Unges tiltrækning af religiøse symboler viser eksistentiel længsel

Ifølge Poul Joachim Stender har religion været fortrængt i mange unges opdragelse, og derfor er de nødt til at starte ude i periferien, når det gælder de eksistentielle spørgsmål.

Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, mener, at det er et problem, at de unge ikke har noget begrebsapparat til at tolke de religiøse symboler.

”Når religiøse symboler tages ud af deres oprindelige kontekst og bruges i eksempelvis reklamer, har de unge svært ved forstå deres egent­lige indhold. Symbolerne pirrer, fordi de peger på nogle grundlæggende spørgsmål, men giver ikke nogen svar, de unge kan bruge,” siger han.

Han mener, at de unges letsindige brug af de religiøse symboler er et udtryk for, at det religiøse betyder meget lidt for dem.

Det afviser sognepræst Søren E. Jensen, der mener, at brugen af symbolerne afspejler en traditionsbevidsthed om den kristne kulturarv.

”Det virker jo netop pirrende på de unge, fordi de religiøse symboler har en betydning for dem. Ellers kunne de jo være lige meget og ville derfor ikke blive brugt”.

De unges forbrug af religiøse symboler forarger ikke Søren E. Jensen, der ikke ser noget problem i, at kristne symboler optræder i useriøse sammenhænge.

”Der er ikke noget modsætningsforhold i, at unge fester i præstekjole om fredagen, ser en spændingsserie om de syv dødssynder om lørdagen og går i kirke om søndagen,” siger han.

Det udspringer af samme religiøse længsel. Spørgsmålet er ifølge ham, hvordan man får endnu flere unge i kirke, så de får en forståelse for betydningen af de religiøse symboler.

fruensgaard@k.dk