvor uddelingerne foregår. Den praktiske uddeling foretages af vores partnere. Det er lokale kirkelige organisationer og andre, som vi har kendt igennem flere år. Og så laver vi monitoreringsbesøg, hvor vi tager ud og besøger de projekter, vi med partnerorganisationerne er blevet enige om at sætte i gang. Det er nogle af de mest kontrollerede penge overhovedet, der bliver givet i denne type indsatser,” siger han.
Folkekirkens Nødhjælp forbereder sig i øjeblikket på, at regnperioden, der som regel falder i oktober, kan give problemer for nødhjælpsdistributionen til Etiopiens mest fjerntliggende landområder, fordi de lastbiler, der skal krydse ørkenen, vil sidde fast i vådt sand.
”Så der kan blive problemer, og vi vil nok forsøge at få madforsyninger kørt ud inden oktoberregnen, så folk har mad frem til december,” siger Henrik Stubkjær.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad