Fornyet politisk strid om penge til de svage

”Vi har nogle områder, for eksempel psykiatrien, der er så basale, at de vil have glæde af at komme på finansloven. Nu kommer der et folketingsvalg, og så skønner jeg, at vi tidligst i november kan se på, hvordan det kan indrettes,” siger Anne-Mette Winther Christiansen, socialordfører for Venstre.

Dermed har alle forligspartier luftet tanker i den retning. Hvordan det teknisk skal føres ud i livet, er der ikke enighed om, da blandt andre Dansk Folkeparti ønsker helt at nedlægge satspuljen.

Satspuljen opstod i 1990 og har siden da været omfattet af et bredt forlig. Ved regeringsskiftet i 2001 kom Dansk Folkeparti med, så kun Enhedslisten i dag står udenfor.

Anne-Mette Winther Christiansens afventende indstilling bygger netop på selve strukturen i satspuljen.

”Det er altid bedst, når der er brede forlig hen over midten, sådan som der altid har været omkring satspuljen. Men nu har vi sikret penge til næste år, og så må vi se, hvordan det skal indrettes fremover. Jeg vil meget gerne høre, hvad parterne mener, inden vi tager endelig stilling, men jeg er helt åben,” siger hun.

Spørger man i PsykiatriFonden, er der ingen tvivl:

”Det vil helt klart være en fordel af få psykiatrien på finansloven. Det vil give psykiatrien det løft, som vi i den grad har brug for,” siger formand Anne Lindhardt, der kalder satspuljeordningen for en ”lappeløsning” og håber, at politikerne gør alvor af deres udmeldinger og sætter psykiatrien på finansloven fremover.

De 810 millioner kroner i regeringens finanslovsforslag skal blandt andet bruges på flere sengepladser, øget samarbejde mellem primær sektor og behandlingspsykiatrien, styrket indsats for personer med behov for psykologhjælp og etablering af specialiserede bostøtteteam til sindslidende med misbrug.