Skulle det være en beretning fra bespisningskomiteen på Christianshavn fra 1854 til kaffen? Eller hvad med et topografisk opslagsværk fra 1743? De fleste vil formentlig takke nej, men ikke Christian Møller. Pjecer og bøger som disse læser han i dagligt og tager dem med i seng, når øjne og sind virkelig skal forkæles.
LÆS OGSÅ: Bøgerne giver mig udsyn
Christian Møllers begejstring for dette særlige hjørne af den danske litteraturhistorie er tydelig, mens han tager det ene værk om landbrugs- og fattigdomsforvaltning og økonomiteori og filosofi fra 1800-tallet efter det andet ned fra reolen. Han fniser og griner højlydt, og man fornemmer en kriblen i hans fingre, mens han fortæller og viser en række bøger frem i sit bibliotek, som egentlig er en spisestue med en stor væg fuld af gamle bøger.
Der er faktisk bøger i hele villaen i Charlottenlund nord for København. 7000 bind er spredt rundt i kælderen, i kontoret, i stuerne på første etage, i rummet over for badeværelset på anden etage og nu også i hjørnet af sønnens værelse, hvor Christian Møllers lille skønlitterære samling befinder sig.
Christian Møller lader dog også forstå, at familiens øvrige medlemmer efterhånden er lidt trætte af de mange bøger og faderens uendelige stunder sammen med hundrede år gamle forfattere. Men sådan er det at være gift og født ind i en familie med en dedikeret bogsamler som Christian Møller.
Han er konsulent og uddannet økonom fra Aarhus Universitet. Allerede som studerende trængte samlermanien sig på, og det lille kollegieværelse blev fyldt op med bøger, navnlig skønlitteratur. Men bøger har sådan set altid været en del af hans liv, fortæller Christian Møller.
Kimen til bogpassionen blev lagt som barn, hvor han blev taget med i antikvariater og havde stor fornøjelse af at rode i de gamle bøger. Senere begyndte han selv at gå i antikvariater og lagde grundstenen til samlingen. Især de seneste 10 år er det gået fra at være en sund interesse til at blive en omfattende lidenskab.
Jeg elsker at have mange bøger omkring mig, stakke og stabler, siger Christian Møller, der fører kartotek over sine bøger, både på grund af forsikring og for at have overblik. Det er en meget alsidig samling, men faglitteraturen er kernen, fastslår han, men nævner også en næsten komplet samling af Anders And-hæfter helt tilbage fra de første i 1940erne.
Dem var børnene trods alt glade for. Men de deler ikke samme begejstring for bøger. For mig startede det med skønlitteratur, og så sporede interessen sig gradvist ind på det, der er kernen i dag, nemlig økonomisk litteratur og samfundsvidenskabelige bøger om økonomi, politik, statsvidenskab og sociologi, siger Christian Møller, der ejer bøger helt tilbage fra 1540. Men af det, han kalder kernen af samlingen, er der primært bøger fra omkring 1700 til 1900.
I Danmark begyndte statskundskaben at blive kanoniseret for alvor fra 1700-tallet blandt andet med oplysningstiden og bondefrigørelsen, og her var selveste Ludvig Holberg den første til at nedskrive tanker om økonomisk teori og filosofi på dansk, mener Christian Møller. Holberg er mest kendt for sine skuespil, men han har åbenbart et stort forfatterskab med diskussioner af økonomisk karakter med teser omkring fordeling af goder og en værdilære. Og der kan Christian Møller godt være med og ejer det meste af Holbergs økonomiske litteratur fra første halvdel af 1700-tallet.
Og nu begynder det at blive en smule nørdet, et ord, som Christian Møller bruger om sig selv ved flere lejligheder. Godt nok har han værker af kendte forfattere på reolen, som den første danske Saxo-oversættelse med gotisk trykskrift, Laurids de Thurahs monumentale og flotte præsentationsværk af danske bygninger i kobbertryk fra 1746 samt den første oversættelse af Adam Smiths The Wealth of Nations, den økonomiske teoris bibel fra 1779-1780. Men som vi bevæger os gennem samlingen, tegner der sig et billede, ikke bare af en samler, som er bemærkelsesværdig nok i sig selv, men af en bibliofil samler af værker, som de færreste ville løfte øjenbrynet over eller nogensinde har hørt om.
Min yndlingslæsning er gamle kataloger og oversigtsværker, specielt over topografiske værker samt litteratur fra og om bondefrigørelsen gerne de små samtidige pjecer. Jeg kan læse de gamle kataloger 20 gange. På det område er jeg nok den eneste i Danmark, siger Christian Møller med et grin og fortæller om statistiske beskrivelser af Danmark gennem tiden, egnsbeskrivelser, landbrugsvidenskab, virksomheders jubilæumsskrifter primært fra før Anden Verdenskrig, altså bøger, som absolut ingen andre gider at købe, sagt med hans egne ord.
Det er fascinerende med fæstningen tilbage til historien og til ens egne rødder, til det kulturelle udgangspunkt. For mig er det en dør til formningen og dannelsen af det danske samfund, som trods alt ligger beskrevet i en samfundsvidenskabelig base, som er spændende. Det er historiens vingesus og glæden ved den åndstråd, bøgerne indeholder. Om det så er en topografi af Lolland-Falster, en bog om roepløjning i 1800-tallet, et værk om fattigdomsvæsenet på Christianshavn eller den originale retskendelse over Louis Pio fra 1873, siger Christian Møller, der ikke kan sætte timer på sit engagement i samleriet, der er blevet en integreret del af hverdagen og tilværelsen, der de seneste tre år også har indebåret et medlemskab af Dansk Bibliofilklub.
Mange af Christian Møllers bøger kommer fra de store herregårdes og latin- og katedralskolers gamle biblioteker, der er blevet solgt videre til antikvariaterne. Og så er der de betydningsfulde private samlinger. Og det betyder noget at eje bøger fra de samlinger, fortæller han.
Der er for eksempel kaffegrosserer H.I. Andersen fra Ordrup, som blandt andet havde en fin samling af egnsbeskrivelser, og det er en lille succes i sig selv at eje hans gamle bøger. Men det bliver sværere og sværere som samler at få fingrene i disse bøger, fortæller Christian Møller.
De store samlede samlinger, der bliver sat til salg, er der ikke mange tilbage af. Så udbuddet af gamle bøger svinder ind. De sjældne bøger bliver sværere at få fat på. Antallet af 1600-tals-tryk bliver ikke større. Der er en nettoafgang af gamle bøger fra det frie marked, lyder det pessimistisk fra Christian Møller, som dog stadig udvider sin samling med mange bøger. Det sker ved at besøge de store antikvariater både fysisk og så naturligvis på nettet, hvilket har gjort det meget mere overskueligt at være samler, men på godt og ondt:
At samle er lige så meget glæden ved jagten på bøgerne som selve deres indhold. Det er glæden ved at finde noget helt uventet, mens man roder i en bunke bøger. I dag ved man stort set, hvad der er til salg ved at kigge på internettet. Det er selvfølgelig nemmere og mere overskueligt, men det er også lidt fattigt, at der ikke er det der overraskelsesmoment som i gamle dage ved at bladre i støvede bøger.