Sanne Neergard, psykolog, sexolog og parterapeut. Tidligere brevkasseredaktør for ugebladet Femina:

LÆS OGSÅ: At elske er ikke et købmandskab

”Det gode parforhold er et kæmpe arbejde, det kræver slid og disciplin. Når det går galt, gør man ikke arbejdet godt nok. Man bruger ikke tid nok på forholdet. Mange ville være arbejdsløse, hvis de passede deres arbejde lige så lidt, som de passer deres forhold. Parforhold er en lang række af kompromisser, og derfor skal man lære at forhandle og lytte. Nogle tror, de får et ejerpantebrev på hinanden, når de bliver gift. Men man skal passe på ikke at begrænse den anden. For at have et levende parforhold skal der være plads til at være sig selv. ’Jeg’ er ikke altid ’vi’ og ’os’. Man skal acceptere forskellighed. I stedet for at kategorisere i rigtig og forkert, så er det bedre at bruge ordet forskellig. Det er o.k. at se hver sin film i biografen. Så kan man fortælle hinanden om filmen bagefter.”

Mette Andersen, parterapeut, udkommer 15. oktober med bogen ”Red dit parforhold”:

”Praktiser en åben og ærlig kommunikation. Bliv på din egen banehalvdel, og sæt ikke din partner i bås. Fortæl i stedet, hvad det gør ved dig, når din partner gør noget, du bliver ked af. Gør op med dig selv, hvad du har brug for. Ved du ikke det, gør du det svært for din partner at give dig det. Sørg for at pleje det fællesskab, et partnerskab er. Sæt tid af til at lave noget sammen, hvor I gerne bevæger jer og griner sammen. De oplevelser er limen i et parforhold. I et sundt parforhold skal du også selv sørge for, at du har det godt. Pas på med at søge efter noget i den anden, som du skal finde i dig selv. Andre kan ikke elske dig, hvis ikke du elsker dig selv. Hvis du er afhængig af, at den anden alene skal gøre dig lykkelig, bliver du sårbar og afhængig, og det kan skabe uudtalte forventninger.”

Henrik Bang-Møller, sognepræst i Skagen:

”Fornuft og følelser skal gå hånd i hånd, for følelser går op og ned i livet og kan derfor ikke være det eneste, et forhold bygger på. Med visheden om, at Guds kærlighed er evigt bærende, kan man aflaste sig selv til fordel for parforholdet. I det kirkelige ritual for bryllupper er indbygget en fin pointe, som jeg blev opmærksom på i Søren Kierkegaards ”Kjerlighedens Gjerninger”. Når jeg vier par, og de skal sige ja til ægteskabet, skal deres ansigter være vendt mod alteret og ikke mod hinanden. De skal nemlig ikke kun love hinanden troskab ved hinandens kærlighed, men ved Guds. Det er den, der er evig. Det er ved Guds evige kærlighed, man lover troskab. Det efterfølgende håndtryk symboliserer den måde, hvorpå voksne besegler en aftale. Med håndslag lover man troskab. Først til sidst i tilspørgslen kommer det romantiske, hvor de nygifte må kysse hinanden. Følelserne skal også have sit rum.”