Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen En på flere måder meget tynd bog til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En på flere måder meget tynd bog

Lene Andersen: Det åbne samfund og dets venner. Et svar til Stéphane Hessel. 39 sider. 49 kroner. Det andersenske Forlag.

- Bogforside.

Emneord for denne artikel

Frankrig | Lene Andersen | debatbog | hessel
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Lene Andersens debatbog i pixistørrelse er mere gimmick end gedigen

Stéphane Hessel, som den foreliggende bog angiveligt er et svar til, er en ældre fransk gentleman, som sidste år udgav bogen ”Indignez-vous!” Den chokerede verden ved at blive solgt i 1,5 millioner eksemplarer, alene i Frankrig – måske mest, fordi den kun er på 32 sider, hvilket betød, at selv notoriske bogdroppere kunne overkomme den.

LÆS OGSÅ: Vær engageret!

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, men Hessel er heller ikke en hvem som helst. Som jøde og modstandsmand overlevede han et ophold i de tyske kz-lejre og tilbragte derefter sit liv som forkæmper for demokrati og menneskerettigheder. For at det ikke skal være løgn, var hans forældre en del af trekløveret i Francois Truffauts film ”Jules og Jim”!

Hvad er det, franske mænd og kvinder i dag efter denne franske hædersmands høflige opfordring bør indigneres over? Hvis de skal følge ham, er det sådan nogle ting som den stigende kløft mellem de meget rige og de meget fattige, nedslidningen af det franske velfærdssystem, miljøets tilstand, behandlingen af illegale indvandrere og særlig palæstinensernes undertrykte situation i Israel. Det sidste er altid et populært synspunkt i et Frankrig, hvor antisemitismen aldrig er langt væk.

Annonce
Lene Andersens replik til Hessel er ikke længere end hans bog – ja, gør man hendes bog op i normalsider, er den vel kun på et par og tyve, sådan en tre-fire kronikker. Faktisk burde hun måske have overvejet, om ikke en kronik havde kunnet rumme svaret.

Det er nemlig svært at se, hvor den egentlig uenighed med Hessel består. Jo, hvor Hessel går ind for, at man skal gøre fredelig og ikke-voldelig modstand, går Andersen ind for, at man skal engagere sig. Det støder nok ikke på de helt store indsigelser fra Hessels side, i år har han nemlig selv som opfølger udgivet samtalebogen ”Engagez-vous!”

Nej, man får fornemmelsen af, at dette med svaret til Hessel er en gimmick, som skal skabe opmærksomhed omkring en bog, som ikke er mere end et powerpoint-foredrag med historiske rids for den forudsætningsløse. Det er på flere måder en meget tynd bog.

Lene Andersen ønsker, at man står vagt om det åbne samfund, demokratiet og menneskerettighederne. Med pressemeddelelsen har forlaget udsendt et interview med forfatteren, hvor hun begejstret knytter an til den besindige norske reaktion på de nylige myrderier og ikke mindst til denne måneds foretrukne Kristusfigur, statsminister Jens Stoltenberg. Det lille norske flag, der i sidste øjeblik er anbragt på forsiden af bogen, kunne forlede til den misforståelse, at den handler om begivenhederne i Norge.

Pixibogen munder ud i nogle ting, som forfatteren vil opfordre os til. Vi må lære at skelne mellem tro og viden, følelser og fakta; vi skal kende evolutionen – det skal vist forstås som Darwin og omegn – og vore rødder; så skal vi insistere på menneskerettighederne, som skal udbredes til hele verden, hvad enten de vil eller ej; vi skal udfordre os selv og vores verdensbillede – det kunne Lene Andersen selv trænge til – og sørge for at møde nogle mennesker, som ikke ligner os selv; og endelig skal vi læse en vanskelig bog en gang imellem.

Så kan man roligt springe denne over.

Lene Andersen: Det åbne samfund og dets venner. Et svar til Stéphane Hessel. 39 sider. 49 kroner. Det andersenske Forlag.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​