Regeringen vil mere end fordoble støtten til erhvervsindsatser i u-lande. En skæv prioritering, mener organisationer
”Hvis du møder en mand, der er sulten, skal du ikke give ham en fisk. Du skal give ham en fiskestang og lære ham at fiske.” Sådan lyder en talemåde, som regeringen med sit i går fremlagte finanslovsforslag læner sig op ad.
LÆS OGSÅ:
Dansk bistandsprojekt er kommet i modvindI den nuværende finanslov er der afsat 282 millioner kroner til erhvervsindsatser gennem Danida, Danmarks udviklingssamarbejde under Udenrigsministeriet, mens der i forslaget for næste år er afsat 692 millioner kroner – mere end en fordobling.
”Øget vækst i den private sektor og dermed flere jobs er den eneste vej til at gøre udviklingslandene selvbærende,” siger udviklingsminister Søren Pind (V) i en pressemeddelelse.
Overordnet er beløbet til den samlede udviklingsbistand stort set uændret, og det er glædeligt, at man holder niveauet, mener generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stubkjær. Han så dog gerne en anden prioritering end det øgede fokus på erhvervsprojekter i den form, mange af dem har i dag.
”Vi er generelt enige i, at hjælp til selvhjælp er vigtigt. Men betingelserne for mange af erhvervsindsatserne er i dag betænkelige som eksempelvis, at et dansk firma absolut skal indgå i samarbejdet – selvom det måske ikke er den billigste eller bedste løsning. Vi så gerne, at kriterierne blev mere åbne, samtidig med at det ville være givtigt med nogle miljøkrav,” siger han og forklarer, at krav om bæredygtighed i projekterne ikke findes i dag.
Henrik Stubkjær finder det paradoksalt, at man vil øge erhvervsindsatserne, men samtidig beskære klima- og miljøbistanden i u-landene med 143 millioner kroner – netop som det tydeligt kan ses, at klima- og miljøproblemer fører til katastrofer som den nuværende på Afrikas Horn. Og i den katolske hjælpeorganisation Caritas er generalsekretær Jann Sjursens dom endnu hårdere.
”Regeringen vil i virkeligheden for meget med for lidt. Når den nu skruer op for erhvervsbistand, betyder det, at den langsigtede fattigdomsbistand og klimabistanden igen bliver sorteper,” siger han.
Den kritik afviser udviklingsordfører for Venstre Karsten Lauritzen.
”Vi har lyttet til de udviklingslande, vi samarbejder med, og valgt at prioritere erhvervsudvikling. Så må miljøet være et sekundært hensyn,” siger han.