Genopbygning af kontakt efter skilsmisse

Det er, som om børnene enten vil frigøre sig fra mig eller komme fri af en eventuel afhængighed. Da den frigørelse er kommet i stand mere eller mindre automatisk på grund af min flytning, har jeg svært ved at forstå det. For mig ville det være mere naturligt, at de arbejdede sig ud af afhængigheden af deres far. Sådan er det dog ikke.

Hvad kan jeg gøre? Og hvordan bør jeg handle? Har I nogle gode råd?

Venlig hilsen

Merete

Kære Merete

Tak for dit brev, som beskriver en betydelig smerte. Dels har du måttet igennem en skilsmisse, som du ikke selv har ønsket. Det er i sig selv en stor vanskelighed at komme sig efter, og nu oplever du tillige en øget afstand til dine børn.

Det er vanskeligt for os at svare på, hvad det er, der gør, at dine børn så at sige trækker sig fra dig. Du skriver, at det skete i forbindelse med din flytning og dit nye parforhold. Mon ikke der ligger nogle temaer her? Vi ved ikke, om du kan tale med dine voksne børn om, hvordan de havde det, da de blev klar over, at du havde fundet en ny mand i dit liv, eller hvordan deres forhold har været til ham. Måske har de følt sig svigtede i forhold til det forløb? Måske er der ting, som ikke er blevet sagt eller belyst i den proces?

Vi ved ikke, hvor åbne de er om deres tanker. Og hvilken betydning din søns lettere handicap har i en samtale om svære ting. Men på den ene eller anden måde kan det være vigtigt at lytte sig ind til, hvad de eventuelt har at sige. Ikke for at vurdere om de har ret, eller om det er rimeligt, hvad de har på hjerte, men for at etablere ny kontakt og et fælles rum. Hvordan det rent praktisk skal lade sig gøre, må opfindsomheden guide dig i. Om du inviterer dem sammen hjem til dig eller hver for sig, eller om du inviterer dem på en cafe eller på en weekendtur er bare enkelte og nærliggende forslag.

Du må prøve at fortælle dem, at du savner den gode kontakt, og at du meget gerne vil vide, hvad der skal til, for at den kan etableres igen. Vi tror ikke, at det er så vigtigt at sige undskyld, hvis der ikke er klokkeklare forseelser. Vigtigere er det at være åben og nysgerrig efter, hvad de fortæller om deres tanker og oplevelser, og gerne spørge ind til detaljer og omstændigheder i jeres fælles liv, ikke mindst i tiden omkring skilsmissen og det nye livskapitel, hvor du flyttede fra hjembyen og knyttede dig til en ny mand.

Bag nogle afvisende svar eller måske endda barske replikker kan der ligge megen sårbarhed, skuffelse eller længsel. Bag vores facader findes et landskab. Og det er det landskab, som vi har lyst til at opmuntre dig til at forsøge at gæste hos dine voksne børn, hvis det er muligt.

Derudover må du tage de initiativer, som du magter. Når de ikke orker en fast ugedag, så kan du ringe eller skrive mere ujævnt og foreslå kortere besøg eller foreslå fælles oplevelser, biografture eller andet af interesse.

Du skriver, at de måske vil frigøre sig, og at de i stedet skulle frigøre sig noget mere fra deres far. Vi forstår godt pointen.

Men efter en skilsmisse kommer der ofte ubalance i frigørelsesprocessen, sådan at også voksne børn måske kan regrediere – det vil sige falde lidt tilbage i udviklingen – over for den ene forælder og måske afvise og være ekstra uafhængig i forhold til den anden.

Vi ved ikke, om det er det, som er sket i dit tilfælde. Voksne børn har naturligvis brug for at frigøre sig. Men de har også brug for gode relationer. Måske skal du finde et storsind frem i dig selv og tænke, at det er godt, at de har en far, der stiller op, og som de kan have glæde af i denne livsperiode.

På den lange bane tror vi, at tingene har mulighed for at genopbygges også i forhold til dig, hvis det lykkes at udholde de vanskelige ting, der er for tiden. Det er vigtigt for dig ikke at blive fristet til at definere dem som de forkerte og ikke falde for fristelsen til at blive et offer.

Vi håber, at du kan finde trøst og støtte fra ham, som du er sammen med nu. Måske skal han også forsøge at komme lidt mere på banen. De er jo ikke små børn, hvor nye papfædre ofte må træde ekstra varsomt.

Måske kender de ham slet ikke? Han kunne måske tage selvstændige initiativer og kontakte dem og høre, hvad der skal til for at løse op på den uforløste situation.

Hvis det viser sig, at de kommer frem med svære ting, og det bliver vanskeligt at snakke om, kunne du også foreslå, at I sammen gik og talte med en tredje person, som I alle havde tillid til. Meget er vundet ved at få set på de ting, som lige nu står imellem jer, hvis det er muligt.

Vi håber, det lykkes for jer. Det fortjener du og dine voksne børn. De færreste unge holder sig for sig selv af lyst, men mere for at passe på noget inde i sig selv.

Mange hilsener
Annette og Jørgen