Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Psykiatrien er stedbarn til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Psykiatrien er stedbarn

Emneord for denne artikel

psykiatri | besparelser | satspulje | sygehusvæsenet
flexblock
2 debatindlæg Hold mig opdateret

Psykiske og fysiske sygdomme bør ligestilles

Forestil Dem, at behandlingen af kræft, hoftebrud og fødsler var finansieret af bevillinger, der svingede fra år til år. Nogle år var der flere penge end andre, og det hele afhang af midlertidige bevillinger og politikernes gode eller mindre gode viljer.

Scenariet er utænkeligt, men selvom vi skriver 2011, er det ikke desto mindre virkeligheden for psykiatrien. Mennesker, der lider af depression, skizofreni og andre sindslidelser er afhængige af bevillinger fra den såkaldte satspulje også kaldet de svages finanslov. Derved er antallet af psykiatriske sengepladser, hjælp i distriktspsykiatrien og støtten til mennesker, der har forsøgt at tage deres eget liv, afhængig af en pulje penge af varierende størrelse. Det betyder, at psykiatrien må leve med en større usikkerhed end den, der præger områder, som har et fast afsnit i landets finanslov. De psykisk syge, de pårørende og de ansatte springer fra tue til tue, og det kan meget vel være en af forklaringerne på en anden af psykiatriens store udfordringer. Problemet med at skaffe kvalificeret personale, der er engageret og dygtigt.

Konsekvensen kan også helt konkret aflæses i budgetterne, hvor sygehusvæsenet, der behandler fysiske lidelser, har haft en vækst i udgifterne på 34 procent det sidste årti, mens der tilsvarende kun har været en udgiftsstigning på 14 procent i psykiatrien. Med andre ord er der efterhånden opstået et ganske stort efterslæb, hvilket har mærkbare konsekvenser. Mange psykisk syge bliver udskrevet før tid, fordi endnu mere syge banker på, eller de lader sig selv udskrive, fordi forholdende på afdelingerne er utålelige. Selvmordstallet i gruppen er højt, og psykisk syge har udsigt til et liv, der er 15 til 20 år kortere end andre befolkningsgrupper. Antallet af tvangsindlæggelser, hvor politiet er involveret, er i vækst.

Annonce
Reelt finder en diskrimination af de sindslidende sted, som er uklædelig for et samfund, der bryster sig af at være de svages vogter. Med puljepolitikken sendes der et meget kedeligt signal til samfundet om, at psykiske lidelser er noget, der ikke er rigtig sygdom. Psykiske lidelser kan henvises til puljer, og dermed er det med til at fastholde tabuiseringen af sindssygdomme samt stigmatiseringen af de psykisk syge og deres familier, som ofte oplever lidelserne som ødelæggende. Det er på tide, at samfundet højt og tydeligt anerkender, at psykisk sygdom netop er sygdom, og de mennesker, der rammes, har krav på nøjagtige samme høje kvalitet, som man med rette forventer i det øvrige sundhedsvæsen. De fleste partier i Folketinget fra højre til venstre har erkendt, at psykiatrien bør flyttes over i den almindelige finanslov. Nu venter vi bare på, at der sættes handling bag hensigterne.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Patienterne har brug for behandling - sygehuset har brug for sengene!

frank, publiceret d.26/08 20:48 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Psykiatrien er stedbarn
Jeg kan godt genkende budskabet i artiklen. Jeg var i sommer kortvarigt indlagt på en åben afdeling. Det foregik på den måde, at jeg blev udskrevet for tidligt efter kun halvanden uge, fordi afdelingen kun må have 10 patienter i perioden 1.7-1.9 mod normalt 20 patienter. Dette pga. besparelser. Samtidig var personalet skåret ind til benet. Der var 2 ansatte til patienterne i dagvagten, 1 om aftenen og 1 om natten. Men på trods af, at personalet kun var nummeret til 10 patienter, var der alligevel konstant overbelægning. Dette betød, at der gik to dage fra jeg blev indlagt til, at jeg rent faktisk talte med en fra personalet. Personalet virkede trætte, nedslidte og indadvendte. Behandlingsplanen som jeg fik udleveret jf. psykiatriloven, indeholdt intet om behandling, kun afdelingens husorden. Jeg tænker, at det er utroligt at det skal være sådan, og dette på trods af, at landet befinder sig i økonomisk krise. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor, at de psykisk syge skal presses på den måde? Jeg tror desværre, at mange ansvarlige politikkere ikke ved, hvordan tingene i virkeligheden foregår.
Del Link

Mere fornuftig psykiatri.

Lars, publiceret d.28/08 10:03 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Psykiatrien er stedbarn
Selvfølgeligt skal indlagte psykiatriske patienter, frivillige eller tvungne, have ordentlige livsmuligheder og behandlinger under indlæggelsen, - ligesom fængslede, anbragte børn og andre i statens institutioner, og ingen
tvivl om, at psykiatrien trænger til en vældig opfriskning
incl. mental opladning af personalet.
Men er det ikke ulogisk at dokumentere behov for flere penge til psykiatrien ved at henvise til øgede bevillinger
til somatiken og således stirre sig blind på en evt. forskelsbehandling af de to områder ?
Herved kunne man komme, jeg mener kommer man, til at overse mulighederne for at undgå den eskalerende brug af psykiatri
ved at fokusere mere på den almindelige trivsel i samfundet
og på mulighederne for at øge danskernes livskraft.
"At tage sig sammen" er ikke et anerkendt psykiatrisk begreb
anvendt på psykiatriske patienter, men udtrykket kan vel
anvendes på alle de, der anser sig for raske og kompetente
nok til at udpege de psykiatritrængende, således at forstå,
at de raske og kompetente kunne tage sig sammen til at enga-
gere sig mere i bekæmpelse af vantrivsel med en større
personlig indsats fremfor i al magelighed at overlade til
psykiatere at fjerne tegnene på mental vantrivsel med medicin og tvang.

Hermed være forsøgt at nuancere psykiatri- og trivselsdebatten i den nuværende valgkamp.





f
Del Link

flexblock

Tidligere ledere

Smagløs udstilling

Åbenhed om levende aborter

Til kamp for åndelig velfærd

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

Syg skyldforståelse er over os

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​