Britta Søndergaard |
24. august 2011
Overskud til familien er blevet det nye statussymbol blandt de mest velhavende, viser ny undersøgelse, der giver et sjældent indblik i en gruppe rige danskeres familieliv
Pasningen af børnene er overladt til au pair-pigen, fordi far og mor har fuld skrue på karrieren og i øvrigt prioriterer dyre biler og en flot villa. Det er en af de udbredte fordomme om nutidens velhavende familier. Men et nyt forskningsprojekt fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet punkterer myten. Tværtimod er børnene blevet de velhavende familiers statussymbol, og rollen som mor er vigtigere end karrieren.
LÆS OGSÅ: Flere danske børn lever i årelang fattigdomDet er antropolog Dil Bach, der i en ny ph.d.-afhandling har fulgt 15 meget velstillede familier i Nordsjælland. Hendes undersøgelse viser, at især mødrene investerer masser af tid og ressourcer i deres børns skolegang.
”Mødrene arbejder minutiøst på at fremme børnenes kommunikative, kreative, sociale og boglige færdigheder. For eksempel er mødrene i min undersøgelse involveret i deres børns skolegang i en sådan grad, at de identificerer sig med den og siger:’Vi går i skole, vi møder klokken otte, og vi laver lektier’,” forklarer Dil Bach.
Hun fortæller, at fædrene i undersøgelsen typisk har job som advokater eller direktører, mens flere af mødrene har valgt at gå hjemme eller arbejder på nedsat tid af hensyn til deres børn.
”Det er gennemgående for de velstående familier i undersøgelsen, at mødrene ofte har lange uddannelser og spændende job bag sig. Men efter at de har fået børn, har de neddroslet karrieren til fordel for moderskabet. Flere er helt holdt op med at arbejde for i stedet at engagere sig i deres børns liv ud fra en psykologisk tankegang , hvor en god barn-dom med masser af forældrekontakt er afgørende for børnenes trivsel og udvikling,” siger Dil Bach.
Hun fortæller, at de vel-stillede familier demonstrerer overskud, når de hele tiden deltager i arrangementer som for eksempel for-ældrekaffe i børnehaven, komsammen med klassen eller sågar forældrefester uden børn. På den måde styrkes sammenholdet, men samtidig viser hendes undersøgelse, at familierne er meget bevidste om, hvordan de tager sig ud i forhold til de andre.
”Familierne i min undersøgelse arbejder ihærdigt på at demonstrere overskud, hvilket først og fremmest forbindes med tid. De familier, jeg besøgte, bruger meget tid på at lave kylling eller kage til fællesspisning på skolen eller i børnehaven. De har en au pair-pige til det praktiske og dermed tid til at deltage i alle sociale arrangementer. Her kan de både markere deres overlegne sociale position og sikre sig, at de andre familier får et godt indtryk af dem,” siger Dil Bach.
Hun mener dog også, at overklassefamiliernes kolossale engagement i deres børns ve og vel kan have en bagside.
”De mange sociale arrangementer kan skabe tydeligere skel mellem familierne. Det kan være svært for den enlige mor, men også for middelklassefamilier, hvor mor arbejder på fuld tid, at følge med. På den måde bliver engagementet i børnenes liv en ny social markør mellem dem, der har tid og overskud, og dem, der ikke har,” mener Dil Bach.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad