Respektér sognebåndsløserne i menighedsrådene

Man kan kritisere det siddende menighedsråd, der ifølge Kristeligt Dagblad den 13. august har flertal af sognebåndsløsere, for at det ikke ved den seneste vakance trods provstens og biskoppens indtrængende anmodning indstillede en præst, der var villig til at gengifte fraskilte, men minsandten også de ikke-missionske i sognet, der ikke ved deltagelse i valgene, opstilling af en alternativ liste og så videre sørgede for at få en sådan repræsentation i menighedsrådet, at de kunne kræve den mindretalsbeskyttelse, som i andre tilfælde med rette er kommet Indre Mission til gode ved præstevalg i sogne med flere præster.

En afskaffelse af den enkelte præsts ret til at nægte at vie fraskilte, som har eksisteret i praksis siden Ifversen-sagen i 1903 og i loven fra 1922, er utænkelig, også i den form, at hvert sogn skal have mindst én præst, som er villig til at vie fraskilte, hvilket ville ophæve præstefriheden i alle de små sogne med kun én præst. Piller man ved denne ret, vil det samme krav blive stillet efter en mulig indførelse af vielse af homoseksuelle, og så truer kirkesprængningen.

Der er derfor en vis logik i, at der har rejst sig røster for at ændre reglerne om valgret og især valgbarhed til menighedsrådsvalg.

Det er uheldigt, at biskoppen i Haderslev og visse medlemmer af Folketinget, der burde se ud over det enkelte sogns grænser, straks har bebudet at ville se nærmere på valgreglerne med henblik på at eliminere sognebåndsløsernes indflydelse, især ved at ophæve deres valgbarhed.