Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Religiøse ledere ekskluderes fra 11. september mindesdag til din ven.
Religiøse ledere ekskluderes fra 11. september mindesdag
Konstruktionen af det ny World Trade Center og 11. Septembers nationale Mindesmærke og Museum fortsætter.
- MARIO TAMA/Scanpix Denmark
Lige op til 10års-dagen for terrorangrebet på World Trade Center i New York er der endnu en gang uenighed om, hvordan ofrene skal mindes.
Religiøse ledere bliver ikke inviteret til 10 års-mindesdagen for de tusinder, der døde ved terrorangrebet i 2001. Og det har skabt en heftig debat. Det skriver Christiantoday.com.
En talsmand fra New Yorks rådhus har sagt til The Wall Street Journal, at tidligere 11. september mindesdage ikke har haft besøg af religiøse ledere, og at byen ønsker at fastholde denne linje på 10-årsdagen for terrorangrebet også.
LÆS OGSÅ: 11. september satte nyt skel i religionsdebat
Men Rudy Washington, som var én blandt flere borgmestre i New York under angrebet og frem til december samme år, er rasende over udmeldingen.
Annonce
”Det her er Amerika, og at have en mindehøjtidelighed uden bøn virker på mig helt vanvittigt. Jeg føler, at Amerika er på vildspor,” siger den tidligere borgmester.
Talspersonen fra New Yorks rådhus forklarer, at mindehøjtideligheden først og fremmest er for ofrenes pårørende.
”I løbet af de sidste ni år har hundreder af betydningsfulde personer tilbudt at deltage, men fokus skal stadig være på familierne til de tusinder, som døde den 11. september, ” siger talspersonen.
Byrådsmedlem Fernando Cabrera, præst ved New Life Outreach, er uenig. Han siger til Wall Street Journal, at de religiøse ledere var ”en af de søjler, der bar os igennem.”
“De var den spirituelle og emotionelle rygrad, og når du har en situation, hvor folk forsøger at finde en eller anden mening, fordi noget er større end dem selv… når du har en krise på det her niveau, så vender folk sig mod præsterne.”
LÆS OGSÅ: Vi er ved at miste sansen for tilgivelse
SE OGSÅ: Tema om 11. september
Også formanden for samlede brandmandspræster i Midt-Atlanten, John Long, er overrasket over, at religiøse ledere ikke inviteres til mindehøjtideligheden.
En talsmand fra New Yorks rådhus har sagt til The Wall Street Journal, at tidligere 11. september mindesdage ikke har haft besøg af religiøse ledere, og at byen ønsker at fastholde denne linje på 10-årsdagen for terrorangrebet også.
LÆS OGSÅ: 11. september satte nyt skel i religionsdebat
Men Rudy Washington, som var én blandt flere borgmestre i New York under angrebet og frem til december samme år, er rasende over udmeldingen.
Talspersonen fra New Yorks rådhus forklarer, at mindehøjtideligheden først og fremmest er for ofrenes pårørende.
”I løbet af de sidste ni år har hundreder af betydningsfulde personer tilbudt at deltage, men fokus skal stadig være på familierne til de tusinder, som døde den 11. september, ” siger talspersonen.
Byrådsmedlem Fernando Cabrera, præst ved New Life Outreach, er uenig. Han siger til Wall Street Journal, at de religiøse ledere var ”en af de søjler, der bar os igennem.”
“De var den spirituelle og emotionelle rygrad, og når du har en situation, hvor folk forsøger at finde en eller anden mening, fordi noget er større end dem selv… når du har en krise på det her niveau, så vender folk sig mod præsterne.”
LÆS OGSÅ: Vi er ved at miste sansen for tilgivelse
SE OGSÅ: Tema om 11. september
Også formanden for samlede brandmandspræster i Midt-Atlanten, John Long, er overrasket over, at religiøse ledere ikke inviteres til mindehøjtideligheden.
Han siger til Christian Post: “Man kan ikke have en mindehøjtidelighed uden religion. Hvis det ikke var for Gud, kunne vi ikke have en mindehøjtidelighed i det hele taget.”
Men ikke alle religiøse ledere er uenige i beslutningen om at holde religionen uden for den vigtige dag. Rabbi Joseph Potasnik, vicepræsident for organiserede rabbinere i New York, mener, at det kunne blive problematisk at opnå den rette religiøse spredning, hvis man besluttede at invitere religiøse ledere.
”Hvem skal bestemme, hvem der skal repræsentere troen? Vi har så mange forskellige tros- og kirkeretninger. Hvis vi udpeger fire forskellige kirkeretninger, hvad så med den femte gruppe? Man er nødt til at tænke praktisk, når man skal planlægge, og man vil altid gerne være så inkluderende som muligt, men nogle gange er det umuligt at få repræsenteret alle, der burde være til stede.” siger Potasnik.
Men Long køber ikke det argument. ”Til Store bededag var man i stand til at inkludere forskellige kirkeretninger,” forklarer Long. ”Hvad er forskellen mellem Store Bededag og 10års mindehøjtideligheden?”
LÆS OGSÅ: Danskerne søger kirken i nød
Denne konflikt er langt fra den første om religion og minderne for 11. september. Sidste sommer skabte planerne om at opføre et islamisk fællesskabscenter et par blokke fra ground zero debat.
Kritikere mente, at trossamfundet, som ville bygge centeret, havde bånd til radikale islamiske grupper, og at bygningen ville plette ”den hellige grund” som stod tilbage efter 11. september- angrebet.
Fortalere for opførelsen mente, at gruppens medlemmer var fredelige og at centeret kunne skabe bedre relationer mellem muslimer og andre religiøse grupper. De understregede desuden, at det kritikerne kaldte ”ground zero moskéen” faktisk ikke var en moské og at bygningen heller ikke ville stå direkte på ground zero.
Også ateist-organisationen Amerikanske Ateister har kritiseret 11. Septembers Nationale Mindesmærke og Museum. Et kors, dannet af to stålbjælker, blev fundet i World Trade Center efter angrebet og fik status af et vigtigt symbol for new yorkerne.
Korset blev en del af mindesmærket, og det resulterede i et sagsanlæg fra Amerikanske Ateister. De mente, at korsets placering på offentlig ejendom var en form for statsstøttet religion og derfor i strid med forfatningen.
LÆS OGSÅ: Hvor var Gud den 11. september?
New Yorks overborgmester, Michael Bloomberg, forsvarede både opførelsen af det islamiske center og korsets placering i Mindesmærket og Museet for 11. september.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Seneste udland
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 1 |
Skal åndehuller dikteres af... |
Knud
1 time siden |
| 2 |
Den hule europæiske fest |
Clausny
8 timer siden |
| 2 |
Sv. Den videnskabelige... |
HBP
9 timer siden |
| 5 | Sv. Tænk... |
Nederby...
12 timer siden |
| 2 |
Sv. Kan man have omsorg for et... |
Jørgen...
16 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
