Ungdomsuddannelser mangler sorgberedskab

”De unge kan have ret i, at der er et problem. Der bliver gjort meget rundt om på skolerne, men der mangler nogle fælles retningslinjer, og derfor vil det være forskelligt, hvordan indsatsen på skolerne er. Går man på en skole med en skrabet økonomi, kan det være, at der ikke er så mange ressourcer til at tilbyde hjælp,” siger hun.

Lars Kunov, der er direktør for Danske Erhvervsskoler, efterlyser bedre kommunikation mellem sektorerne.

”Hos os er det ofte fraværet fra skolen, der indikerer, at der skal tages hånd om en elev. En elev, der har det svært, men i øvrigt passer sin skole, kan være svær for os at få øje på. Derfor kunne jeg godt tænke mig, at man blev bedre til at sørge for, at vi fik informationer på skolen fra for eksempel det sygehus, hvor den pågældende elevs mor eller far er indlagt,” siger han.

Fra politisk hold er man ikke helt afklaret med, hvordan et eventuelt sorgberedskab bør se ud. Uddannelsesordfører for Socialdemokratiet Christine Antorini mener, at der bør være en eller anden form for instans, der kan støtte de sorgramte unge, men vil nødig indføre kollektive regler.

”Studievejlederne bør selvfølgelig vide, hvem de kan og skal henvise til, men samtidig mener jeg, at man bør være forsigtig med at lave regler for, hvordan det helt præcist bør foregå,” siger hun og lægger op til, at skolerne selv skal tilrettelægge foranstaltningerne, så det passer til den enkelte skole.

Fra konservativ side maner sundhedsordfører Vivi Kier til besindelse.

”Jeg vil ikke negligere problemstillingen, men jeg synes, der en kedelig tendens til, at hver gang der indtræder svære ting i ens liv, er vi blevet hurtige til at sige, at nu bør systemet træde til. Jeg mangler, at vi selv tager ansvar – både som familie og kammerater,” siger Vivi Kier.

soegaard@k.dk