Mens kirker lukkes andre steder i Europa, må Créteil i Paris udvide sin katedral for at skaffe plads til de mange kirkegængere, takket være tilflytningen af kristne indvandrere
Kirkekontorets sekretær havde advaret om, at katedralen i Créteil kan være svær at få øje på.
LÆS OGSÅ: Folkekirken er for firkantet til migrantmenigheder”Vejtræerne dækker for den, men gå efter boligblokkene, den ligger lige foran,” forklarede hun.
Notre Dame de Créteil er ganske rigtigt diskretionen selv. Selve kirkerummet ligger halvvejs i kælderhøjde for at begrænse bygningen i højden. Den nærmest dukker nakken mellem de langt højere boligblokke, der tårner sig op omkring den flade kirkebygning. Sådan ville biskoppen og menighedsrådet have det i 60’erne, da kirken blev bygget i det nye sogn, som blev dannet i det nybyggede boligkvarter i den sydlige udkant af Paris.
”Dengang var holdningen, at kirken ikke måtte være triumferende synlig. Nu ønsker vi, at kirken kan ses i lokalsamfundet, både i direkte og overført betydning,” siger Gérard Vauleon, som har ansvaret for udvidelsen, der skal fordoble antallet af siddepladser.
Mens andre menigheder melder om færre og færre kirkegængere, slår de 600 pladser i Notre Dame de Créteil langtfra til, især ved de store gudstjenester til jul og påske.
”Under ordinationsmessen for tre nye præster for nylig måtte vi stille stole op på kirkepladsen udenfor, hvor man kunne følge gudstjenesten på storskærm. Og til påskegudstjenesten er vi nødt til at leje os ind i en sportshal. Det kan stadig blive nødvendigt selv efter udvidelsen, for eksempel til den store påskemesse, hvor vi har op til 3.500 kirkegængere,” siger Gérard Vauleon.
Forklaringen på den katolske kirkes vokseværk i Créteil kan aflæses i gadebilledet. 85 forskellige nationaliteter har slået sig ned her, deriblandt mange kristne fra Fransk Caribien, Pakistan, Filippinerne og Kina.
De mange forskellige nationaliteter sætter deres præg på kirkelivet, men tit i isolerede grupper.
”De mange stærkt troende kristne fra andre dele af verden er med til at give kirken et meget aktivt liv. Men vi er påpasselige med, at alle, også de europæiske kirkegængere, føler sig hjemme i kirken. Det er en udfordring, som den katolske kirke ret beset altid har været konfronteret med. Vi skal være universel kirke for hele menneskeheden og samtidig være kirke i en specifik kulturel kontekst,” siger fader Gilles, som er sognepræst i Notre Dame de Créteil.
Samtidig er Créteil multireligiøst med en stor muslimsk samt en jødisk befolkningsgruppe. Denne situation har også spillet ind på stiftets ønske om at gøre Notre Dame-katedralen mere synlig.
”Der er adskillige moskeer og synagoger i Créteil. Derfor synes vi, at kirken også skal kunne ses. Vi vil vise, at vi har et budskab til verden af i dag,” siger Gérard Vauleon.
Netop derfor taler man i Créteil ikke om, at katedralen udvides, men om, at den folder sig ud. Når byggeriet er færdigt, vil det lave, dukryggede kirkeskib blive udstyret med en kuppellignende overbygning, som gør det muligt at installere bænkerækker i højden, så kirkerummet får karakter af et amfiteater med alteret i bunden.
”I fysisk forstand udvider vi ikke kirkens grundareal. Men den folder sig ud, i både fysisk og åndelig betydning,” siger Gérard Vauleon, som erkender, at han er en af de få privilegerede i den franske kirke, der hverken fattes kirkegængere, præster eller penge.
”Vi har flere afrikanske præster og præsteaspiranter takket være befolkningssammensætningen. Og selvom katolikkerne her ikke støtter kirken med flere penge end andre steder, er de mange nok til, at det skæpper mere i kassen,” siger han.
bpedersen@k.dk