”Massoud er et særligt tilfælde og en entreprenør, fordi han har skabt en unik ikke-etnisk baseret kirke, men jeg tror ikke, den vil danne skole eller større sammenhørighed mellem folkekirken og migrantmenigheder,” siger han.

Han påpeger, at det hovedsageligt er dåbssynet, der står i vejen:

”Jeg har svært ved at forestille mig, at en kaldærer fra et oldkirkeligt kirkesamfund ønsker at blive en del af den evangelisk-lutherske folkekirke. De har en tradition, som intet har med Luther at gøre. I bund og grund står og falder det med barnedåben, som karismatiske kirker som regel ikke praktiserer,” siger Viggo Mortensen.

Selvom lektor i praktisk teologi Hans Raun Iversen er fortaler for at skaffe rum til alle i folkekirken, tvivler han også på, at særlig mange migrantmenigheder ønsker at blive medlem af det, han kalder ”en stiv folkekirke”.

”Det er en vigtig signalpolitik, hvis Massoud kan få sin menighed med i folkekirken, for jeg mener, den mangler en serviceafdeling for nydanskere. Hvad angår migrantmenighederne, tror jeg, at en stor del af dem helst vil beholde deres selvstændighed og frihed. Andre har en så hardcore karismatisk teologi, som ligger så langt fra folkekirken, at begge parter har det bedst med bare at være gode venner,” mener Hans Raun Iversen.

Kirkernes Integrationstjeneste arbejder for mangfoldigheden i kirkerne. Men også Hans Henrik Lund, vurderer, at afstanden mellem kirkerne er for stor.

”En del udlændinge er ikke fra en luthersk kirke og vil have meget svært ved at blive valgmenighed. De føler sig ikke hjemme i den danske gudstjenestetradition, men de har brug for folkekirkens lokaler til at holde gudstjeneste,” siger Hans Henrik Lund, der gerne i endnu højere grad vil samarbejde med folkekirken.