Bøger er papir, papir er penge

Når ingen længere vil læse en bog, kommer opkaldet til de bristede forfatterdrømmes haller, og lastbilerne bliver læsset med ulæste eksemplarer. Bøgernes skæbne har nu to udgange: drukning eller brænding. Men først skal de flåes

Leif Jochimsen på arbejde i Nordisk Bog Centers store lagerhaller i Haslev. Her har i alt 26.000 forskellige bogtitler, 20 millioner bøger fra 500 forlag skabt en lille by af papir.
Leif Jochimsen på arbejde i Nordisk Bog Centers store lagerhaller i Haslev. Her har i alt 26.000 forskellige bogtitler, 20 millioner bøger fra 500 forlag skabt en lille by af papir. Foto: Leif Tuxen.

Til at begynde med var det lidt underligt. Leif Jochimsen så hver dag pallevis af ulæste bøger, der måske kun havde ligget på lageret i få måneder, blive kørt væk. Andre bøger lå hulter til bulter i store bure afventende den næste lastbil, der skulle bringe dem lige ind i glemslen.

LÆS OGSÅ: Det er blevet sværere at være bogsamler

Inden han for 20 år siden blev ansat som forlagskonsulent i boglagerbranchen, havde han i en årrække haft sin egen boghandel og har stadig cirka 200 hyldemeter bøger stående derhjemme. Han kan med andre ord godt lide bøger, og at se dem blive behandlet som en simpel lagervare stak i ham i starten. Men det gik over. Af samme grund har han svært ved at se, hvad vi egentlig vil skrive om, da vi ankommer til Nordisk Bog Centers store lagerhaller i Haslev. Her har i alt 26.000 forskellige bogtitler, 20 millioner bøger fra 500 forlag skabt en lille by af papir.

Bøgerne opholder sig her, til de dør. Men der findes ingen Bøgernes Kirkegård, siger han og letter lidt på skuldrene, mens han fører os rundt mellem gigantiske sorteringsmaskiner og op til 14 meter høje mure af bogrygge.

Jeg ved ikke, om der nogensinde har eksisteret en kirkegård, men i dag er der i hvert fald intet poetisk over måden, bøgerne opbevares på, inden de makuleres. Det er en forretning som alt muligt andet. Men hvis man vil, kan man selvfølgelig godt se det her som haller af bristede drømme.

Bøgerne her deler ikke alle samme skæbne. De små åbne elevatorer suser op og ned mellem bogmurene, og de stopper ofte de samme steder for at hente de bedst sælgende titler. Andre dele af murene står støvede hen. For fem øre pr. bog pr. måned ligger de blot og venter på, at opkaldet fra forlaget kommer med beskeden om, at stilstanden er permanent makulering er næste skridt.

Det er svært at gøre op, siger Leif Jochimsen, men hans fornemmelse er helt klart, at tålmodigheden med bogsalget er faldet med årene, og derfor når nogle titler kun at være på lageret i få måneder, inden lastbilerne kører dem ud på forbrændingen. Det er typisk meget aktuelle emner, der hurtigt mister nyhedens interesse. Til gengæld er navne som Søren Kierkegaard, Karen Blixen og H.C. Branner blevet hentet ned fra hylderne gennem 30-40 år. De små synger udkom tilbage i 1948 og sælger stadig godt.

Forlagenes lagerpolitik er meget forskellig. Nogle mener, at de har guld liggende her, og det hænder, at vi er nødt til at opfordre dem til at rydde op. Andre er mere nøgterne og afliver måske 100 titler op til et regnskabsår. Men generelt er bogens levetid blevet forkortet, særligt de seneste 15 år, forklarer han.

Det er hele bogmarkedet, der har forandret sig. Der skrives flere bøger, det er ikke længere kun boghandlerne, der sælger dem, og prisen er givet fri. Siden har den hårdere konkurrence sænket priserne, og boghandlerne er reduceret fra cirka 700 for 10-15 år siden til 420 i dag. Samtidig har supermarkederne sat sig på store dele af bogstakkene, og her er spørgsmålet udelukkende: Kan bøgerne sælges eller ej? siger Leif Jochimsen.

I et hjørne står en gruppe bure fulde af bøger liggende i en pærevælling. De er sendt tilbage hertil, fordi de har været stablet forkert, er med fejltryk eller blevet tabt på vejen ud til boghandlerne. Det er gode, ubrugte bøger af forfattere som Jakob Ejersbo, Jonathan Franzen, Jonathan Safran Foer. Nu venter de på makulering, som det hedder, selvom de ikke skal makuleres.

De ansatte har forbud mod at tage bøger med hjem. Heller ikke bare liiige en enkelt. Faktisk er det fyringsgrund, for det svarer til at tage af kassen. Papir er penge her. Desuden vil det undergrave markedet, hvis folk bare tog for sig og måske solgte bøgerne videre. Endelig er det respektløst over for bogen og dens forfatter, hvis nye eksemplarer hobede sig op på diverse loppemarkedsborde. Så de må samme vej som de godt 30 ton andre bøger, der hver måned læsses på seks-syv lastbiler og køres til AffaldPlus+ i Næstved.

I Næstved håndteres alt affald fra 300.000 borgere og 30 virksomheder i området. I en åben lagerhal fylder to enorme papirbjerge det hele. Det ene består af reklamer og aviser, det andet af bøger. Langt de fleste udtjente bøger ender på et tidspunkt på dette cementgulv, men ikke alle, forklarer kommunikationschef Alis Graversen, mens hun viser vej over til den store ovn. Smider man en bog i skraldespanden eller alle andre steder end i papircontaineren på genbrugsstationen, ender den i en 34 meter høj og 1000 grader varm ovn sammen med pizzabakker, øldåser og andet husholdningsaffald, som har været i kontakt med fødevarer og derfor ikke kan genbruges. Varmen fra disse bøger ender som fjernvarme.

Langt de fleste bøgers rejse er dog endnu ikke forbi. De samles her fra hele området og afhentes af nye lastbiler, som først kører dem til en maskine, der flår de limholdige rygge af bogen. Den del kan nemlig ikke genbruges. Derefter køres resterne på en papirfabrik.

Engang gibbede det i mig, hver gang jeg så bogbjergene blive skovlet ind og ud af lastbiler, siger Alis Graversen.

Hun har tidligere læst litteratur på universitetet og arbejdet som skolelærer, så bøgerne indeholdt en værdi, der fortjente bedre, syntes hun. Men hun så også gamle, udtjente lærebøger og tænkte: Det var på tide, de blev sendt af sted. I dag ser hun ikke længere bøgerne som litteratur, men som en ressource.

For mindre end 40 år siden røg alle bøgerne direkte ned i et stort hul i jorden sammen med alt andet affald. I dag genanvendes mere end 70 procent af affaldet og langt de fleste bøger, og det har jeg det fint med, siger hun.

For bøgerne er sagen måske en anden. Ender de ikke i flammerne, venter der efter flåningen en druknedød på papirfabrikken, som man skal være en temmelig ideologisk bog for at sætte rigtig pris på. Alligevel er der en poetisk skønhed over bøgernes endestation, skal det vise sig.